Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
LissabontraktatenSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2)
EUROPA > Lissabontraktaten > EU gearet til det 21. århundrede
EU gearet til det 21. århundredeEU gearet til det 21. århundrede

EU gearet til det 21. århundrede

Babier i en cirkel danner EU's symbol

På 50 år har EU forandret sig – og det har verden også.

I en globaliseret verden, som er i konstant forandring, er det vigtigere end nogensinde, at EU er i stand til at tage nye udfordringer op. Globaliseringen af økonomien, befolkningsudviklingen, klimaforandringerne, energiforsyningen og de nye sikkerhedstrusler – alle disse udfordringer skal et moderne EU kunne takle i det 21. århundrede.

Grænser betyder meget lidt i lyset af disse udfordringer. EU-landene kan ikke klare de nye problemstillinger hver for sig. Løsningen er en fælles indsats på europæisk plan, som tager højde for borgernes bekymringer. Derfor skal EU moderniseres. EU skal have effektive og sammenhængende redskaber, som ikke blot er tilpasset til et udvidet EU med 27 medlemmer, men også i forhold til de hurtige ændringer, der sker i verden i dag. Derfor skal nogle af grundreglerne om samarbejdet tages op til ny vurdering.

Det er netop formålet med den traktat, som blev undertegnet i Lissabon den 13. december 2007. Den politiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling og ønsket om at leve op til borgernes forventninger fik EU-landenes stats- og regeringschefer til at vedtage nye regler for, hvordan EU skal fungere i fremtiden, og hvor omfattende EU-samarbejdet skal være. Lissabontraktaten strømliner EU-institutionerne og deres arbejdsgang. Resultatet er, at EU bliver mere demokratisk og vores grundlæggende værdier styrkes.

Lissabontraktaten er resultatet af de forhandlinger, EU-landene har ført under regeringskonferencen. Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet deltog også i dette arbejde. Traktaten blev ratificeret af de 27 EU-lande hver for sig. De enkelte lande valgte selv, hvordan ratificeringen skulle foregå i overensstemmelse med deres forfatningsregler.

Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, i overensstemmelse med sin artikel 6.

Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top