Det er faktum, at vores klima ændrer sig. Vi ser det ske både i og uden for Europa, hvor temperaturerne øges, nedbørsmønstrene ændrer sig, gletsjerne smelter og vandstandene i havene stiger. Kloden rammes oftere og oftere af tørke og oversvømmelser.

Bjergvandrer på gletcher.
Menneskelig aktivitet har sat gang i klimaforandringerne, men det er aldrig for sent at sætte farten ned igen. EU arbejder hårdt for at nedbringe medlemslandenes drivhusgasemissioner og få andre til at gøre det samme. Det arbejder også på en strategi for, hvordan vi håndterer følgerne af klimaforandrignerne.
EU's ledere er blevet enige om at fastsætte et mål, der skal nås inden 2020, og som er blevet kendt som "20-20-20-målene". Det sigter mod at:
EU har endda tilbudt at mindske sine emissioner med 30 %, hvis andre store økonomier forpligter sig til lignende emissionsreduktioner eller passende bidrag. Der forhandles i øjeblikket om dette inden for FN.
I meddelelsen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" ser Kommissionen også på nye veje til nedbringelse af drivhusgasemissioner med 80 til 95 % inden midten af dette århundrede.
Dette er hjørnestenen i EU's klimastrategi, og den mindsker gradvist emissionerne fra industrien så omkostningseffektivt som muligt.
Med dette system skal energiintensive industrier som kraft-, stål- og cementværker give afkald på kvoter hvert år for hvert ton CO2, de udleder. I princippet har de en vis mængde kvoter gratis, men har de behov for mere, skal de købe dem på CO2-markedet. De kan også kompensere for deres udslip ved at investere i CO2-reduktioner i udviklingslandene.
Siden begyndelsen i 2005 er flere og flere virksomheder kommet med i EU's ordning for handel med emissionskvoter. Luftfartsselskaber kommer med i systemet fra 2012. I fremtiden vil flere kvoter blive auktioneret frem for at blive tildelt gratis.
Vi kan ikke stoppe klimaforandringerne helt, men vi kan stadig nå at bremse dem. Hvis vi vil forebygge eller mindske skaderne, er vi derfor nødt til at tilpasse os. Tiltagene varierer fra ændring af bygningsreglementer, så de tager højde for fremtidens klimaforhold, til opbygning værn mod oversvømmelse og udvikling af tørketolerante afgrøder.