Vigtigheden af bevarelse
EU's fiskeindustri er den fjerdestørste i verden. Hvert år landes der over 6,4 millioner ton fisk i EU. Over 350 000 mennesker beskæftiger sig med fiskeri og forarbejdning af fisk.
EU's fiskeripolitik har som mål at sikre et bæredygtigt fiskeri. Den moderne fiskeriindustris behov skal tilgodeses, men det må ikke bringe fiskebestandene i fare for kommende generationer.
Målet er desuden at opretholde sunde økosystemer og sikre, at fiskeriindustrien giver de mennesker, der er afhængige af den, rimelige levevilkår. Der skal også tages hensyn til forbrugernes interesser.
I tidsrummet 2007-2013 har Den Europæiske Fiskerifond (EFF) 4,3 milliarder euro (32 milliarder kroner) til omstrukturering af fiskerisektoren og til at hjælpe EU-landene med at gennemføre reformen af den fælles fiskeripolitik fra 2002. Pengene kan bruges til bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakultur, forarbejdnings- og afsætningsektoren samt til økonomisk diversificering i kystsamfund.
Fiskebestandene skal bevares for fremtiden – en hjørnesten i EU's fiskeripolitik.
Samarbejde og bistand på tværs af grænserne
EU har indgået partnerskabsaftaler med lande uden for EU og forhandler med regionale og internationale fiskeriorganisationer for at sikre, at farvandene i hele verden forvaltes inden for regulerede, gennemsigtige og bæredygtige rammer uden overfiskning.
Aftalerne giver også fiskere fra EU adgang til at fiske i fjerne farvande og dermed sikre forsyningerne i EU – mod et økonomisk bidrag, der giver lande uden for EU, hvoraf nogle er udviklingslande, mulighed for at investere i deres fiskeriindustri og opbygge deres bestande.
Olieindustrien skaber mange job i den maritime økonomi.
Udvikling af akvakultur
Der er en stigende efterspørgsel efter fisk og skaldyr på verdensplan. Dambrug i EU kan dække noget af denne efterspørgsel. Allerede i dag kommer en fjerdedel af de mængder fisk og skaldyr, der produceres i EU, fra dambrug og andre former for akvakultur. Udtrykt i mængder er muslinger, regnbueørred og atlanterhavslaks de vigtigste arter inden for akvakultur i EU. Derefter kommer østers, blankesten, karpe, venusmuslinger og havaborre.
På verdensplan er akvakultur en stadigt vigtigere fødevareindustri med en gennemsnitlig årlig vækst på over 5 % (2006-2008). I det store og hele er der dog tale om stagnation inden for akvakultur i EU. Derfor støtter og fremmer Kommissionen sektoren i EU.
Den maritime dimension
EU råder over verdens største havområde (1 200 havne) og verdens største handelsflåde. 90 % af udenrigshandelen og 40 % af den interne handel foregår ad søvejen.
EU's fiskeripolitik har altid taget hensyn til miljøet. I den senere tid har havpolitikken imidlertid anlagt en endnu bredere synsvinkel og set på alle former for brug af vores havområder. Målet er at bygge videre på Europas aktiver og traditioner inden for maritim forskning, teknologi og innovation og bidrage til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
Den integrerede havpolitik omfatter søtransport, maritime virksomheders konkurrenceevne, beskæftigelse, videnskabelig forskning, fiskeri og beskyttelse af havmiljøet. Det overordnede mål er at sikre den økonomiske udvikling og samtidig et bæredygtig miljø.
For at understrege, hvor vigtig en rolle havet spiller i vores samfund og økonomi, holder EU hvert år den 20. maj havets dag i Europa.
