Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
LissabontraktatenSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2)
EUROPA > Lissabontraktaten > Traktaten kort fortalt > Politikker for et bedre liv
EU gearet til det 21. århundredeEU gearet til det 21. århundrede

Politikker for et bedre liv

Takket være Lissabontraktaten kan EU nu gå forrest i kampen mod klimaforandringer, skabe en ambitiøs rumpolitik og garantere en sikker energiforsyning.

EU's forskellige aktiviteter påvirker vores dagligdag, men de udfordringer, Europa står over for i dag, er komplekse og af forskellig art. Traktaten vil hjælpe Europa med at videreudvikle sig i en verden præget af øget konkurrence og demografiske ændringer. Og det kan betale sig – ikke kun på områder som vækst og konkurrence, men også for vores sociale velfærd. Fremover skal der i alle EU-politikker tages hensyn til målet om at øge beskæftigelsen, sikre passende social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse.

Klimaforandringer og miljøet

Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for i dag. De påvirker ikke alene miljøet, men også vores sociale og økonomiske liv. Indsatsen for at bekæmpe klimaforandringerne og fremme en bæredygtig udvikling er hjørnestenen i EU's miljøpolitik. Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse nævnes allerede i de eksisterende traktater, men i Lissabontraktaten er der klare definitioner, så EU's arbejde styrkes på dette punkt.

Energi

Energiforsyningen er vigtig for os alle. Mange af os er blevet berørt af de senere års stigende energiudgifter. Lissabontraktaten hjælper Europa til at sikre den nødvendige forsyning og fremmer brugen af bæredygtige og konkurrencedygtige ressourcer.

Traktaten indeholder et særligt kapitel om energi, hvor EU's nøglekompetencer og overordnede mål for energipolitikken defineres: et velfungerende energimarked, energiforsyningssikkerhed, energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og sammenkoblede energinet. Traktaten introducerer for første gang et solidaritetsprincip, der indebærer, at medlemslandene skal hjælpe hinanden. Får et land alvorlige vanskeligheder med energiforsyningen, skal de andre medlemslande træde til og hjælpe med at opretholde dets forsyning.

Civilbeskyttelse

Lissabontraktaten skal fremme forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i Europa. Et nyt retsgrundlag gør det lettere at støtte medlemslandenes initiativer på området og fremme det operative samarbejde. De første tegn på klimaforandringer i Europa – oversvømmelser og brande – viser, at det indbyrdes samarbejde mellem medlemslandene nu er vigtigere end nogensinde.

Folkesundhed

Borgernes velbefindende har en vigtig plads i Lissabontraktaten. Sundhedspolitikken bliver derfor videreudviklet. Lissabontraktaten indeholder tiltag, der har som direkte mål at beskytte folkesundheden, bl.a. med hensyn til tobak og alkohol. For at forbedre patientsikkerheden kan EU fastsætte standarder for lægemidler og medicinsk udstyr. Og medlemslandene kan bedre overvåge alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler som f.eks. fugleinfluenza. Skulle en sådan trussel blive aktuel, gør Lissabontraktaten det muligt for medlemslandene at mobilisere deres ressourcer på en sammenhængende og effektiv måde.

Offentlige serviceydelser

Lissabontraktaten anerkender offentlige serviceydelsers betydning for den sociale og regionale samhørighed – transport, skolegang og sundhedspleje holder samfundet sammen. En særlig protokol, der er knyttet til traktaten, fastsætter, hvordan tjenesteydelser af almen interesse kan gøres effektive og relevante.

Regionalpolitik

Den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed konsolideres i traktaten, som for første gang opstiller princippet om territorial samhørighed som en målsætning for EU. Lissabontraktaten styrker regionernes rolle. Nærhedsprincippet – dvs. at EU kun skal handle, når der bedre kan opnås resultater på EU-plan – gælder nu både på regionalt og lokalt plan.

Forskning

Den vigtigste forskningspolitiske bestemmelse i Lissabontraktaten er oprettelsen af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden. I en tid, hvor der kommer nye globale aktører til med særlig interesse for rumprojekter, indfører Lissabontraktaten også et nyt retsgrundlag for en sammenhængende rumpolitik. Det er et klart bevis på, at Europa ikke kan tillade sig at ignorere de økonomiske og strategiske fordele ved at have en rumpolitik.

Handelspolitik

Handelen skal være fri og retfærdig for at komme alle til gode. Lissabontraktaten udvider EU's handelspolitik til også at omfatte direkte udenlandske investeringer. Ejendomsrettigheder som varemærker, design, patenter og ophavsret er drivkræfter for innovation, vækst og konkurrenceevne. Lissabontraktaten gør det lettere at yde ensartet beskyttelse i hele EU.

Sport

Lissabontraktaten baner vejen for en virkelig europæisk dimension inden for sport. Nye bestemmelser gør det muligt for EU at støtte, koordinere og supplere medlemslandendes initiativer inden for sport og samtidig fremme retfærdige og åbne sportskonkurrencer og samarbejde mellem sportsorganisationer. Traktaten beskytter også sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.

Økonomi

Også Euroområdet, der omfatter alle de lande, som har indført den fælles valuta, vil fungere mere gnidningsfrit efter Lissabontraktaten. Kommissionen kan give en "direkte" advarsel til lande, hvis budgetdisciplin udgør en trussel for et velfungerende euroområde.

Databeskyttelse

Lissabontraktaten fastslår udtrykkeligt, at enhver har ret til at få sine personoplysninger beskyttet. Denne rettighed er også fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder.

Turisme

Lissabontraktaten indfører et nyt retsgrundlag, der udelukkende handler om turisme, for at styrke EU's image som et af verdens førende turistmål.

Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top