Udvikling og samarbejde

Over halvdelen af de penge, der bruges til at hjælpe de fattige lande, kommer fra EU og medlemslandene. Det gør EU til verdens største bistandsyder.

Men udviklingspolitik handler om mere end at sørge for rent vand og ordentlige veje, selv om det i sig selv er nok så vigtigt. EU bruger også handelspolitik i udviklingsarbejdet ved at åbne sine markeder for fattige landes eksportvarer og ved at opmuntre dem til at handle mere med hinanden.

Læs hele artiklenLæs hele artiklen

En investering i vores fælles fremtid

I 2011 udgjorde EU's udviklingsbistand – dvs. den samlede støtte fra EU's fonde og EU-landenes nationale budgetter – i alt 53 mia. euro.

Det svarer til 0,42 % af bruttonationalindkomsten (BNI) for alle EU-lande tilsammen, hvilket gør EU til verdens mest generøse bistandsdonor. Men der er stadig behov for en fælles indsats for at nå det mål, der er sat af Det Europæiske Råd – 0,7 % af BNI i 2015.

Udryddelse af fattigdommen i det nye årtusind

Det afgørende mål for EU's udviklingspolitik er at udrydde fattigdommen på bæredygtig vis. Det skal bl.a. sikres med FN's otte millenniumudviklingsmål, som verdens ledere vedtog i 2000. Målene er bl.a. at halvere den ekstreme fattigdom, stoppe udbredelsen af hiv og aids og sørge for grundlæggende uddannelse til alle.

Antallet af mennesker, som lever i absolut fattigdom, er faldet med 600 millioner siden 1990, men fremskridtene med at nå andre af målene har været mindre lovende. Blandt de mest vanskelige mål, der skal nås senest i 2015, er at nedbringe antallet af mødre og børn, der dør under fødsler, og at sikre rent drikkevand. Derfor gav EU i 2011 tilsagn om at afsætte yderligere 1 mia. euro til disse millenniumudviklingsmål, som man især havde gjort langsomme fremskridt med at nå i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet.

EU's udviklingskommissær, Andris Piebalgs, vil se på den fremtidige planlægning af den globale udviklingsbistand efter 2015 i en højtstående FN-gruppe, der ledes af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

EU og millenniumudviklingsmålene

En dagsorden for forandring

"En dagsorden for forandring " er den nye plan for EU's udviklingspolitik, der blev vedtaget af EU-landenes ministre i 2012. Den indebærer en ny tilgang til udviklingspolitikken, der tager højde for, at vores verden er i forandring, at der kommer nye bistandsydere på banen, og at der er opstået nye udfordringer for udviklingslandene.

Den nye politik går ud på at gøre bistanden mere strategisk, målrettet og resultatorienteret ved at satse på:

Hånd, der holder risplanter © Natalia Lazarewicz

EU's fødevaresikkerhedsprogram hjælper folk med at dyrke ris i Aweil i Sudan

fremme af menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse og
bæredygtig og inklusiv vækst – for at hjælpe folk med at løfte sig selv ud af fattigdommen.

Dagsordenen for forandring koncentrerer udviklingsbistanden om tre områder:

social beskyttelse, sundhed, uddannelse og beskæftigelse
erhvervsklima, handel og verdensmarkederne
bæredygtigt landbrug og energi.

Endelig vil man forbedre bistandseffektiviteten og anvende nye finansieringsmetoder – gennem en blanding af lån og tilskud – og sikre, at alle EU-politikker – det være sig om klimaforandringer, landbrug eller handel – er på linje med udviklingsmålene.

Hvert land og hver person skal hjælpes til at trække sig selv ud af fattigdommen

Gennem årene har EU støttet mange lande i deres bestræbelser på at udrydde fattigdommen og skabe en bedre fremtid for deres befolkninger. Det er ofte et langsigtet arbejde. Her nogle friske solstrålehistorier:

Bedre indkomst, sundhed og livskvalitet for fattige tekstilarbejdere i det sydlige Indien
Uddannelse af unge i iværksættevirksomhed, virksomhedsforvaltning og finansiering af opstartsvirksomheder i Brasilien
Videnskabsbaseret innovation for at beskytte husdyrbestande mod tsetsefluer i Kenya
Støtte til et uddannelsesprogram i Swaziland.

Casestudier i udvikling fra EU

Folk skal have deres skæbne i egne hænder

EU's udviklingspolitik skal give dårligt stillede i udviklingslandene kontrol over deres egen udvikling. Det betyder:

at årsagerne til deres sårbarhed skal angribes – f.eks. begrænset adgang til mad og rent vand, uddannelse, sundhed, beskæftigelse, jord, sociale tjenesteydelser, infrastruktur og et sundt miljø
at sygdomme skal udryddes, og der skal gives adgang til billig medicin mod epidemier som hiv/aids
at udviklingslandenes gældsbyrde skal reduceres, så de får flere penge til nødvendige offentlige investeringer i stedet for at betale renter til rige långivere i industrilandene
at man skal sikre strategier til selvhjælp og fattigdomsudryddelse, støtte den demokratiske proces, styrke respekten for menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, og tilskynde til mere stabile økonomiske rammer, der giver virksomheder mulighed for at vokse og skabe job.

Til toppen