Økonomiske og monetære spørgsmål


EU-landene koordinerer deres nationale økonomiske politik, så de kan optræde samlet, når de står over for problemer som den nuværende finanskrise. 17 lande er gået endnu videre med koordineringen ved at indføre euroen som valuta.

Alle EU-lande er med i den økonomiske og monetære union (ØMU), som er grundlaget for det økonomiske samarbejde. De fælles mål er:

  • at skabe vækst, arbejdspladser og mere velfærd for alle
  • at takle globale økonomiske udfordringer sammen
  • at gøre EU mere modstandsdygtigt over for eksterne chok.
Par, der sender penge online © Imageselect

Takket være EU er det blevet billigere at sende penge til børn, der studerer i udlandet.

Koordineret udspil på krisen

Siden finanskrisen begyndte i oktober 2008, har EU-landene, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen sammen arbejdet på at:

  • genoprette stabiliteten og skabe de rette betingelser for vækst- og jobskabelse – ved at koordinere interventionen og støtte bankerne
  • beskytte indskud i banker – ved at øge de nationale garantier for bankkonti op til mindst 100 000 euro per kunde og per bank
  • opretholde en strøm af kredit til rimelige renter for virksomheder og husholdninger og
  • indføre et bedre system for finansiel styring.

Indtil videre har EU-landene investeret over 1,6 billioner euro i redningsarbejdet.

For at sikre EU's finansielle stabilitet og fjerne spændingerne på markedet for statsobligationer i euro har EU også skabt et sikkerhedsnet for EU-lande, der kommer i problemer. Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) erstatter nu de tidligere, midlertidige værktøjer og er samtidig verdens største finansielle institution. Sammen med bidragene fra Den Internationale Valutafond (IMF) råder den over midler til at skabe finansiel stabilitet på op til 750 milliarder. Den er blevet en fast bestanddel af EU's omfattende strategi for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet.

Kort over de lande, der bruger euroen

Fordelene ved euroen

Med euroen som fælles valuta for en stor del af Europa er det blevet lettere for EU at reagere koordineret på den globale finanskrise, og det har givet mere stabilitet, end det ellers ville have givet. ECB kunne f.eks. sænke renten for hele euroområdet (i stedet for at hvert enkelt land fastsatte sin egen valutakurs), så bankerne i hele EU har nu samme betingelser for at låne penge til og af hinanden.

Euroen bruges til daglig af over 60 % af europæerne. Den fælles valuta er til fordel for alle:

  • folk behøver ikke længere veksle penge, når de rejser eller gør forretninger i euroområdet, og dermed sparer de tid og transaktionsgebyrer
  • det koster meget mindre (eller slet intet) at føre penge over landegrænserne
  • forbrugere og virksomheder har lettere ved at sammenligne priser, hvilket tilskynder virksomheder, der tager for høje priser, til at sænke dem.

At være med i euroen er at have prisstabilitet. ECB fastsætter renten, så inflationen i euroområdet på mellemlang sigt holder sig under 2 %. Centralbanken styrer også EU's valutareserver og kan gribe ind på valutamarkederne for at påvirke kursen på euro.

Euroen for alle europæere

EU-lande, der ikke er med i euroområdet, ventes at komme med, når deres økonomi er klar. De lande, der kom med i EU i 2004, 2007 og 2013, går gradvis over til euroen. Danmark og Storbritannien står uden for euroen som følge af en særlig politisk aftale.

For at komme med i euroen skal et lands gamle valuta have haft en stabil valutakurs i to år. Der skal også opfyldes betingelser om renter, underskud på statsfinanserne, inflation og statsgæld.

Billigere betalinger over grænserne

ECB har ikke kun til opgave at holde priserne stabile, men også at sikre, at betalinger i euro hen over grænserne er så billige som muligt for bankerne og deres kunder.

For særlig store overførsler kører ECB og nationalbankerne et betalingssystem i realtid, som hedder TARGET2. Fremover vil den også tilbyde samme fordele, når der handles værdipapirer.

ECB og Kommissionen arbejder sammen på at skabe et fælleseuropæisk betalingsområde (SEPA) for at udvide fordelene ved mere effektive og billigere betalinger. En skønne dag vil alle betalinger i euro blive behandlet helt ens – uanset om de sker med bankoverførsel, direkte debitering eller kreditkort. Det bliver uden betydning, om betalingen sker i ét eller mellem flere lande. EU er ved at udvide fordelene til også at gælde for direkte debitering.

Til toppen

Den Økonomiske og Monetære Union og euroen

Udgivet i april 2013

Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"


Til toppen


Videoklip


Hold forbindelsen

Twitter

  • Europa-Kommissionen – Økonomiske og finansielle anliggenderEnglish (en)

Til toppen

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?