Erhverv

Europas virksomheder og industri er moderne og har ofte succes, men der er ikke råd til at stå stille, mens teknologiske forandringer strømmer til, og konkurrencen fra udlandet vokser hurtigt.

EU's erhvervspolitik skal sikre, at vi holder trit med vores konkurrenter, samme tid med at vi skaber arbejdspladser. Den sætter særligt fokus på behovene hos fremstillingsindustrien og de små virksomheder.

Læs hele artiklenLæs hele artiklen

På trods af den hurtige vækst i servicesektoren i de seneste årtier er fremstillingsindustrien stadig grundlaget for EU's økonomi og tegner sig for 75 % af al EU's eksport.

EU's erhvervspolitik fokuserer på at skabe det rette miljø for investeringer – ikke blot for strategisk vigtige sektorer som rumfart og bioteknologi, men også for de mere traditionelle sektorer som tekstil- og bilindustrien.

Banebrydende teknologi er afgørende for erhverv og industri.

Fremtidens industri

EU's fremtidige vækst vil være drevet af videnbaserede og innovative sektorer – men det kræver en stabil industri og midlerne til at udnytte ny teknologi.

Det betyder, at vi skal slå bro mellem universiteter og erhvervsliv, så gode idéer i laboratoriet bliver omdannet til suveræne produkter på hylderne.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi gør dette ved at oprette "videns- og innovationssamfund" – der er velintegrerede offentlige og private netværk af universiteter, forskningsorganisationer og virksomheder af alle størrelser.

Hjælp til små virksomheder

Selvom mange mennesker forbinder begrebet erhverv med store multinationale virksomheder, er næsten alle (92 %) virksomheder i EU faktisk små virksomheder, der beskæftiger under 10 personer.

Og da disse virksomheder står for to tredjedele af alle arbejdsplader i EU, gives de naturligvis særlig opmærksomhed fra EU's erhvervs- og finansieringsprogrammer, såsom:

rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, der investerer 3,6 milliarder euro mellem 2007 og 2013 – særlig i energieffektivitet, vedvarende energi og informations- og kommunikationsteknologi.
FP7, der er EU's vigtigste finansieringsprogram for videnskabelig forskning (akademisk og industriel) – med over 7 milliarder euro om året.

Målet er at fremme iværksætterånd og færdigheder, forbedre smv'ers adgang til markeder og styrke deres forsknings- og innovationskapacitet.

Små virksomheder, der har behov for information og rådgivning, kan henvende sig til Enterprise Europe Network, der består af omkring 500 kvikskranker fordelt over hele Europa, der er samfinansieret af EU.

Kvinde ved siden af en stak pairer © Imageselect

At reducere papirarbejde står højt på EU's dagsorden.

Europa skal forblive grænseløst

EU's marked uden grænser er en af de afgørende faktorer for disse politikkers succes – særlig den fri bevægelighed for varer på tværs af grænserne.

Dermed har alle virksomheder adgang til flere kunder – og et større vækstpotentiale – mens de på samme tid står over for en større konkurrence, hvilket holder dem på dupperne.

Der er dog stadig meget arbejde, der skal gøres, både for at bevare det, vi allerede har opnået, og for at udvide fordelene til flere sektorer.

De love, der understøtter EU's frie marked, skal hele tiden finjusteres, så de er på linje med det teknologiske fremskridt og forhindrer medlemslandene i at beskytte deres nationale industrier.

Og der skal stadig gøres meget for at fremme markedets integration med erhvervsfremmende tjenesteydelser, herunder kommunikation, transport og el- og gasforsyning. Konkurrence og lavere priser i disse servicefag resulterer også i lavere priser, når varerne kommer på markedet.

EU's regler – den rette balance

Endelig er det nødvendigt at finde den rette balance mellem behovet for regler (for at bevare det åbne marked og beskytte forbrugerne, miljøet, ansatte osv.) og de begrænsninger, de lægger på virksomhederne.

I øjeblikket er der ubalance, og Kommissionens mål er at reducere den administrative byrde med 25 % senest i 2012.

EU-reglerne hjælper dog også industrien ved at fjerne byrden fra separate administrative procedurer i hvert land – f.eks. med REACH-systemet , der er en fælles database, der gør det muligt at registrere kemikalier ét sted efter industri.

Til toppen

EU's institutioner og organer

Europa-Kommissionen
- Generaldirektoratet for Erhvervspolitik
Europa-Parlamentet
- Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Rådet for den Europæiske Union
- Konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
- Det indre marked, produktion og forbrug
Regionsudvalget
- Underudvalget for økonomisk politik og social- og arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
Den Europæiske Investeringsbank
- Den Europæiske Investeringsbank
- Den Europæiske Investeringsfond
EU-agenturer
- Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
- Enterprise Europe Network
- Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
- Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
- GNSS-Tilsynsmyndigheden (GSA)
- Den Europæiske Rumorganisation (ESA)
- Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
- Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN)
- Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC)
- Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI)
- Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA)