RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sikkerhed til søs: Erika II pakken

Med denne meddelelse foreslår Kommissionen foranstaltninger til at forbedre sikkerheden ved søtransport af olieprodukter

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. december 2000 om den anden pakke af fællesskabsforanstaltninger vedrørende søfartssikkerhed foranlediget af olietankskibet Erika's forlis [KOM(2000) 802 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Olietankeren Erika's forlis ud for den franske kyst i december 1999 gav stødet til en fornyet indsats for at skærpe den europæiske politik for søfartssikkerhed.

Tre måneder efter denne ulykke, nemlig den 21. marts 2000, vedtog Kommissionen en "Meddelelse om sikkerhed til søs og olietransport" med forslag til konkrete foranstaltninger til at undgå gentagelser af den slags ulykker.

Det Europæiske Råd i Biarritz ønskede, at der snarest blev vedtaget en første "Erika-pakke", og opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en yderligere pakke af foranstaltninger, som skulle supplerede tre lovforslag fra den 21. marts 2000. Denne pakke af foranstaltninger til varig forbedring af sikkerhed og forureningsforebyggelse til søs blev forelagt den 6. december 2000. Den består af et direktivforslag og to forordningsforslag.

1) Direktivet om oprettelse af et europæisk overvågnings-, kontrol- og informationssystem for skibsfarten

Sikker søfart i de europæiske farvande er af afgørende betydning, idet 90 % af samhandlen mellem EU og tredjelandene foregår på havet. Risikoen for ulykker som følge af den stærke søtrafik på de vigtigste søruter er særlig stor i visse områder som f.eks. Den Engelske Kanal og Gibraltarstrædet, og derudover kan miljøkonsekvenserne af søulykker, også uden for stærkt trafikerede områder, være katastrofale for økonomien og miljøet i de berørte medlemsstater. Det er derfor vigtigt, at EU skaffer sig midler til bedre at kunne overvåge og kontrollere skibstrafikken langs de europæiske kyster og til at gribe effektivt ind i kritiske situationer.

Med dette for øje skal direktivet:

  • forbedre overvågningen af alle skibe, der besejler stærkt trafikerede områder, ved at forpligte dem til at have sådant udstyr, at de af søfartsmyndighederne automatisk identificeres og til stadighed overvåges;
  • forenkle og harmonisere udveksling og udnyttelse af oplysninger om farlige eller forurenende skibslaster ved systematisk at benytte elektronisk dataudveksling
  • forpligte skibe, der anløber EU's havne, til at være udstyret med en "black box", der registrerer skibets manøvrer, for derved at lette opklaringen af ulykker
  • styrke medlemsstaternes interventionsmuligheder i kraft af deres status som kyststater i tilfælde af risiko for ulykker eller forurening ud for deres kyster
  • forbyde skibe at forlade havnen i tilfælde af exceptionelle vejrforhold, der indebærer alvorlig risiko for sikkerheden eller miljøet.

2) Forordning om oprettelse af en fond for erstatning for skader som følge af olieforurening i europæiske farvande.

Med oprettelsen af en supplerende europæisk fond, COPE-fonden (Compensation for Oul Polution in European waters fund), der skal yde erstatning til ofre for olieforurening i de europæiske farvande, supplerer Kommissionens forordningsforslag det nuværende internationale tostrengede system for ansvar og skadeserstatning ved forurening forårsaget af olietankskibe.

COPE-fonden yder kun erstatning til ofre, hvis klager anses for berettigede, men som ikke har kunnet opnå fuld skadeserstatning efter den internationale erstatningsordning, fordi beløbet overstiger de her fastsatte erstatningsgrænser (200 millioner euro). Maksimumsbeløbet sættes til en milliard euro. COPE-fonden skal finansieres af de virksomheder, der modtager over 150.000 tons råolie og/eller fuelolie pr. år, i forhold til den modtagne oliemængde.

Desuden indeholder forordningsforslaget bestemmelser om idømmelse af finansielle sanktioner, hvis en person udviser grov uagtsomhed i forbindelse med søtransport af olie.

3) Oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur

Det nye agentur for søfartssikkerhed skal ifølge Kommissionens direktiv bistå Kommissionen og medlemsstaterne med at anvende og kontrollere gennemførelsen af EU-retten og vurdere effektiviteten af de gældende foranstaltninger. Agenturet kommer til at bestå af ca. 50 personer, hovedsageligt fra medlemsstaternes søfartsmyndigheder og fra søfartserhvervet.

Agenturets indretning og opgaver, der i vid udstrækning bygger på Luftfartssikkerhedsagenturet, skal yde teknisk bistand (ved ændring Fællesskabets forskrifter) og bistand til ansøgerlandene, tilrettelægge uddannelsesaktiviteter, indsamling af oplysninger og udnyttelse af databaser vedrørende søfartssikkerhed, foretage overvågning af skibsfarten, vurdering af og tilsyn med klassifikationsselskaber og tilsynsbesøg i medlemsstaterne samt deltage i opklaring af søulykker.

Seneste ajourføring: 25.01.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top