Politikområder


Økonomiske og monetære spørgsmål

Stabilitet og vækst

Inden for et indre marked og en stor handelsblok som EU er det fornuftigt at koordinere de nationale økonomiske politikker. På den måde kan EU handle hurtigt, når vi står over for økonomiske udfordringer som den nuværende finanskrise. Sytten lande er gået endnu videre med denne koordinering og har indført euroen som deres valuta.


Oversigt

Udgangspunktet for samarbejdet om den økonomiske politik er den økonomiske og monetære union (ØMU), som alle EU-lande er med i. Inden for disse rammer aftaler landene retningslinjer for spørgsmål, der påvirker økonomien. Resultatet er mere vækst, mere beskæftigelse og mere velfærd for alle. Derudover sætter samarbejdet EU i stand til at komme med en koordineret reaktion på globale økonomiske og finansielle udfordringer og gør det mere modstandsdygtigt over for eksterne chok.

Par, der sender penge over internettet © Imageselect

EU har gjort det lettere at sende penge til børn, der studerer i udlandet.

Sammen mod krisen

EU har koordineret sin indsats over for den nuværende finans- og økonomikrise, siden den begyndte i oktober 2008. De nationale regeringer, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen har arbejdet sammen om at beskytte indskud i banker, opretholde lånemuligheder, som virksomheder og husstande kan betale, og etablere et bedre finansstyringssystem. Formålet er ikke kun at genoprette stabiliteten, men også at skabe grobund for ny vækst og jobskabelse.

Indtil videre har EU-landenes regeringer givet økonomien en saltvandsindsprøjtning på over 2 billioner euro. EU's ledere har koordineret deres initiativer, støttet bankerne og stillet garantier for långivning. EU har også øget de nationale garantier for privates opsparingskonti til minimum 100 000 euro.

Derudover skruede EU i maj 2010 en stabilitetspakke sammen, som giver økonomisk bistand til kriseramte EU-lande og derved sikrer den økonomiske stabilitet i EU under det hårde pres på markederne for statsgæld i eurolandene. Sikkerhedsnettet består af den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF). Sammen med bidragene fra Den Internationale Valutafond (IMF) giver det en finansiel stabilitetspakke på op til 750 milliarder euro. Fra midten af 2013 vil der i euroområdet også blive oprettet en ny permanent krisemekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM).

Kort over de lande, som bruger euroen

Fordelene ved euroen

Med euroen som fælles valuta for en stor del af EU-landene er det blevet lettere for EU at reagere på den internationale kreditkrise på en koordineret måde, og der er skabt mere stabilitet, end der ellers kunne være opnået. Da ECB for eksempel har kunnet sænke rentesatsen for hele euroområdet (i stedet for at hvert enkelt land fastsatte sin egen sats), kan bankerne i hele EU nu låne fra og til hinanden på samme vilkår.

Til hverdag bruges euroen af over 60 % af borgerne i EU. Den fælles valuta er til fordel for alle: Udgifterne til at veksle penge, når man rejser eller gør forretninger inden for euroområdet, er forsvundet, udgiften til at overføre penge til et andet land er i de fleste tilfælde enten forsvundet eller mindsket kraftigt, forbrugere og virksomheder kan lettere sammenligne priser, og det øger konkurrencen.

At være en del af euroområdet er lig med prisstabilitet.ECB fastsætter de centrale rentesatser på et niveau, der skal holde inflationen i euroområdet under 2 % på mellemlang sigt. Banken forvalter også EU's reserver i fremmed valuta og kan gribe ind på valutamarkederne for at påvirke eurokursen.

Euro for alle europæere

Alle EU-lande forventes at indføre euroen, men først skal deres økonomier være klar. De lande, der blev medlemmer af EU i 2004 og 2007, kommer derfor gradvis med i euroområdet, mens Danmark og Storbritannien endnu ikke bruger euroen på grund af særlige politiske aftaler. Hvis et land skal med i euroområdet, skal dets nationale valuta have ligget stabilt i to år. Der skal også opfyldes andre betingelser, som drejer sig om rentesatser, budgetunderskud, inflation og statsgæld.

Billigere betalinger over grænserne

ECB skal ikke kun sørge for stabile priser, men også sikre, at eurooverførsler over grænserne sker billigst muligt for bankerne og deres kunder.

Et betalingssystem i realtid, der hedder TARGET, og som køres af ECB og nationalbankerne, bruges allerede ved meget store overførsler. Senere vil det give de samme fordele ved værdipapirhandler.

ECB og Kommissionen arbejder sammen om at skabe et fælles eurobetalingsområde (SEPA) for at udbrede fordelene ved mere effektive og billigere betalinger. En skønne dag vil alle betalinger i euro blive behandlet fuldstændig ens – uanset om de sker ved bankoverførsler, betalingsservice eller med kort. Det vil ikke gøre nogen forskel om en betaling foregår inden eller uden for et lands grænser. EU er ved at udvide fordelene til at omfatte betalingsservice.

Lovgivning

Læs mere

EU's institutioner og organer

Publikationer, statistik og pressemeddelelser

Finansieringsmuligheder

  • Tildeling af støtte English

Kontrakter

  • Udbud (offentlige indkøb) English

Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 150 procentForstør skrift med 200 procent | Vælg blå som sidens farveVælg grøn som sidens farveVælg rød som sidens farveVælg høj kontrast


tilføj til favoritter send til en ven udskriv siden

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Kan du ikke finde det? Prøv at se i A-ÅABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ