Diplomatisk indflydelse
EU giver teknisk bistand ved grænsen mellem Ukraine og Moldova.
EU spiller en afgørende rolle i internationale spørgsmål, fra global opvarmning til konflikten i Mellemøsten. Grundlaget for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er, at der bruges diplomati – om nødvendigt støttet af handel, bistand og sikkerhed og forsvar – til at løse konflikter og skabe international forståelse.
Fredsbevarelse og stabilisering
EU har sendt fredsbevarende styrker til flere af verdens brændpunkter. I august 2008 var EU mægler for den våbenstilstand, der blev indgået mellem Georgien og Rusland. Der blev også sendt EU-observatører til at overvåge udviklingen (EU's observatørmission i Georgien 
) og ydet humanitær hjælp til mennesker, der var blevet fordrevet under kampene.
EU spiller også en afgørende rolle i Balkan, hvor vi finansierer bistandsprojekter i syv lande, så vi kan hjælpe dem med at opbygge et stabilt samfund. I december 2008 sendte EU en politi- og fredsstyrke på 1 900 personer til Kosovo for at hjælpe med at håndhæve lov og orden (EULEX Kosovo ).
Midlerne til at gribe ind
EU-fredsbevarere ankommer til Tchad.
EU har ingen hær. Som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik bruger vi, efter behov, styrker fra EU-landene til:
- fælles nedrustningsoperationer
- humanitære opgaver og redningsopgaver
- militær rådgivning og bistand
- konfliktforebyggelse og fredsbevarelse
- kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og stabiliseringsoperationer efter konflikter.
Alle disse opgaver kan bidrage til kampen mod terror, herunder at støtte tredjelandene i bekæmpelsen af terror i deres områder.
I det forløbne årti har EU iværksat 23 civile missioner og militære operationer på tre kontinenter som reaktion på kriser, lige fra post-tsunamifredsopbygning i Aceh og beskyttelse af flygtninge i Tchad til bekæmpelse af pirateri. EU's rolle i sikkerhedsprocessen udvides.
Siden januar 2007 har EU - hvis Rådet vedtager det - mulighed for at foretage hurtig indgriben med to sideløbende kampgrupper, der hver tæller 1 500 tropper, og, om nødvendigt, indsætte begge operationer næsten samtidigt.
Regeringerne bestemmer
Udenrigs- og sikkerhedspolitik er det område, hvor medlemslandenes regeringer bevarer de væsentligste beføjelser, selv om udenrigstjenesten - og i mindre udstrækning Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet - er inddraget i processen. De afgørende beslutninger træffes ved enstemmighed.
EU har indført en fleksibel stemmeprocedure for FUSP-beslutninger, men der kræves stadig enstemmighed ved beslutninger om militær- eller forsvarsspørgsmål.
Eksterne forbindelser
En global opgave
Alene i kraft af sin økonomiske, handelsmæssige og finansielle betydning er EU, med sine 27 medlemslande, en af de vigtigste aktører i verden. EU er verdens største handelspartner med verdens næststørste valuta. Unionen har handels- og partnerskabsaftaler over hele verden og bruger mere end 7 mia. euro om året til bistand til udviklingslande.
EU spiller en vigtig rolle i globale anliggender – og den rolle vokser i takt med, at EU-landene i stigende grad træffer fælles udenrigspolitiske beslutninger.
EU er i færd med at slå bro til de centralasiatiske republikker.
EU opretholder partnerskaber med verdens hovedaktører – herunder nye – som hver har deres verdensanskuelse og egne interesserer. Unionen vil sikre, at partnerskaberne baseres på fælles interesser og fordele og at begge parter har rettigheder såvel som forpligtelser. Der afholdes jævnligt topmøder med USA, Japan, Canada, Rusland, Indien og Kina. Forbindelserne med disse og andre lande berører mange områder, bl.a. uddannelse, miljø, sikkerhed og forsvar, kriminalitet og menneskerettigheder.
USA
EU er meget interesseret i at opretholde et effektivt og afbalanceret partnerskab med USA, som er dets største handelspartner. Der samarbejdes på mange forskellige niveauer:
-
Det Transatlantiske Økonomiske Råd
overvåger bestræbelserne på at styrke de økonomiske forbindelser
- planen for tættere samarbejde om krisestyring muliggør et tættere samarbejde mellem EU og USA – f.eks. i Kosovo, Den Demokratiske Republik Congo og på fremtidige fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske EU-missioner
- EU arbejder på et tættere samarbejde om klimaforandringerne og forbedringer i de globale banksystemer.
Rusland
De to parter går efter mere samarbejde på alle områder, idet de anerkender, at de bliver stadig tættere forbundne. Der er blandt andet tale om:
- energiforsyning
- investering og innovation
- sikkerhedsspørgsmål, herunder fastlåste konflikter og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet
- miljøspørgsmål, herunder klimaforandringer.
I forbindelse med EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik bliver der udviklet en speciel forbindelse til Rusland i form af en fælles køreplan for sikkerheden med praktiske tiltag, der skal skabe tættere samarbejde. Siden 2003 har Rusland også bidraget til enkelte EU-missioner (bl.a. i Bosnien-Hercegovina og Tchad).
Valgobservatører bruges over hele verden som led i EU's støtte til menneskerettighederne.
Med blikket mod øst
Ligesom med Rusland arbejder EU på at styrke forbindelserne til Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine og Hviderusland. EU er bekymret over stabiliteten i dette område efter krigen i august 2008 mellem Rusland og Georgien, der endte med en våbenstilstand, som EU var mægler for, og iværksættelse af en EU-overvågningsmission i Georgien. EU yder betydelige midler til disse lande og muligheden for at indgå frihandelsaftaler, hvis de gennemfører politiske og økonomiske reformer for at styrke demokratiet.
Tættere forbindelser: Middelhavsområdet og Mellemøsten
Middelhavsunionen 
søger at skabe tættere forbindelser med Mellemøsten og EU's nabolande i Nordafrika. Det nye forum, der dækker næsten 800 millioner mennesker, forener de 27 EU-lande og 16 andre lande, lige fra Israel og Tyrkiet til Syrien. Det vil gennemføre fælles projekter for at skabe nyt liv i Middelhavsområdet, f.eks. rensning af forurenede områder, havnerenovering, bedre skibsfartsforhold og udvikling af solenergi. Den Arabiske Liga og det palæstinensiske selvstyre vil også være repræsenteret.
Asien og Latinamerika
EU udbygger forbindelserne til regionale grupper, især i Asien og Latinamerika. EU's asiatiske partnere er i hastig vækst, og de har således indgået et "udvidet partnerskab" med EU – aftaler som afspejler en bedre balance mellem de økonomiske, politiske, sociale og kulturelle elementer i forholdet.
Kommende EU-lande: Balkan
Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM) er officielt blevet godkendt som kandidater til EU-medlemskab. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Serbien er potentielle kandidater.
Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008, men der er stadig ingen international enighed om landets status. Ud over at arbejde aktivt på en diplomatisk løsning yder EU samtidig praktisk bistand.
