Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt
LissabontraktatenSpring bjælke med sprogvalg over (genvejstast=2)
EUROPA > Lissabontraktaten > Spørgsmål og svar
EU gearet til det 21. århundredeEU gearet til det 21. århundrede

Spørgsmål og svar

Hænder med blåt kort over Europa.Hvad skal EU med Lissabontraktaten?

EU skal moderniseres og reformeres for at kunne bruge sit potentiale fuldt ud. EU har nu 27 medlemslande, men arbejder efter regler, der blev udformet for en union med 15. I de sidste ti år har EU søgt at finde den rette metode til at bruge sine redskaber bedst muligt og blive mere handlekraftigt.

Samtidig bakker flere og flere op om, at vi i EU skal arbejde sammen om de spørgsmål, der berører os alle, f.eks. klimaændringer, energiforsyningssikkerhed og international terrorisme. EU er vokset og har fået andre ansvarsområder. Derfor giver det god mening at ajourføre den måde, EU arbejder på. De kærkomne forbedringer, som traktaten indebærer, giver EU mulighed for at tage de aktuelle udfordringer op, vi står over for i dag.

Den nye traktat opfylder tre grundlæggende behov: mere effektivitet i beslutningsprocessen, mere demokrati, fordi Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får en vigtigere rolle, og øget sammenhæng udadtil. Alt dette sætter EU bedre i stand til at arbejde for borgernes interesser i hverdagen.

Til toppen
Et par midt i en menneskemængde.Hvilke ændringer medfører Lissabontraktaten for borgerne?

Lissabontraktaten gør EU mere handlekraftigt gennem en mere sammenhængende indsats udadtil, en bredere vifte af EU-politikker, som giver borgerne konkrete resultater, og moderne institutioner, der fungerer i et EU med 27 medlemslande.

Lissabontraktaten giver EU en kraftigere og mere sammenhængende stemme udadtil ved at samle de funktioner, der hidtil er varetaget af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens næstformand. Samtidig oprettes en tjeneste for EU's optræden udadtil, der skal støtte den nye såkaldte "dobbelthattede" repræsentant. Traktaten betyder også, at borgerne kan få mere praktisk bistand af diplomatiske repræsentationer og konsulater, når de rejser i lande uden for EU.

Lissabontraktaten tager de spørgsmål op, som borgerne i EU har udtrykt betænkelighed over. Den afspejler f.eks. fuldt ud EU's vilje til at takle den dobbelte udfordring, som klimaændringer og energipolitik udgør. For første gang indeholder traktaterne et afsnit om energi. Heraf fremgår det, at EU's energipolitik skal sikre velfungerende energimarkeder, især forsyningssikkerhed, bedre energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder.

Der er skabt nye muligheder for, at EU f.eks. kan beskæftige sig med grænseoverskridende aspekter af folkesundhed, civilbeskyttelse og sport. Lissabontraktaten sætter frihed, retfærdighed og sikkerhed højt på dagsordenen. EU er nu bedre rustet til at bekæmpe bander, der smugler mennesker over grænserne, fremme og støtte kriminalpræventive tiltag og bekæmpe terrorisme gennem indefrysning af midler. Traktaten bekræfter også, at EU er fast besluttet på at udvikle en fælles indvandringspolitik. Den indeholder desuden en "solidaritetsbestemmelse", der siger, at EU og medlemslandene handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis et EU-land udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe.

Disse nyskabelser giver EU bedre mulighed for at skabe økonomisk vækst og styrke konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen og forbedre de sociale forhold, forbedre den personlige og kollektive sikkerhed, arbejde for et bedre miljø og bedre sundhed, udvikle samhørighed og solidaritet mellem EU-landene, skabe videnskabelige og teknologiske fremskridt og sidst, men ikke mindst, at blive mere handlekraftigt på den internationale scene.

Med Lissabontraktaten indføres der også et stabilt institutionelt system. Det indebærer, at beslutningerne kan træffes hurtigere, mere åbent, med bedre demokratisk kontrol og på rette niveau. Dermed vil der stå større respekt om beslutningerne. Det bliver lettere for borgerne at forstå, hvem der er ansvarlig for hvad, og hvorfor EU griber ind.

For første gang får et antal borgere på mindst en million fra forskellige EU-lande mulighed for direkte at anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag om et emne, der ligger dem på sinde, og som hører under EU's ansvarsområde.

Til toppen
Plenarmøde i Europa-Parlamentet.Har de nationale parlamenter mere at skulle have sagt i EU-spørgsmål?

Ja. For første gang anerkendes de nationale parlamenter fuldt ud som en del af EU’s demokratiske struktur. Særlige ordninger inddrager de nationale parlamenter mere i EU’s arbejde.

De nationale parlamenter har især fået mulighed for at fungere som vogtere af nærhedsprincippet. (Nærhedsprincippet skal sikre, at beslutninger tages så tæt på borgerne som muligt, og at det hele tiden kontrolleres, at en handling på EU-plan er begrundet, fordi den ikke i tilstrækkelig grad kan foretages på centralt, regionalt eller lokalt plan). Parlamenterne har mulighed for at udtale sig på et meget tidligt tidspunkt, inden et forslag behandles i alle enkeltheder af Europa-Parlamentet og Rådet.

Til toppen
To personer, der taler sammen i en telefon lavet af to dåser og en snor.Kan borgerne fremlægge egne initiativer for EU-institutionerne?

Ja. Med Lissabontraktaten indføres det europæiske borgerinitiativ. En ny bestemmelse om deltagelsesdemokrati siger, at en million borgere fra et betydeligt antal medlemslande kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig for at gennemføre Lissabontraktaten. Detaljerne i denne ordning fastlægges i lovgivningen.

Til toppen
To unge kvinder med megafoner.Gør Lissabontraktaten beslutningsprocessen mere demokratisk?

Ja. Lissabontraktaten øger antallet af politikområder, hvor det direkte valgte Europa-Parlament skal godkende EU-lovgivning sammen med Rådet, der består af EU-landenes ministre (proceduren med fælles beslutningstagning).

Lissabontraktaten styrker EU's demokratiske kontrol ved at give både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en vigtigere rolle.

Den skaber en klarere fordeling af beføjelserne mellem EU og medlemslandene, der gør det lettere for borgerne at forstå, hvem der gør hvad.

Til toppen
Rundbordsmøde med EU's og EU-landenes flag i midten.Hvordan fungerer den nye afstemningsordning i Rådet?

Den normale afstemning i Rådet bliver "afstemning med kvalificeret flertal". Den baseres på princippet om dobbelt flertal. Beslutninger i Rådet skal støttes af 55 % af medlemslandene (i øjeblikket 15 af de 27 EU-lande), der repræsenterer mindst 65 % af EU's befolkning. For at gøre det umuligt for en lille gruppe af de mest folkerige EU-lande at forhindre, at en beslutning vedtages, skal et blokerende mindretal omfatte mindst fire EU-lande. Er det ikke tilfældet, betragter man det kvalificerede flertal som nået, selv om befolkningskriteriet ikke er opfyldt.

Det Europæiske Råd enedes om, at den nye ordning skal træde i kraft i 2014. I de første tre år, altså indtil 2017, kan et EU-land anmode om, at en retsakt vedtages med kvalificeret flertal, som det er fastlagt i den nugældende Nicetraktat.

Til toppen
Afstemningstavle.Træffes der flere beslutninger med kvalificeret flertal?

Ja. Med Lissabontraktaten bruges der afstemninger med kvalificeret flertal på nye politikområder. Det er i høj grad i EU’s interesse at gøre beslutningsprocessen mere strømlinet, ikke mindst i spørgsmål som bekæmpelse af klimaændringer, energiforsyningssikkerhed og humanitær nødhjælp til brændpunkter rundt om i verden. Nogle af de andre ændringer vedrører emner som borgerinitiativer, diplomatisk og konsulær beskyttelse samt procedurespørgsmål. Enstemmighed er fortsat påkrævet på områder som skat, udenrigspolitik, forsvar og socialsikring.

Til toppen
EU-symbol som puslespil.Hvilke væsentlige institutionelle ændringer indføres med traktaten?

Modsat de andre traktater kan Kommissionen med Lissabontraktaten stadig have en kommissær pr. EU-land.

Europa-Parlamentet kan maksimalt have 751 medlemmer. Antallet af medlemmer fra hvert land er fastsat til højst 96 og mindst 6.

Der er indført et nyt fast embede, nemlig Det Europæiske Råds formand. Han eller hun vælges af Det Europæiske Råd for en periode på to et halvt år. Det giver større kontinuitet og stabilitet i Det Europæiske Råds arbejde.

Med traktaten indføres en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Han eller hun er samtidig næstformand i Kommissionen og formand for Rådet for Udenrigsanliggender. Dermed styrkes sammenhængen i EU’s optræden udadtil, og EU har fået en skarpere profil i resten af verden. Der "sættes et ansigt" på EU.

Til toppen
Lys med EU-symbol som baggrund.Hvordan forbedrer chartret om grundlæggende rettigheder EU-borgernes rettigheder?

Lissabontraktaten henviser til chartret som en liste over de rettigheder, som alle borgere i EU efter Kommissionens opfattelse skal have over for EU-institutionerne og i forhold til EU's juridisk bindende garantier. Chartrets seks kapitler dækker følgende aspekter: individuelle rettigheder i forbindelse med værdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfærdighed. Disse rettigheder bygger i det store og hele på internationale dokumenter som den europæiske menneskerettighedskonvention, der derved indarbejdes i EU-retten.

EU-institutionerne skal respektere de rettigheder, der er nævnt i chartret. EU-landene er underlagt samme forpligtelse, når de gennemfører EU-lovgivning. Domstolen sikrer, at chartret anvendes korrekt. Indarbejdelsen af chartret ændrer ikke ved EU's beføjelser, men styrker borgernes rettigheder og giver dem større frihed.

Til toppen
Jordklode med symbolsk termostat.Værner Lissabontraktaten om de resultater, EU har opnået på miljøområdet? Gøres der noget for at bekæmpe klimaændringer?

Ja. I henhold til Lissabontraktaten er et af EU's mål at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på især et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Selv om idéen om bæredygtig udvikling også indgår i de andre traktater, forstærker Lissabontraktaten dette mål og definerer det mere præcist. Bæredygtig udvikling fremhæves også som en af EU’s grundlæggende målsætninger i forbindelserne med resten af verden.

Miljøet er et af de områder, hvor EU deler kompetence med medlemslandene. Når EU griber ind på dette område, skal det være for at bidrage til at nå et klart mål: at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten,beskytte menneskers sundhed, styrke forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer og støtte internationale foranstaltninger for at løse regionale eller globale miljøproblemer.

Klimaændringer er blandt de største miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer, vi står over for i dag. Med Lissabontraktaten bliver kampen mod klimaændringer på internationalt niveau en specifik målsætning i EU's miljøpolitik. I Lissabontraktaten er støtte til den internationale indsats for at bekæmpe klimaændringer føjet til listen over målsætninger i miljøpolitikken på EU-plan. Traktaten anerkender dermed, at EU skal spille en førende rolle på verdensscenen på dette område.

Til toppen
Fingeraftryk optages.Hvilke forbedringer er der sket inden for retlige og indre anliggender?

Med Lissabontraktaten er det lettere at træffe beslutninger på EU-plan om retfærdighed, frihed og sikkerhed, da man under næsten alle omstændigheder skal benytte fællesskabsmetoden, dvs. beslutningstagning med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen. Det betyder også en vigtigere rolle til Europa-Parlamentet, øget demokratisk kontrol fra de nationale parlamenter og en kontrolfunktion for Domstolen. Særordningerne for Danmark, Irland og Storbritannien fortsættes.

Til toppen
Jordklode med Europa i fokus.Er EU's rolle i verden blevet styrket med Lissabontraktaten?

Ja, det er et af hovedformålene. Lissabontraktaten fastlægger de fælles principper og målsætninger for EU’s optræden udadtil: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed og lighed og solidaritet.

De fleste af bestemmelserne om EU’s forbindelser udadtil i de nugældende traktater er samlet i et enkelt afsnit i Lissabontraktaten. Dermed er de lettere at overskue, og EU’s politik er blevet mere sammenhængende.

De funktioner, der hidtil er varetaget af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og en næstformand i Kommissionen, er slået sammen. Derved opstår en ny institutionel aktør med "to hatte" (den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen). Det styrker sammenhængen i EU’s optræden udadtil, og EU får en skarpere profil i resten af verden. Der er "sat et ansigt" på EU, som gradvis giver mulighed for at arbejde for den fælles europæiske interesse.

Den højtstående repræsentant/næstformand bistås af en fælles tjenestegren, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, der er sammensat af tjenestemænd fra Rådet, Kommissionen og diplomater fra medlemslandene.

Med Lissabontraktaten indføres der desuden et specifikt retsgrundlag for humanitær bistand. Denne bestemmelse lægger vægt på principperne i folkeretten og upartiskhed, neutralitet og ikkeforskelsbehandling. Der oprettes desuden et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand.

Til toppen
Barn med globus.Betyder traktaten noget for Afrika eller lande med behov for udviklingsbistand og humanitær bistand?

Med Lissabontraktaten indføres der for første gang et specifikt retsgrundlag for humanitær bistand. Denne bestemmelse fremhæver politikkens særlige karakter og anvendelsen af principperne i humanitær folkeret, især upartiskhed og ikkeforskelsbehandling.

I Lissabontraktaten nævnes det udtrykkelig, at bekæmpelse og udryddelse af fattigdom er det overordnede mål for EU’s politik for udviklingssamarbejde. Der skal tages hensyn til dette mål, når EU fører politikker ud i livet, som må forventes at påvirke udviklingslandene. Det indebærer også, at udviklingspolitikken er en selvstændig politik og ikke en gren af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Når der er behov for akut finansiel bistand, kan Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Det skulle betyde hurtigere finansiel bistand i fremtiden.

Lissabontraktaten klassificerer udviklingssamarbejde og humanitær bistand som delte parallelle kompetencer. Det betyder, at EU fører en selvstændig politik, som hverken forhindrer medlemslandene i at udøve deres kompetencer eller blot gør EU’s politik til et supplement til medlemslandenes indsats.

Til toppen
EU og EU-landenes flag.Svækker traktaten EU-landenes mulighed for at føre en uafhængig udenrigspolitik?

Nej. EU bliver bedt om at gribe ind, når der er behov for en sammenhængende optræden på den internationale scene. En række udenrigspolitiske spørgsmål behandles bedst af EU-landene i fællesskab.

Posten som højtstående repræsentant skaber ikke nye beføjelser, men strømliner EU's indsats udadtil, så man undgår dobbeltarbejde og forvirring. Han eller hun handler i udenrigspolitiske spørgsmål på grundlag af beslutninger, der er truffet i fællesskab af de 27 EU-lande. Han eller hun supplerer medlemslandenes udenrigspolitik eller diplomatiske bestræbelser, men erstatter dem ikke.

Til toppen
EU-tropper i aktion.Indføres der en Europahær med traktaten?

Nej. Militæret er fortsat et nationalt anliggende. Ifølge traktaten kan EU-landene stille civil og militær kapacitet til rådighed for EU til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Ethvert medlemsland har dog ret til at modsætte sig sådanne operationer, og alle bidrag til dem vil blive ydet på frivillig basis.

En gruppe medlemslande, som ønsker at gennemføre aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område og fredsbevarende opgaver, og som har den nødvendige kapacitet, kan gøre det. Intet medlemsland kan tvinges til at deltage i denne type aktioner.

Til toppen
Gruppe af arbejdere.Svækker Lissabontraktaten EU’s resultater på det sociale område?

På ingen måde. Lissabontraktaten giver EU mulighed for at bevare og yderligere udvikle de resultater, man har opnået på det sociale område, med fuld respekt for landenes egne beføjelser.

En social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt er nogle af EU’s målsætninger. Samordning af medlemslandenes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker er et af EU’s kompetenceområder. Det åbner desuden mulighed for samordning af medlemslandenes socialpolitik.

Lissabontraktaten indeholder en "social bestemmelse", som siger, at EU ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker skal tage hensyn til sociale forhold (fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse m.m.).

Grundlæggende rettigheder anerkendes også i Lissabontraktaten gennem en juridisk bindende henvisning til chartret om grundlæggende rettigheder. Chartret indeholder et afsnit om solidaritet, der nævner en række rettigheder og principper, der er direkte relevante for det sociale område, f.eks. retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, retten til at indgå kollektive overenskomster og retten til kollektive skridt, retten til at bruge en gratis arbejdsformidlingstjeneste og beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt retten til social sikring og social bistand m.m.

Til toppen
Postkasser fra forskellige EU-lande.Er Lissabontraktaten en trussel mod offentlige tjenesteydelser?

Nej. Lissabontraktaten anerkender offentlige tjenesteydelser som et uundværligt instrument til at skabe social og regional samhørighed. Den indeholder en særlig protokol, der fastsætter de grundlæggende principper for, hvordan man kan fremme effektive tjenesteydelser af almen interesse, der vil være det rette udgangspunkt for fremtidige EU-tiltag.

I chartret hedder det, at EU anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som fastsat i medlemslandenes lovgivning og praksis, med det formål at fremme social og territorial samhørighed i EU.

Lissabontraktaten omtaler tjenesteydelser af almen økonomisk interesse som ydelser, "alle i Unionen tillægger værdi", og understreger, at de styrker social og territorial samhørighed.

Da sådanne tjenesteydelser tillægges så stor værdi, skal EU og medlemslandene ifølge Lissabontraktaten sikre, at de forvaltes efter principper og på vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver.

Til toppen
Glasbokse med EU's og EU-landenes flag.Betyder Lissabontraktaten, at der træffes flere beslutninger i "Bruxelles"?

Nej. Traktaten danner grundlag for en mere decentraliseret og gennemsigtig gennemførelse af EU's politikker for at være med til sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Den giver EU's retlige rammer en lokal og regional dimension og understreger, at EU skal respektere medlemslandenes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Traktaten strømliner blot fordelingen af beføjelser mellem EU og medlemslandene ved at fastslå, hvem der gør hvad. Der er nu færre gråzoner, som kan skabe forvirring og usikkerhed.

Til toppen
Kvinde tegner et kort over Europa.Skaber Lissabontraktaten en europæisk "superstat"?

Nej. Lissabontraktaten er en international traktat, der er vedtaget og ratificeret af suveræne medlemslande, som er enige om at dele noget af deres suverænitet i et overnationalt samarbejde. Det fremgår af Lissabontraktaten, at EU afspejler medlemslandenes og borgernes vilje, og at EU har fået sine beføjelser af medlemslandene.

Traktaten ændrer ikke EU's grundlæggende karakter, men den indfører nogle større institutionelle nyskabelser, som gør EU stærkere og mere effektivt. Det er ikke til skade for EU-landene. Tværtimod supplerer EU medlemslandenes indsats, når de ikke kan nå deres mål på egen hånd.

Til toppen
Dreng læser stor bog.Hvorfor er Lissabontraktaten ikke lettere at læse?

EU’s traktater er altid blevet ændret ved at lave om på de tidligere traktater. Det skete med den europæiske fælles akt og med Maastricht-, Amsterdam- og Nicetraktaten. Lissabontraktaten er blevet til på samme måde. EU's to hovedtraktater omdøbes til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De to traktater har samme rang.

De to grundlæggende traktater findes også i en konsolideret udgave, hvor de ændringer, der er angivet i Lissabontraktatens artikler, er indarbejdet.

Til toppen
Kvinde puster til EU-symbol som en fjer.Hvordan og hvornår trådte Lissabontraktaten i kraft?

Traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. For at kunne træde i kraft skulle Lissabontraktaten ratificeres af alle 27 EU-lande. Hvert enkelt land afgjorde i overensstemmelse med sine forfatningsregler, om ratificeringen skulle ske gennem en folkeafstemning eller en afstemning i det nationale parlament.

Til toppen
Juridisk meddelelse | Cookies | Om EUROPA | Søgning | Kontakt | Sidens top