Udryddelse af fattigdommen i det nye årtusind
Det overordnede og afgørende mål med EU's udviklingspolitik er at udrydde fattigdommen ved brug af en bæredygtig metode. FN's otte milleniumudviklingsmål (MDG) er afgørende for denne proces. Målene er bl.a. at halvere den ekstreme fattigdom, stoppe udbredelsen af hiv og aids og sørge for gundlæggende uddannelse til alle. De blev vedtaget af verdenslederne i 2000 med frist i 2015.
EU har bedt de nationale myndigheder fastsætte finansielle mål for udviklingsfinansiering, så de kan vise, hvor fast besluttede de er på at nå udviklingsmålene. En statusrapport fra 2005 viste, at alle EU-lande havde givet finansielle bidrag, men at der var brug for større bidrag.
Mellem 2000 og 2005 blev 120 millioner mennesker reddet fra fattigdom, og på verdensplan ser fattigdommen ud til at være halveret senest i 2015. Men andre mål bliver ikke nået inden 2015 – bl.a. lavere børne- og mødredødelighed og adgang til rent drikkevand.
-
EU og milleniumudviklingsmålene
Dybere lommer
I 2010 gav EU i alt 53,8 milliarder euro i udviklingsbistand (en stigning på 4,5 milliarder euro siden 2009).
Tre af verdens fem største donorlande er medlemmer af EU, og fire af dem giver allerede nu 0,7 % af deres bruttonationalprodukt til udviklingsstøtte. Men på EU-plan er tallet 0,43 %, og dermed skal der en stor fælles indsats til for at nå målet på 0,7 % senest i 2015.
Kvinde fra Gujarat arbejder.
Få meget ud af lidt
I årenes løb har EU finansieret tusindvis af udvekslingsprojekter verden over. Med et lille pengebeløb kan man tit udrette meget: Her nogle friske solstrålehistorier:
- hjælp til 250 kvinder i den indiske delstat Gujarat, så de kan eksportere deres håndlavede produkter til Europa, Nordamerika og Japan
- støtte til en lokal virksomhed i Belize, så den kan indføre bæredygtige skovdrifts- og skovbrugsteknikker
- bistand til landmænd i det centrale Cameroon, så de kan diversificere produktionen
- uddannelse til små firmaer i Uganda, så de kan dele omkostningerne til grundlæggende erhvervsstøttetjenester.
Casestudier i udvikling fra EU
Skæbnen i egne hænder
EU's udviklingspolitik skal give uheldigt stillede i udviklingslandene kontrol over deres egen udvikling. Det betyder:
- at årsagerne til deres sårbarhed skal angribes – f.eks. begrænset adgang til mad og rent vand, uddannelse, beskæftigelse, jord, sociale tjenesteydelser, infrastruktur og et sundt miljø
- at sygdomme skal udryddes, og der skal gives adgang til billig medicin mod epidemier som hiv/aids
- at udviklingslandenes gældsbyrde skal mindskes, fordi den medfører, at begrænsede ressourcer går til rige långivere i de industrialiserede lande i stedet for vigtige offentlige investeringer
- at strategier om selvhjælp og fattigdomsbekæmpelse markedsføres, så udviklingslandene bliver i stand til at styrke den demokratiske proces, udvide de sociale programmer, styrke deres institutioner, øge den private og offentlige sektors kapacitet og respekten for menneskerettighederne, herunder lighed mellem mænd og kvinder.
