EU-landene har selv ansvaret for deres uddannelsespolitik, men EU hjælper dem med at fastsætte fælles mål og udveksle god praksis. EU's fremtidige økonomi afhænger af adgangen til en højtuddannet befolkning, så vi kan klare os i en global videnbaseret økonomi.
EU finansierer også programmer, der skal hjælpe folk med at studere, uddanne sig, tage på praktikophold eller udføre frivilligt arbejde i udlandet, og fremmer sprogindlæring og e-læring.
EU har afsat næsten 13 milliarder euro til livslang læring og udveksling i hele verden i perioden 2007-2013. Hovedprogrammerne er:
erhvervsuddannelse, især ophold for unge lærlinge og praktikanter i virksomheder i udlandet og samarbejdsprojekter mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.
siden 1987 har 2,5 millioner studerende og universitetsansatte været på et Erasmusophold. Gennem Erasmus Mundus
kan universitetsuddannede under videreuddannelse og akademikere fra hele verden tage en master- eller ph.d.-uddannelse fra europæiske universiteter.
projekter inden for voksenuddannelse, især grænseoverskridende partnerskaber, netværk og mobilitet.
samarbejde mellem skoler og deres lærere, udveksling af gymnasieelever og skolepartnerskaber på internettet (eTwinning).
Anerkendelse af faglige kvalifikationer i hele EU prioriteres højt.
Mange af disse programmer er også åbne for studerende, lærere og læreanstalter fra lande uden for EU – især EU's nabolande og lande, der ønsker at blive optaget i EU. EU støtter også udveksling og kurser i europæisk integration sammen med ca. 80 lande verden over.
I Europass-dokumenterne kan du beskrive dine kvalifikationer og kompetencer i et standardformat. Det gør det lettere for arbejdsgiverne at forstå kvalifikationer fra andre lande og for arbejdstagerne at søge job i udlandet. Dokumenterne omfatter:

EU's udvekslingsprogram for studerende er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam, en lærd mand fra 1500-tallet.
Ud over Europass-dokumenterne skal den fælles europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF)
gøre de nationale kvalifikationssystemer mere sammenlignelige. Alle nye kvalifikationer, der udstedes i EU, henviser nu til et af de otte niveauer i referencerammen.
33 europæiske lande (herunder alle EU-landene) drøfter forskellige erhvervsuddannelsesspørgsmål under "Københavnsprocessen"
, bl.a. et europæisk meritoverførselssystem og et kvalitetssikringsnet.
EU arbejder sammen med 20 andre lande om at skabe et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA)
gennem den såkaldte Bolognaproces, som fremmer gensidig anerkendelse af studieperioder, sammenlignelige kvalifikationer og ensartede kvalitetsstandarder.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
hjælper med at omsætte forskningsresultater i kommercielle produkter ved at samle universiteter, forskningsinstitutioner, virksomheder og fonde. Bekæmpelse af klimaforandringer og forskning i vedvarende energi og den næste generation af informations- og kommunikationsteknologi er nogle af prioriteterne. Instituttet modtog 309 mio. euro fra EU i perioden 2008-2013.
Initiativet Unge på vej
skal give unge bedre uddannelse og beskæftigelsesmuligheder ved at:
EU's ungdomsstrategi
(2009) skal give unge lige muligheder inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet og tilskynde de unge til at blive aktive borgere og deltage i samfundet.
Aktive unge
fremmer aktiv deltagelse i samfundslivet og støtter projekter, der gør unge til mere bevidste EU-borgere – f.eks. ved at udføre frivilligt arbejde i et andet land i Den Europæiske Volontørtjeneste
. Fra 2007 til 2013 vil EU have investeret næsten 900 millioner euro i denne type aktiviteter.