Udenrigs- og sikkerhedspolitik


EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er udviklet løbende over mange år, gør det muligt for EU at tale og handle samlet på verdensplan. Sammen giver det de 28 EU-lande langt større gennemslagskraft, end de ville have haft, hvis hvert enkelt land blot førte sin egen politik.

Med Lissabontraktaten fra 2009 blev denne proces styrket gennem oprettelse af

Fred og sikkerhed

EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal

  • bevare freden & styrke den internationale sikkerhed
  • fremme internationalt samarbejde
  • udvikle & styrke
    - demokrati
    - retsstaten
    - overholdelse af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder.

Diplomati og partnerskab

EU's valgobservatører på et valgsted i Pakistan i 2013 - © EU

EU's valgobservatører ved Pakistans parlamentsvalg i 2013

EU er en vigtig aktør i spørgsmål som f.eks. Irans atomprogram, stabilisering af Somalia og Afrikas Horn i almindelighed og global opvarmning. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har til formål at løse konflikter og skabe international forståelse, er baseret på diplomati, handel, humanitær bistand, sikkerhed og forsvar spiller ofte en supplerende rolle.

Som verdens største donor af udviklingsbistand er EU et enestående udgangspunkt for samarbejde med udviklingslandene.

Det store demografiske og økonomiske vægt af en blok, der består af 28 lande, gør den til en stor magt. EU er verdens største handelspartner med verdens næstvigtigste valuta – euroen. Tendensen til fælles udenrigspolitiske beslutninger styrker denne del.

EU opretholder partnerskaber med verdens hovedaktører, herunder nye magter. Det skal sikre, at disse forbindelser baseres på fælles interesser og fordele med rettigheder og pligter for begge parter.

Der afholdes jævnligt topmøder med USA, Japan, Canada, Rusland, Indien og Kina. De internationale forbindelser omfatter

  • uddannelse
  • miljø
  • sikkerhed og forsvar
  • kriminalitet
  • menneskerettigheder.

Fredsbevarelse

EU har sendt fredsbevarende styrker til flere af verdens brændpunkter. I august 2008 var EU med til at sikre den våbenstilstand, der blev indgået mellem Georgien og Rusland. Der blev også sendt EU-observatører til at overvåge udviklingen (EU's observatørmission i Georgien RUEnglish) og ydet humanitær hjælp til mennesker, der var blevet fordrevet under kampene.

I Balkan finansierer EU projekter, der skal hjælpe 7 lande med at opbygge stabile samfund. Der er oprettet en stærk politi- og forsvarsstyrke (EULEX Kosovo SREnglish), som skal sikre lov og orden.

Midlerne til at gribe ind

En EULEX-betjent i Kosovo giver en folder til en mand i en bil - © EU

EULEX udleverer information om EU's rolle i genopbygningen af Balkan

EU har ingen hær. Som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) françaisEnglish bruger vi, efter behov, styrker fra EU-landene til:

  • fælles nedrustningsoperationer
  • humanitære opgaver og redningsopgaver
  • militær rådgivning og bistand
  • konfliktforebyggelse og fredsbevarelse
  • krisestyring, f.eks. fredsskabende og stabiliseringsoperationer efter konflikter.

EU har siden 2003 gennemført 30 civile missioner og militære operationer på 3 kontinenter. I alle tilfælde er der tale om reaktioner på kriser:

  • fredsskabelse i Indonesien efter tsunamien
  • beskyttelse af flygtninge i Mali og Den Centralafrikanske Republik
  • bekæmpelse af pirater ud for Somalia og Afrikas Horn françaisEnglish.

EU spiller en stadig større rolle i sikkerhedsprocessen.

Siden januar 2007 har det været i stand til at udføre udrykningsoperationer med to sideløbende kampgrupper, der hver omfatter 1 500 soldater. Om nødvendigt kan der lanceres to operationer næsten samtidig. Beslutninger om at gribe ind træffes af EU-landenes nationale ministre i EU-Rådet.

Et partnerskab mod øst

I takt med at EU er vokset, er landene i Østeuropa og det sydlige Kaukasus blevet tættere naboer. Deres sikkerhed, stabilitet og velstand påvirker i stigende grad vores. Et tættere samarbejde mellem EU og de østeuropæiske partnerlande – Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova og Ukraine – er et vigtigt element i EU's forbindelser udadtil.

Tættere forbindelser: Middelhavsområdet og Mellemøsten

Kvindelige afghanske politielever i klasseværelse. En taler med en kvindelig betjent fra EUPOL.

Lederkursus for kvindelige betjente på politiets læreanstalt i Afghanistan

I kølvandet på det arabiske forår i 2011 genlancerede EU sin europæiske naboskabspolitik DeutschEnglishfrançais for at vise solidaritet med dem, som krævede demokrati. Denne politik skal styrke EU's forbindelser med sine naboer i øst og syd og tilbyder:

  • politisk associering
  • økonomisk integration
  • øget mobilitet for mennesker.

EU har fortsat støttet overgangen til demokrati i Nordafrika og Mellemøsten trods politisk ustabilitet og kriseramte økonomier.

En projektgruppe EU-Tunesien koordinerer den europæiske og internationale støtte, der skal hjælpe Tunesien med overgangen til demokrati og en stærkere økonomi. Der blev oprettet en lignende projektgruppe for EU-Egypten i november 2012.

EU støtter det internationale arbejde på at skabe fred i Mellemøsten på en anden måde. Det går ind for en tostatsløsning med en palæstinensisk stat side om side med Israel. EU, FN, USA og Rusland (kaldet Mellemøstkvartetten) arbejder sammen om at tilskynde begge sider til at nå frem til en aftale.

I begyndelsen af 2013 var Irans atomprogram en af de mest alvorlige kilder til international spænding. Den skelsættende aftale, der blev indgået med det internationale samfund i november, var det første skridt i retning af at løse problemet. Dette viste, hvilken rolle EU havde spillet med at lede fredsforhandlinger på vegne af det internationale samfund.

Asien og Latinamerika

EU udbygger forbindelserne til regionale grupper, især i Asien og Latinamerika. EU's asiatiske partnere er i hastig vækst og har indgået et "udvidet partnerskab" med EU med aftaler, som rummer økonomiske, politiske, sociale og kulturelle elementer.

Fremtidigt EU-medlemskab: Balkan

Kroatien blev det 28. EU-land i juli 2013, og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien er officielt blevet godkendt som kandidater til EU-medlemskab. Albanien og Bosnien-Hercegovina har ansøgt om medlemskab.

I 2013 skete der et gennembrud i dialogen mellem Serbien og Kosovo. Selv om Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008, er der stadig uklarhed om dets internationale status. Takket være EU's tilsagn om at mægle i drøftelserne indgik de to parter en betydningsfuld aftale i april 2013. Denne begivenhed viser, hvilken udholdenhed den tidligere højtstående repræsentant, Catherine Ashton, og premierministrene fra Serbien og Kosovo lagde for dagen, og EU's klare opbakning til fred og forsoning i det vestlige Balkan. Den viste også, at folk og lande i Europa fortsat søger tættere forbindelser med EU.

Hvem fastlægger EU's udenrigspolitik?

EU's beslutningstagende organ er i sidste instans Det Europæiske Råd, der samler stats- og regeringscheferne fra de 28 medlemslande. Det mødes fire gange om året for at fastlægge principperne og de generelle retningslinjer for politikken.

Foto af Federica Mogherini i Europa-Parlamentet

Federica Mogherini, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen

Den højtstående repræsentants rolle er at gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere konsekvent. Hun er således formand for de månedlige møder i Rådet for Udenrigsanliggender (der består af de 28 EU-landes udenrigsministre). Hun deltager også i Det Europæiske Råds møder og aflægger rapport om udenrigsanliggender.

De fleste udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger skal godkendes enstemmigt af EU-landene.

EU's Udenrigstjenestes (EEAS) opgave er at støtte den højtstående repræsentant. Den fungerer som EU's diplomatiske tjeneste. Et netværk af over 139 delegationer og kontorer rundt omkring i verden fremmer og beskytter Europas værdier og interesser.

Til toppen

Til toppen



Hold forbindelsen

Facebook

  • ENPI-informationscenterEnglish (en)

Twitter

  • ENPI-informationscenterEnglish (en)

Til toppen

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?