Eksterne forbindelser


Alene i kraft af sin økonomiske, handelsmæssige og finansielle betydning er EU en af de vigtigste aktører i verden. EU er ikke blot den største handelspartner med verdens næstvigtigste valuta, men bruger også over 7 milliarder euro om året til bistand til udviklingslandene. EU's handels- og partnerskabsaftaler dækker de fleste lande og regioner.

EU, som er en økonomisk sværvægter med næsten en halv milliard indbyggere, spiller en vigtig rolle på verdensplan – og den rolle vokser, i takt med at EU-landene i stigende grad træffer udenrigspolitiske beslutninger samlet.

Drenge i Centralasien © EuropeAid

EU er i færd med at slå bro til de centralasiatiske republikker.

EU holder jævnligt topmøder med USA, Japan, Canada og i den seneste tid også med Rusland, Indien og Kina. Forbindelserne med disse lande berører mange områder, bl.a. uddannelse, miljø, kriminalitet og menneskerettigheder.

Største handelspartner: USA

EU er meget interesseret i at have et effektivt og afbalanceret partnerskab med USA, som er dets største handelspartner. I 2007 oprettede de to parter Det Transatlantiske Økonomiske Råd. Det er et politisk organ, som overvåger bestræbelserne på at styrke de økonomiske forbindelser. For nylig har EU og USA udarbejdet en plan om et tættere samarbejde om krisestyring og konfliktforebyggelse. EU ønsker også at arbejde sammen med USA for at bekæmpe klimaændringerne og forbedre banksystemet i kølvandet på finanskrisen.

Olie og gas: Rusland

EU og Rusland arbejder på at indgå en ny aftale om deres indbyrdes forbindelser. Forhandlingerne startede i juli 2008, men blev suspenderet i flere måneder som følge af konflikten mellem Rusland og Georgien. De to parter går efter mere samarbejde på alle områder, idet de anerkender, at de bliver stadig tættere forbundne. EU er især interesseret i at arbejde tættere sammen med Rusland for at sikre energiforsyningen. Rusland står for en stor del af olie- og gasforsyningerne til EU, men leverancerne er blevet afbrudt gentagne gange på grund af uoverensstemmelser mellem Rusland og transitlandene, især Ukraine.

Mand, der stemmer © ECHO

Valgobservatører bruges over hele verden som led i EU's støtte til menneskerettighederne.

Med blikket mod øst

Ligesom med Rusland arbejder EU på at styrke forbindelserne med seks andre lande østpå: Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine og Belarus. Ifølge planen skal disse lande have flere midler, og de skal have mulighed for at indgå en frihandelsaftale, hvis de gennemfører politiske og økonomiske reformer. De lande, der vil få fordel af dette partnerskab mod øst, er transitlande for olie og gas til EU. Men de står alle over for væsentlige udfordringer i forbindelse med demokratiet og retsstaten. EU er også bekymret over stabiliteten i området efter krigen i august 2008 mellem Rusland og Georgien, der endte med en våbenstilstand, som EU var mægler for.

Tættere forbindelser: Middelhavsområdet og Mellemøsten

EU søsatte Middelhavsunionen i juli 2008 for at skabe tættere forbindelser med nabolandene i Nordafrika og med Mellemøsten. Det nye forum, der dækker næsten 800 millioner mennesker, forener de 27 EU-lande og 16 andre lande, lige fra Israel til Tyrkiet og Syrien. Det vil gennemføre fælles projekter for at skabe nyt liv i Middelhavsområdet, f.eks. rensning af forurenede områder, havnerenovering, bedre skibsfartsforhold og udvikling af solenergi. Den Arabiske Liga og det palæstinensiske selvstyre vil blive repræsenteret.

Regionale forbindelser: Asien og Latinamerika

Ud over sine bilaterale forbindelser arbejder EU også på at udbygge forbindelserne til regionale grupper, især i Asien og Latinamerika. EU's asiatiske partnere er i hastig vækst, og de har således indgået udvidede partnerskabsaftaler med EU, som afspejler en bedre balance mellem de økonomiske, politiske, sociale og kulturelle elementer i forholdet.

Kommende EU-lande: Balkan

Der er syv lande i Balkan, som gerne vil være med i EU: Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) er officielt blevet godkendt som kandidater til EU-medlemskab. EU betragter fem andre lande i det vestlige Balkan som mulige kandidater: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Serbien. Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008, men der er stadig ingen international enighed om landets status. Ud over at arbejde aktivt på en diplomatisk løsning giver EU samtidig praktisk bistand. EU har udsendt retseksperter og politifolk for at styrke retsstaten.

Til toppen

Til toppen

Til toppen



KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?