Udenrigs- og sikkerhedspolitik


EU har gennem flere år løbende skabt sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik og kan således tale og handle samlet på verdensplan.

De 28 EU-lande har langt større vægt og indflydelse, når de optræder samlet som EU end hver for sig med 28 forskellige politikker.

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev styrket i 2009 med Lissabontraktaten, der indførte posten som EU's højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig oprettede man en europæisk diplomatisk tjeneste – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS).

Fred og sikkerhed

Formålet med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er at bevare freden og styrke den internationale sikkerhed, fremme det internationale samarbejde og at udvikle og befæste demokratiet og retsstatsprincippet samt respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

EU's valgobservatører på et valgsted i Sierra Leone © EU

EU's valgobservatører i Sierra Leone, 2012. EU fremmer demokrati og menneskerettigheder over hele verden

Diplomati og partnerskab

EU spiller en afgørende rolle i internationale spørgsmål – fra global opvarmning til konflikten i Mellemøsten. EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) bygger på diplomati – om nødvendigt støttet af handel, bistand og sikkerhed og forsvar – og har til formål at løse konflikter og skabe international forståelse. EU er verdens største donor af udviklingsbistand og har derfor særligt gode forudsætninger for at brænde igennem i samarbejdet med udviklingslandene.

Alene i kraft af sin økonomiske, handelsmæssige og finansielle betydning er EU, med sine 28 medlemslande, en af de vigtigste aktører i verden. EU er verdens største handelspartner med verdens næstvigtigste valuta – euroen. EU spiller en vigtig rolle i globale anliggender – og den rolle vokser i takt med, at EU-landene i stigende grad træffer fælles udenrigspolitiske beslutninger.

EU opretholder partnerskaber med verdens hovedaktører – herunder nye – som hver har deres verdensanskuelse og egne interesser. Formålet er at sikre, at partnerskaberne baseres på fælles interesser og fordele, og at begge parter har rettigheder såvel som forpligtelser.

Der afholdes jævnligt topmøder med USA, Japan, Canada, Rusland, Indien og Kina. Forbindelserne med disse og andre lande berører mange områder, bl.a. uddannelse, miljø, sikkerhed og forsvar, kriminalitet og dialog om menneskerettigheder.

Fredsbevarelse

EU har sendt fredsbevarende styrker til flere af verdens brændpunkter. I august 2008 var EU med til at sikre den våbenstilstand, der blev indgået mellem Georgien og Rusland. Der blev også sendt EU-observatører til at overvåge udviklingen (EU's observatørmission i Georgien English) og ydet humanitær hjælp til mennesker, der var blevet fordrevet under kampene.

EU spiller også en afgørende rolle i Balkan og finansierer bistandsprojekter i syv lande for at hjælpe dem med at opbygge et stabilt samfund. EU sendte en politi- og fredsstyrke på 1 900 personer til Kosovo (EULEX Kosovo English) i december 2008 for at hjælpe med at håndhæve lov og orden.

En EULEX-betjent i Kosovo giver en folder til en mand i en bil © EU

EULEX-missionen i Kosovo formidler information om EU's rolle i genopbygningen af Vestbalkan

Midlerne til at gribe ind

EU har ingen hær. Som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik bruger vi, efter behov, styrker fra EU-landene til:

  • fælles nedrustningsoperationer
  • humanitære opgaver og redningsopgaver
  • militær rådgivning og bistand
  • konfliktforebyggelse og fredsbevarelse
  • kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og stabiliseringsoperationer efter konflikter.

Alle disse opgaver kan bidrage til kampen mod terror, bl.a. ved at støtte lande uden for EU i bekæmpelsen af terror på deres områder.

EUPOL-betjente taler med et barn i Afghanistan © EU

I Afghanistan støtter EU uddannelse af politi og retsvæsen

I det forløbne årti har EU iværksat 23 civile missioner og militære operationer på tre kontinenter. Det er sket som reaktion på kriser – fredsskabelse i Aceh efter tsunamien, beskyttelse af flygtninge i Tchad og bekæmpelse af pirateri ud for Somalia og Afrikas Horn English (en) français (fr) . EU spiller en stadig større rolle i sikkerhedsprocessen.

Siden januar 2007 har EU kunnet gribe hurtigt ind med to sideløbende kampgrupper, der hver tæller 1 500 tropper, og, om nødvendigt, indsætte begge grupper næsten samtidigt. Beslutninger om at gribe ind træffes af EU-landenes nationale ministre i EU-Rådet.

Med blikket mod øst

Ligesom med Rusland arbejder EU på at styrke forbindelserne til Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Moldova, Ukraine og Hviderusland. Krigen i august 2008 mellem Rusland og Georgien gav anledning til bekymring over stabiliteten i området. Krigen endte med en våbenstilstand, som EU var med til at få i stand, og med at EU iværksatte en overvågningsmission i Georgien. EU yder betydelige midler til disse lande og giver dem mulighed for at indgå frihandelsaftaler, hvis de gennemfører politiske og økonomiske reformer for at styrke demokratiet.

Tættere forbindelser: Middelhavsområdet og Mellemøsten

Under det arabiske forår i 2011 genlancerede EU sin europæiske naboskabspolitik Deutsch (de) English (en) español (es) français (fr) hrvatski (hr) som udtryk for solidaritet med dem, der arbejder for demokrati. Denne politik skal styrke EU's forbindelser med sine naboer i øst og syd og tilbyder politisk samarbejde, økonomisk integration og øget mobilitet. EU lovede større støtte til de naboer, der arbejder for politisk og økonomisk reform, og mere samarbejde med befolkningerne i disse nabolande.

Taskforcen EU-Tunesien skal koordinere den europæiske og internationale støtte, der skal hjælpe Tunesien med at blive et demokrati og få gang i sin økonomi igen. En tilsvarende taskforce EU-Egypten så dagens lys i november 2012.

EU yder en anden form for støtte til den internationale fredsindsats i Mellemøsten. EU's mål er en tostatsløsning, hvor den palæstinensiske stat kan leve side om side med Israel. EU arbejder sammen med FN, USA og Rusland (sammen kaldet Mellemøstkvartetten) om at tilskynde begge sider til at nå frem til en aftale.

EU spiller også en aktiv rolle i Iran, hvor man står i spidsen for forhandlinger, der skal få landet til at drosle sit atomprogram ned.

Asien og Latinamerika

EU udbygger forbindelserne til regionale grupper, især i Asien og Latinamerika. EU's asiatiske partnere er i hastig vækst og har indgået et "udvidet partnerskab" med EU – aftaler, som afspejler en bedre balance mellem de økonomiske, politiske, sociale og kulturelle elementer i forholdet.

Kommende EU-lande: Balkan

Kroatien blev det 28. EU-land i juli 2013, og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), Montenegro og Serbien er officielt blevet godkendt som kandidater til EU-medlemskab. Albanien og Bosnien-Hercegovina har ansøgt om medlemskab.

Kosovo erklærede sig uafhængigt af Serbien i 2008, men der er stadig ingen international enighed om landets status. EU arbejder aktivt på en diplomatisk løsning gennem Beograd-Pristina-dialogen og yder samtidig praktisk bistand.

Hvem fastlægger EU's udenrigspolitik?

EU's beslutningstagende organ er i sidste instans Det Europæiske Råd, der samler stats- og regeringscheferne fra de 28 medlemslande. Rådet mødes fire gange om året for at fastlægge principperne og de generelle retningslinjer for politikken.

EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, trykker hånd med FN's Generalsekretær, Ban Ki-Moon © EU

EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, mødes med FN's Generalsekretær, Ban Ki-Moon - og arbejder for fred gennem multilateralt samarbejde

EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, skal skabe større sammenhæng i EU's udenrigspolitik. Hun er således formand for de månedlige møder i Rådet for Udenrigsanliggender, hvor de 28 EU-landes udenrigsministre mødes. Den højtstående repræsentant deltager også i Det Europæiske Råds møder og aflægger rapport om udenrigsanliggender.

De fleste udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes ved enstemmighed – alle EU-landene skal være enige om en beslutning.

EU's Udenrigstjeneste skal støtte den højtstående repræsentant. Den fungerer som EU's diplomatiske tjeneste og har et netværk af over 140 delegationer og kontorer over hele verden, der skal fremme og beskytte EU's interesser.

Til toppen

Til toppen



Hold forbindelsen

Facebook

  • ENPI-informationscenterEnglish (en)

Twitter

  • ENPI-informationscenterEnglish (en)

Til toppen

KONTAKT

Generelle forespørgsler

Ring
00 800 6 7 8 9 10 11 Mere om vores service

E-mail dine spørgsmål

Kontakt‑ og besøgsoplysninger for institutionerne, pressekontakt

Relaterede emner

Hjælp os med at blive bedre

Fandt du det, du søgte?

JaNej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?