You are here:

Maritime anliggender og fiskeri

Mange EU-borgere lever af havet og dets ressourcer – ikke bare fisk, men også energi fra vindmølleparker og olie- og gasfelter. EU's handelsflåde benytter verdenshavene i samhandelen med resten af kloden. I kystegnene er turisme en anden stor indtægtskilde.

Når så meget står på spil, er vi nødt til at bruge havets ressourcer ansvarligt. Vi skal forhindre overfiskeri og sikre, at olie- og gasudvinding ikke skader hav- eller kystmiljøet.

Fiskeri – Vigtigheden af bevarelse

EU's fiskeindustri er den fjerdestørste i verden og lander omkring 6,4 millioner ton fisk om året. Over 350 000 mennesker beskæftiger sig med fiskeri og forarbejdning af fisk.

EU gør sit yderste for at sikre, at fiskeriet er bæredygtigt - både med hensyn til økonomi og miljø - og samtidig beskytte forbrugernes interesser og tage hensyn til fiskernes behov.

Reformen af EU's fælles fiskeripolitik, som trådte i kraft i januar 2014, har netop til formål at: sikre fiskernes indtægtskilder og på samme tid sætte en stopper for overfiskeri og konsekvent udryddelse af fiskebestande.

Den nye lovgivning understøttes af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Mellem 2014 og 2020 vil den finansiere projekter, som skal

  • introducere nye fisketeknikker
  • skabe nye afsætningskanaler for fisk og skaldyr
  • forbedre livskvaliteten i kystområderne.

Det vil hjælpe fiskerne med at bevæge sig hen imod et bæredygtigt fiskeri og kystsamfundene med at diversificere deres økonomi.

Internationalt samarbejde

EU arbejder sammen med FN-organer og forhandler med regionale og internationale fiskeriorganisationer for at sikre, at alle farvande forvaltes på en gennemsigtig og bæredygtig måde uden overfiskning.

Bilaterale aftaler med lande uden for EU giver EU's fiskere adgang til fisk i fjerne farvande under samme bæredygtighedsbetingelser, som gælder i EU. Det hjælper med til at opfylde behovet på det europæiske marked. Til gengæld modtager partnerlandene (også udviklingslandene) en finansiel modydelse, som de kan investere i udvikling af deres eget fiskeri og opbygning af deres egne fiskebestande.

Opdræt af fisk og skaldyr – på bæredygtig vis

Forskellen mellem mængden af fisk og skaldyr, der spises i EU, og mængden, der leveres af fiskeindustrien, bliver større og større. Det kan til en vis grad afhjælpes af akvakultur. Allerede i dag kommer en fjerdedel af de mængder fisk og skaldyr, der produceres i EU, fra dambrug og andre former for akvakultur. Set i mængder er blåmuslinger, regnbueørred og atlanterhavslaks de primære arter, som opdrættes i EU, efterfulgt af østers, havrude, karpe, mindre muslinger og havbars.

Europæisk akvakultur anvender ekstremt høje standarder for miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse. Men sektoren har stået stille de seneste år. Ny lovgivning skal vende denne tendens og sætte skub i forsyningen af friske, sunde og lokalt producerede fødevarer.

Ulovligt fiskeri

Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri nedfisker bestandene, ødelægger levesteder, fordrejer konkurrencen, stiller ærlige fiskere urimeligt dårligt i konkurrencen og svækker kystsamfundene, især i udviklingslandene.

EU arbejder på at lukke smuthuller, der giver ulovlige operatører mulighed for at tjene penge på deres aktiviteter. Kun produkter fra havet, der er stemplet som lovlige af flagstaten eller eksportlandet, må sælges til og fra EU. EU-fiskere, der fisker ulovligt et eller andet sted på kloden kan, uanset hvilket flag de sejler under, se frem til store bøder svarende til den økonomiske værdi af deres fangst, så de mister enhver fortjeneste.

Bæredygtigt forbrug af fisk

Bæredygtighed handler også om, hvordan vi forbruger fisk og skaldyr – og derfor arbejder EU og medlemslandene hårdt på at gøre forbrugerne opmærksomme på dette.

Forbrugerne har med deres indkøbsbeslutninger stor indflydelse, men det er vigtigt, at alle andre led i forsyningskæden gør tilsvarende bestræbelser.

For eksempel skal varer, som sælges til forbrugere og storkøkkener i EU, ifølge de nye mærkningsregler for fisk, bløddyr, skaldyr og alger, ledsages af følgende oplysninger:

  • kommercielt og videnskabeligt navn på arterne
  • angivelse af om produkterne er blevet fanget i havet, i ferskvand eller er blevet opdrættet
  • fangst- eller produktionsområde og form for fiskeredskaber anvendt
  • angivelse af om produktet er blevet optøet samt "bedst før"-dato eller "sidste anvendelsesdato" i overensstemmelse med de generelle regler om fødevaremærkning.

Økonomiske fordele

Havene er en stor drivkraft i den europæiske økonomi. EU har verdens største antal handelshavne (1 200) og den største handelsflåde. 90 % af vores handel med lande uden for EU og 40 % af handlen inden for EU foregår ad søvejen. Sektoren tegner sig for rundt regnet 5,4 mio. job og genererer en bruttoværditilvækst på næsten 500 mia. euro om året.

Der er dog fortsat et stort uudnyttet potentiale for innovation og vækst særligt på visse områder. Derfor har EU inden for de seneste år udvidet havpolitikkens anvendelsesområde til at omfatte alle former for brug af havområderne.

De langsigtede mål er fastsat i strategien for blå vækst og omfatter:

  • udvikling af sektorer med stort potentiale såsom akvakultur, kystturisme, havbioteknologi, havenergi og havminedrift
  • sikring af viden og retssikkerhed gennem et digitalt kort over den europæiske havbund, maritim fysisk planlægning (mere effektive og bæredygtige havaktiviteter) og integreret havovervågning (nye værktøjer til informationsudvekling til de involverede myndigheder i havovervågningen, som gør overvågningen billigere og mere effektiv)
  • skræddersyede strategier for visse have (Adriaterhavet og Det Joniske Hav, Det Arktiske Ocean, Atlanterhavet, Østersøen, Middelhavet og Nordsøen), som også fremmer samarbejdet mellem nabolande.

For at skabe opmærksomhed om, hvor vigtige sunde have er for vores liv, fejrer EU den europæiske havdag Vælg oversættelse af det forrige link   English (en) den 20. maj hvert år.