EU's fælles landbrugspolitik skal ikke kun hjælpe landmændene med at producere fødevarer. Den skal også beskytte miljøet, sikre en bedre dyrevelfærd og bidrage til levedygtige landdistrikter.

Ægte parmesanost bærer EU's kvalitetsmærke.
EU's landbrugspolitik har skiftet fokus i årenes løb, i takt med at forudsætningerne har ændret sig. I dag sigter politikken mod at:

Et alsidigt udbud til rimelige priser er et grundprincip for EU's landbrugspolitik.
De vigtige udfordringer bliver blandt andet, at verdens fødevareproduktion skal fordobles inden 2050 for at sikre mad til en voksende befolkning og rigere forbrugere, der spiser mere kød, og samtidig tackle konsekvenserne af klimaforandringerne (tab af biodiversitet, forringelse af jordbundsforhold og vandkvalitet.)
For at tage hånd om disse udfordringer og imødekomme EU-borgernes ønsker vil landbrugspolitikken fra og med 2013 have større fokus på:
Landbrugspolitikken er mere centralt forvaltet på EU-plan end andre politikområder. Det vil sige, at de penge, som din nationale regering ville have brugt på landbruget, i stedet forvaltes af EU.
Alligevel er landbrugsudgifternes andel af EU-budgettet mindsket kraftigt (fra at være oppe på næsten 70 % i 1970'erne til ca. 40 % i dag). Det beror på, at EU's andre ansvarsområder er vokset, og at man gennem reformer har mindsket udgifterne. Siden 2004 har EU taget imod 12 nye medlemslande uden at øge landbrugsudgifterne.