En af de første skelsættende begivenheder i EU's historie var indførelsen af toldunionen. Hermed bortfaldt tolden ved EU-landenes nationale grænser, og der blev indført et ensartet importafgiftssystem.
Toldere finder man nu oftest ved EU's ydre grænser. Deres opgave er ikke blot at sikre, at samhandelen forløber glat, men også at beskytte borgerne på en lang række områder.
Toldunionen er et fælles handelsområde, hvor alle varer kan omsættes frit, uanset om de er fremstillet i EU eller indført udefra. En finsk mobiltelefon kan sendes til Ungarn, uden at der skal betales told, og uden nogen form for toldkontrol.
Der skal betales told af varer fra lande uden for EU – f.eks. et fjernsyn, der indføres fra Sydkorea – når de kommer ind i EU, men derefter skal der ikke betales noget, og der er ikke mere kontrol.

Eksempler på forfalskninger.
Alligevel er toldaktiviteterne i EU stadig vigtige, især på grund af de store mængder varer, der indføres. Toldere i EU ekspederer næsten 20 % af verdens samlede import – over 2 mia. tons varer hvert år. Det betyder, at de skal gennemgå langt over 200 millioner toldangivelser om året.
Listen er lang:

En anden vigtig opgave for toldvæsenet i EU er at bekæmpe svindel, især tre former:
EU arbejder konstant med at ajourføre og automatisere procedurer, som kan lette EU's interne samhandel og samhandelen med andre lande.
Inden for de næste par år vil virksomhederne kunne smide alle deres papirbaserede toldblanketter ud, og toldmyndighederne i EU-landene vil være fuldt elektronisk integrerede, dermed vil de handlende kunne ordne deres toldformaliteter over hele EU gennem et enkelt kontaktpunkt.
Tolderne i EU udfører en anden vigtig opgave ved at indsamle statistiske oplysninger. Toldvæsenet fører registre, der lægges til grund for beslutninger om, hvorvidt der skal indføres et loft over varer, som måske ikke konkurrerer loyalt med EU-varer. Toldvæsenet indsamler data om handelsstrømme, som giver de politiske beslutningstagere et indblik i økonomiske tendenser.