EU-landene koordinerer deres nationale økonomiske politik, så de kan optræde samlet, når de står over for problemer som den nuværende finanskrise. 17 lande er gået endnu videre med koordineringen ved at indføre euroen som valuta.
Alle EU-lande er med i den økonomiske og monetære union (ØMU), som er grundlaget for det økonomiske samarbejde. De fælles mål er:

Takket være EU er det blevet billigere at sende penge til børn, der studerer i udlandet.
Siden finanskrisen begyndte i oktober 2008, har EU-landene, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen sammen arbejdet på at:
Indtil videre har EU-landene investeret over 1,6 billioner euro i redningsarbejdet.
For at sikre EU's finansielle stabilitet og fjerne spændingerne på markedet for statsobligationer i euro har EU også skabt et sikkerhedsnet for EU-lande, der kommer i problemer. Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) erstatter nu de tidligere, midlertidige værktøjer og er samtidig verdens største finansielle institution. Sammen med bidragene fra Den Internationale Valutafond (IMF) råder den over midler til at skabe finansiel stabilitet på op til 750 milliarder. Den er blevet en fast bestanddel af EU's omfattende strategi for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet.

Med euroen som fælles valuta for en stor del af Europa er det blevet lettere for EU at reagere koordineret på den globale finanskrise, og det har givet mere stabilitet, end det ellers ville have givet. ECB kunne f.eks. sænke renten for hele euroområdet (i stedet for at hvert enkelt land fastsatte sin egen valutakurs), så bankerne i hele EU har nu samme betingelser for at låne penge til og af hinanden.
Euroen bruges til daglig af over 60 % af europæerne. Den fælles valuta er til fordel for alle:
At være med i euroen er at have prisstabilitet. ECB fastsætter renten, så inflationen i euroområdet på mellemlang sigt holder sig under 2 %. Centralbanken styrer også EU's valutareserver og kan gribe ind på valutamarkederne for at påvirke kursen på euro.
EU-lande, der ikke er med i euroområdet, ventes at komme med, når deres økonomi er klar. De lande, der kom med i EU i 2004 og 2007, går gradvis over til euroen. Danmark og Storbritannien står uden for euroen som følge af en særlig politisk aftale.
For at komme med i euroen skal et lands gamle valuta have haft en stabil valutakurs i to år. Der skal også opfyldes betingelser om renter, underskud på statsfinanserne, inflation og statsgæld.
ECB har ikke kun til opgave at holde priserne stabile, men også at sikre, at betalinger i euro hen over grænserne er så billige som muligt for bankerne og deres kunder.
For særlig store overførsler kører ECB og nationalbankerne et betalingssystem i realtid, som hedder TARGET2. Fremover vil den også tilbyde samme fordele, når der handles værdipapirer.
ECB og Kommissionen arbejder sammen på at skabe et fælleseuropæisk betalingsområde (SEPA) for at udvide fordelene ved mere effektive og billigere betalinger. En skønne dag vil alle betalinger i euro blive behandlet helt ens – uanset om de sker med bankoverførsel, direkte debitering eller kreditkort. Det bliver uden betydning, om betalingen sker i ét eller mellem flere lande. EU er ved at udvide fordelene til også at gælde for direkte debitering.
Fremme af stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa ![]()
Udgivet i april 2013
Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"