Økonomiske og monetære spørgsmål


EU-landene koordinerer deres nationale økonomiske politik, så de kan optræde samlet, når de står over for problemer som økonomi- og finanskriser. De 19 lande, der har indført euroen, er gået endnu videre med denne koordinering.

Alle EU-lande (både inden og uden for euroområdet) er med i den økonomiske og monetære union (ØMU), som danner rammen for et økonomisk samarbejde, der skal skabe arbejdspladser og bæredygtig vækst, og som samtidig skal koordinere vores reaktioner på globale økonomiske udfordringer.

Koordineret udspil på krisen i 2008

Siden finanskrisen ramte i oktober 2008, har landene, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen sammen arbejdet for at:

  • genoprette den finansielle stabilitet og skabe de rette betingelser for vækst og beskæftigelse – ved at koordinere tilsyn, økonomiske indgreb og støtte bankerne
  • beskytte indskyderne – ved at øge de nationale garantier for bankkonti til mindst 100 000 euro for hver kunde pr. bank
  • opretholde rimelige kreditter til virksomheder og private
  • etablere et bedre system for økonomisk og finansiel styring i EU

For at undgå alvorlige forstyrrelser i banksystemet, greb en række EU-lande ind og reddede bankerne med nødhjælp i hidtil uset omfang. Fra 2008 til 2011 blev der pumpet 1,6 billioner euro – svarende til 13 % af EU's årlige bruttonationalprodukt – i systemet i form af garantier eller direkte kapitalindskud.

For at bevare den finansielle stabilitet i EU og løse op for spændingerne på markedet for statsobligationer i euroområdet har EU også spændt et sikkerhedsnet ud for eurolande med problemer: den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) English. Der er tale om verdens største finansielle institution, som erstatter de midlertidige værktøjer, der fandtes tidligere, og den har en reel udlånskapacitet på 500 milliarder euro.

Fra 2011 til 2013 indførte EU også nye og skrappere regler (herunder en international traktat) for at holde nærmere øje med offentlige underskud og gæld – og dermed sikre, at landene ikke lever over evne.

Reglerne er en overbygning til EU's fundament til beskyttelse af økonomisk stabilitet og finanspolitisk disciplin, stabilitets- og vækstpagten (SVP), og betyder en væsentlig styrkelse gennem:

  • mere vægt på at nedbringe statsgæld, der har vokset sig for stor
  • en ændring af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud English, så proceduren ikke blot sættes i gang som følge af et underskud i et bestemt år, men også ved dybere, underliggende udviklinger i statsgælden.
  • lancering af en årlig cyklus med koordinering af den økonomiske politik English (en) under Kommissionens ledelse. Hvert år udfører den en detaljeret analyse af EU-landenes økonomiske reformplaner og giver dem henstillinger for de næste 12-18 måneder.
  • skrappere håndhævelse af de finanspolitiske regler, bl.a. mærkbare bøder til lande i euroområdet, som overtræder de finanspolitiske regler.
  • nye systemer til overvågning af risikofyldte økonomiske ubalancer – f.eks. aktivbobler (for huspriser, aktiekurser osv.) og faldende konkurrenceevne – og løsning af problemerne, før de truer den økonomiske stabilitet i et land eller endda hele euroområdet eller EU.

Mere om EU's reaktion på krisen i 2008.

Fordelene ved euroen

Den fælles valuta, som bruges af næsten 340 millioner EU-borgere, er til alles fordel:

  • Folk behøver ikke længere veksle penge, når de rejser eller gør forretninger inden for euroområdet, så de sparer både tid og penge.
  • Det koster meget mindre (eller slet intet) at betale hen over grænserne.
  • Forbrugere og virksomheder kan lettere sammenligne priser, og det tilskynder virksomheder, der tager høje priser, til at sætte dem ned.

At være med i euroen betyder prisstabilitet. ECB fastsætter de centrale rentesatser på et niveau, der skal holde inflationen i euroområdet tæt på, men under, 2 %. Banken forvalter også en del af euroområdets reserver i fremmed valuta og kan gribe ind på valutamarkederne for at påvirke eurokursen.

Euroområdets omfang og styrke giver også en mere solid og stabil valuta, som bedre kan beskytte deltagerne mod chok udefra og ustabile valutamarkeder, end det var muligt for de enkelte lande.

Hvordan EU-lande indfører euroen

Alle EU-lande forventes at indføre euroen, når økonomien er klar til det, bortset fra Danmark og Storbritannien, som officielt er undtaget.

For at komme med i euroområdet skal et lands valuta have ligget stabilt i to år. Der er andre strenge krav til f.eks.:

  • rentesats
  • underskud på statsfinanserne
  • statsgæld
  • inflation

Billigere betalinger over grænserne

ECB sørger ikke kun for prisstabilitet, den sikrer også, at overførsler i euro til modtagere i andre eurolande er så billige som muligt for bankerne og deres kunder.

For særlig store overførsler kører ECB og nationalbankerne et betalingssystem i realtid, som hedder TARGET2. Når TARGET2-Securities begynder at køre i juni 2015, bliver værdipapirtransaktioner inden for Europa også afviklet (sikrere og mere effektivt) på en fælles platform, som drives af Eurosystemet (centralbankerne i euroområdet og ECB).

ECB og Kommissionen har også arbejdet på at udbrede fordelene ved mere effektive og billigere betalinger til hele Europa – gennem et fælleseuropæisk betalingsområde (SEPA) Deutsch (de) English (en) français (fr) .

I praksis betyder det, at alle betalinger i euro (bankoverførsler, betaling med kort osv.) i 34 europæiske lande Englishbehandles nøjagtig ens, uanset om betalingen foregår mellem parter i samme land eller forskellige lande.

Til toppen

Den Økonomiske og Monetære Union og euroen

Manuskript ajourført i november 2014

Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"


Til toppen



Hold forbindelsen

Twitter

  • Europa-Kommissionen – Økonomiske og finansielle anliggenderEnglish (en)

Til toppen

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?