Energiproblematikken er en af de største udfordringer for Europa i dag. Udsigten til drastisk stigende energipriser og øget afhængighed af import gør vores energiforsyning mindre pålidelig og bringer hele økonomien i fare. Der skal træffes vigtige afgørelser for at mindske vores emissioner og bremse klimaforandringerne. Der er behov for store investeringer i de kommende år for at ruste Europas energiinfrastruktur til fremtiden.
EU's energipolitik skal sikre, at vores energiforsyning er sikker, bæredygtig og til at betale. Politikken bygger på EU's "20-20-20"-mål, som skal nås inden 2020:
EU's ledere har også tilbudt at reducere EU's drivhusgasudledninger med 30 %, hvis andre lande med store udledninger, både industrilande og udviklingslande, forpligter sig til at tage en rimelig del af byrden.
EU's langsigtede mål er at nedbringe drivhusgasudledningerne til 80-95 % under 1990-niveauet inden 2050 og på samme tid sikre forsyningen og bevare konkurrenceevnen.

Solfangere på taget er blevet et mere almindeligt syn.
Energieffektivitet er et centralt mål for 2020. Det er afgørende for at nå vores langsigtede energi- og klimamål og den mest omkostningseffektive metode til at:
For at øge effektiviteten fokuserer EU på offentlig transport og byggebranchen, hvor potentialet for besparelser er størst. Derudover hjælper intelligente målere og EU's energimærkning ![]()
![]()
for husholdningsapparater forbrugerne med at holde deres energiforbrug nede.
El og gas transporteres gennem net og rørledninger, som ofte krydser nationale grænser. Ét lands energipolitik har uundgåeligt konsekvenser for andre lande.
Ved at sikre, at der kan handles frit med energi i EU, sikres også:

Energimærkning hjælper forbrugerne med at vælge de produkter, der sparer energi.
Et velfungerende indre marked ![]()
![]()
med tilstrækkelig transmissions- og oplagringsinfrastruktur er den bedste garanti for forsyningssikkerhed, da energien vil følge markedsmekanismerne og bevæge sig derhen, hvor der er behov for den. EU vil have de nationale energimarkeder fuldt ud integreret senest i 2014.
Uden et teknologisk skifte vil EU ikke kunne leve op til sine 2050-ambitioner om at reducere CO2-emissionerne i el- og transportsektorerne. Den strategiske energiteknologiplan ![]()
fastsætter en strategi på mellemlang sigt for alle sektorer.
Der skal sættes skub i udviklings- og demonstrationsprojekter for de væsentligste teknologier såsom andengenerationsbiobrændstoffer og intelligente net. EU's forskere og virksomheder må øge deres bestræbelser på at bevare en førende stilling på det hastigt voksende internationale marked for energiteknologi og øge samarbejdet med tredjelande om specifikke teknologier.
Det europæiske energimarked er verdens største regionale marked (over 500 millioner forbrugere) og verdens største energiimportør. Mange af de udfordringer, som EU står overfor – klimaforandringer, adgang til olie og gas, teknologiudvikling, energieffektivitet – er fælles for de fleste lande og kræver internationalt samarbejde.
Den internationale energipolitik skal forfølge de fælles mål om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Selv om forholdet til producent- og transitlande er vigtigt, bliver forholdet til større energiforbrugende lande og især de nye vækstlande og udviklingslandene stadigt vigtigere.
Europæerne skal have bæredygtig og sikker energi til en overkommelig pris ![]()
Udgivet i februar 2013
Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"