Konkurrence

EU's regler om konkurrence skal sikre retfærdige og lige vilkår for virksomheder og på samme tid gøre plads til innovation, ensartede standarder og udvikling af små virksomheder.

Læs hele artiklenLæs hele artiklen

Konkurrencen skal være fair

Visse internationale flyttefirmaer har fået bøder for karteldannelse.

Ifølge EU's regler må virksomheder ikke:

aftale priser eller dele markeder mellem sig
misbruge en dominerende stilling på et bestemt marked til at presse mindre konkurrenter ud
fusionere, hvis de på den måde kan kontrollere markedet. Denne regel forhindrer i praksis kun et lille antal fusioner. Større virksomheder, der gør mange forretninger i EU, kan ikke fusionere uden forhåndstilladelse fra EU-Kommissionen – også selv om de har hovedkontor uden for EU.

Kommissionen kan acceptere, at en virksomhed får monopol i særlige tilfælde. Det kan f.eks. være, når det gælder dyr infrastruktur (et naturligt monopol), eller når det handler om at garantere en offentlig service til borgerne. Men:

virksomheder med monopol skal dog altid behandle andre virksomheder på en fair måde
naturlige monopoler skal gøre deres infrastruktur tilgængelig for alle brugere
indtægter fra en public serviceydelse må ikke bruges til at finansiere kommercielle aktiviteter og hermed underbyde konkurrenternes priser.

De store må ikke udnytte de små

Store virksomheder, der handler med små virksomheder, må ikke udnytte deres position til at pålægge de små virksomheder vilkår, der gør det svært for deres leverandører og kunder at handle med konkurrenterne. Kommissionen kan pålægge virksomhederne bøder for en sådan adfærd (hvad den også gør).

EU's undersøgelser af konkurrencebegrænsende adfærd omfatter ikke kun varer, men også liberale erhverv og tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser, såsom detailbankvirksomhed og kredit- og betalingskort.

Takket være EU er der mere konkurrence på markedet for bilreparationer.

Ingen hjælp til skrantende virksomheder

Kommissionen overvåger også, hvor meget støtte EU-landene giver til erhvervslivet ("statsstøtte"), f.eks.:

lån og tilskud
skattenedsættelser
varer og tjenesteydelser til særpris
statsgarantier, som øger en virksomheds kreditværdighed over for konkurrenterne.

Medlemslandene må under ingen omstændigheder yde nogen form for støtte til kriseramte virksomheder, som ikke har chance for at blive økonomisk levedygtige.

Undtagelser

Der er nogle undtagelser fra reglen:

Virksomheder kan få lov til at samarbejde om at udvikle fælles tekniske standarder for markedet som helhed.
Mindre virksomheder kan gives tilladelse til at samarbejde indbyrdes, hvis det styrker deres konkurrenceevne over for større virksomheder.
Medlemslandene kan yde statsstøtte, hvis en virksomhed med økonomiske problemer (eller et nyt foretagende) har en reel chance for at blive rentabel, og hvis det er i EU's interesse (f.eks. fordi det bevarer eller skaber nye job).

De vigtigste overvejelser er, om forbrugerne vil få fordel heraf, eller om andre virksomheder skades herved. Kommissionen tillader ofte støtte til forskning og innovation, regional udvikling og små virksomheder, fordi det er i EU's overordnede interesse.

Fordelene i praksis

En af Kommissionens vigtigste konkurrencesager involverede USA's computergigant, Microsoft, som blev pålagt en bøde for at sælge forskellige typer software i en samlet pakke. Kommissionen vurderede, at Microsoft havde behandlet sine kunder uretfærdigt ved ikke at give dem noget valg, holde priserne kunstigt oppe samt kvæle innovationsbestræbelserne i softwareindustrien.

Kommissionen har også grebet ind over for bilindustrien for at skabe større åbenhed om priserne, hvilket har resulteret i en væsentlig mindre forskel i priserne før skat i hele EU.

Kommissionens indgriben har gjort det muligt for forhandlerne at sælge flere forskellige bilmærker og at operere i mere end et EU-land. Desuden kan ikke-autoriserede forhandlere sælge reservedele og foretage reparationer.

Kontrolforanstaltninger

Kommissionens vide beføjelser med hensyn til at undersøge og standse overtrædelser af EU's konkurrenceregler er underkastet kontrol fra EU-Domstolens side. Virksomheder og regeringer i medlemslandene anlægger jævnligt sag ved Domstolen, og de får til tider medhold.

Til toppen