Audiovisuelle produkter og medier

Høje standarder og stort udvalg

Der er store økonomiske interesser på spil i den audiovisuelle politik, som de enkelte landes regeringer fastlægger, og samtidig skal der tages hensyn til komplekse spørgsmål som kulturel mangfoldighed, public service-forpligtelser og socialt ansvar. EU's rolle er at fastsætte nogle grundregler og retningslinjer for at forsvare fælles interesser som åbne markeder og fair konkurrence i EU.

Læs hele artiklenLæs hele artiklen

Fjernsyn og selvvalgstjenester (video on demand)

EU har siden 1989 vedtaget regler for tv på tværs af grænserne. Siden da har EU måttet gå reglerne efter i sømmene for at tage hensyn til det stadigt større udbud af tv-tjenester – f.eks. selvvalgstjenester – via en bred vifte af apparater som mobiltelefoner og tavle-pc'er (se direktivet om audiovisuelle tjenester).

EU-regler beskytter børn mod skadeligt indhold.

I henhold til direktivet skal EU-landene koordinere deres nationale lovgivning for at sikre:

at tv-programmer og selvvalgstjenester kan handles frit på EU-markedet
at tv-kanaler, når det er praktisk muligt, afsætter mindst halvdelen af sendetiden til europæisk producerede film og udsendelser; at også selvvalgstjenester skal fremme europæiske produktioner
at den kulturelle mangfoldighed og andre vigtige almene hensyn beskyttes
at store begivenheder – som olympiske lege eller VM i fodbold – når ud til den brede offentlighed, ikke kun på betalingskanaler
at børn og unge beskyttes mod udsendelser med voldeligt eller pornografisk indhold ved at programsætte dem sent om aftenen og/eller ved at begrænse adgangen til dem ved hjælp af en anordning i fjernbetjeningen
at personer, der kritiseres uberettiget i en tv-udsendelse, har ret til en berigtigelse
at alle audiovisuelle medietjenester overholder nogle grundlæggende regler for reklamer (respekt for menneskets værdighed, begrænsninger med hensyn til alkohol, tobak og medicin osv.)
at kanalerne ikke viser mere end 12 minutters reklamer i timen (det tilladte maksimum).

EU støtter europæiske filmproducenter.

Offentlig radio- og tv-virksomhed

EU-landene har forpligtet sig til at fremme offentlig radio- og tv-virksomhed – i 1999 anerkendte Amsterdamtraktaten, at radio- og tv har betydning for at dække de demokratiske, sociale og kulturelle behov og forhindre, at industrien bliver domineret af en eller flere store aktører.

Regeringerne kan også støtte deres offentlige radio- og tv-stationer økonomisk, forudsat at støtten anvendes til at fremme public service-mål og ikke lægger hindringer i vejen for normale kommercielle operationer eller fordrejer konkurrencen mellem radio- og tv-stationerne.

Europæisk indhold (den kulturelle undtagelse)

I direktivet om audiovisuelle tjenester kræves det, at stationerne afsætter en vis del af sendetiden til europæisk producerede programmer, hvilket skyldes frygten for, at amerikanske produktioner skal overtage størstedelen af det europæiske marked. Selv om der produceres flere film i EU end i USA, stammer 75 % af de europæiske biografers indtægter fra amerikanske film.

EU er part i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og for at beskytte sin kulturelle mangfoldighed og fremme lokal produktion, har EU fået en undtagelse fra Verdenshandelsorganisationens frihandelsregler. Den såkaldte "kulturelle undtagelse" giver medlemslandene mulighed for at sætte grænser for importen af kulturelle varer såsom film.

MEDIA 2007-2013

MEDIA-programmet giver økonomisk støtte til europæiske film og tv-programmer af høj kvalitet. Målet er styrke produktion og distribution i Europa og fremme europæiske film, andre audiovisuelle værker og ny digital teknologi.

Den nye MEDIA Mundus-program (2011-2013) , som har et budget på 15 mio. euro, fokuserer på den audiovisuelle industris voksende interesse i globalt samarbejde og de muligheder, det giver. Det giver forbrugerne flere valgmuligheder ved at markedsføre kulturelt mere forskelligartede produkter i Europa og internationalt. Det skaber desuden nye forretningsmuligheder for folk i audiovisuelle erhverv i Europa og resten af verden.

Til toppen

EU's institutioner og organer

Europa-Kommissionen
- AV- og mediepolitik
- MEDIA-programmer
Europa-Parlamentet
- Kultur- og Uddannelsesudvalget
Rådet for Den Europæiske Union
- Uddannelse, ungdom, kultur og sport

Regionsudvalget

Underudvalget for uddannelse, ungdom, kultur og forskning (EDUC)

EU-agenturer
- Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
- Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område