Klima


Verden er enig om, at vi er nødt til at begrænse den globale opvarmning til under 2° C sammenlignet med den førindustrielle temperatur. Ellers risikerer vi, at klimaforandringerne løber løbsk. Derfor arbejder EU hårdt på at mindske medlemslandenes emissioner og tilskynder andre store forurenere til at gøre en kraftig indsats. EU gør også noget ved de uundgåelige følger af klimaforandringerne.

Bjergvandrer på gletsjer © Digital Vision/Karl Weatherly

Bjergvandrer på gletsjer.

Mål for grøn vækst

Hvis vi gør noget nu for at bekæmpe klimaforandringerne, kan vi redde menneskeliv og spare penge på den lange bane. Den stigende efterspørgsel på rene teknologier giver også mulighed for at modernisere EU's økonomi og skabe grøn vækst og beskæftigelse.

EU har fastsat bindende klima- og energimål for sig selv i 2020. De skal:

  • mindske EU's drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet
  • øge andelen af energiforbruget i EU fra vedvarende kilder til 20 %
  • forbedre energieffektiviteten for at mindske forbruget af primærenergi med 20 % i forhold til det forventede niveau.

EU har tilbudt at begrænse emissionerne med helt op til 30 % i 2020 i stedet for de nuværende 20 %, hvis andre store økonomier går med til at påtage sig en rimelig del af den globale indsats.

På længere sigt vil der være behov for mere drastiske reduktioner af de globale emissioner for at forhindre klimaforandringerne i at nå farlige højder. EU har forpligtet sig til at mindske sine emissioner med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet inden 2050 som led i en fælles tilsvarende indsats blandt de udviklede lande.

EU-Kommissionen beskriver, hvordan vi bedst opnår reduktioner af den størrelsesorden, i sin køreplan frem mod en lavemissionsøkonomi i 2050 DeutschEnglishfrançais.

Kommissionen har også foreslået nye klima- og energimål for 2030. De omfatter:

  • en reduktion af drivhusgasemissionerne med 40 % sammenlignet med niveauet i 1990
  • en øget andel af vedvarende energi på mindst 27 %
  • en fortsat forbedring af energieffektiviteten.

Forslaget drøftes i øjeblikket af medlemsstaternes regeringer og Europa-Parlamentet.

Kvoteordning for at mindske emissionerne billigst muligt

Emissionshandelsordningen (EU ETS) er hjørnestenen i EU's klimastrategi. Takket være ordningen kan industrien nedbringe emissionerne med færrest mulige omkostninger.

Ordningen, der blev indført i 2005, fastsætter et "loft" over emissionerne fra energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker. Loftet sænkes hvert år. Virksomhederne skal returnere kvoter for hvert ton CO2, de udleder, hvilket giver dem et permanent incitament til at nedbringe emissionerne mest muligt. Nogle sektorer får et vist antal kvoter gratis, men stadig flere firmaer skal købe dem på auktion eller på CO2-markedet.

Forberedelse på klimaforandringernes konsekvenser

Selv hvis vi standsede al udledning af drivhusgasser i dag, ville de gasser, der allerede er i atmosfæren, fortsat ændre klimaet i de kommende årtier. Vi har derfor ikke noget andet valg end at tilpasse os til klimaforandringerne. Det kræver tiltag lige fra ændring af bygningsreglementer, så de tager højde for fremtidens klimaforhold, til opbygning af værn mod oversvømmelse og udvikling af tørketolerante afgrøder. Kommissionen har fremlagt en strategi til at fremme og lette tilpasningen i hele EU.

Til toppen

Klimaindsats

Offentliggjort i juli 2013

Denne publikation indgår i serien "Indblik i EU-politik"


Til toppen



KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?