RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet

Visse af Europas tunneler, som har været i drift længe, er bygget på et tidspunkt, hvor de tekniske muligheder og transportforholdene var meget forskellige fra, hvad de er i dag. De ulykker, der er indtruffet for nylig viser, hvor stor betydning det har, at der træffes harmoniserede sikkerhedsforanstaltninger.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet [Se ændringsretsakt].

RESUMÉ

Tunnelerne er vigtige infrastrukturer, som letter kommunikationen mellem store områder i EU De er dermed essentielle både for transport over store afstande og for udviklingen af de regionale økonomier.

Alligevel kan ulykker i tunneler, navnlig brand, rent faktisk få dramatiske følger og vise sig at være særdeles kostbare i form af menneskeliv, øget overbelastning, forurening og reparationsomkostninger.

Brandene i Mont Blanc-tunnelen (Frankrig/Italien) og Tauern-tunnelen (Østrig) i 1999 samt i Gotthard-tunnelen (Schweiz) i 2001 har sat fokus på de mulige menneskelige og økonomiske konsekvenser af sådanne tunnelulykker, som kan indebære snesevis af omkomne og sårede og lukning af vigtige europæiske knudepunkter gennem måneder eller år.

I den sammenhæng understregede Kommissionen, der var bekymret over stigningen i ulykkesfrekvensen, i sin hvidbog med titlen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010: de svære valg" behovet for minimumssikkerhedsstandarder for tunneler i det transeuropæiske transportnet.

Direktivet fastsætter en række harmoniserede minimumskrav til sikkerhed omfattende organisatoriske, strukturelle, tekniske og driftsmæssige aspekter.

Direktivet går ud på at sikre, at de nye harmoniserede sikkerhedskrav skal finde anvendelse på alle tunneler i det transeuropæiske vejnet med en længde på over 500 m, hvad enten de er i drift, under bygning eller under projektering. Tunneler på under 500 m behøver normalt ikke mekaniske ventilationssystemer, idet den varme røg fra branden lagdeles naturligt.

Den administrative myndighed

De enkelte EU-lande skal udpege en eller flere administrative myndigheder, som har ansvaret for, at alle sikkerhedsaspekter ved en tunnel iagttages, og som træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre direktivets overholdelse.

De administrative myndigheder kan være enten nationale, regionale eller lokale. Er en tunnel beliggende på to EU-landes område, udpeger enten hvert EU-land en administrativ myndighed, eller de to EU-lande udpeger i stedet en fælles administrativ myndighed.

For enhver idriftsætning af en ny tunnel og ombygning af en tunnel kræves forudgående godkendelse fra de administrative myndigheder, der også har beføjelse til at indstille eller begrænse en tunnels drift, hvis sikkerhedsbestemmelserne ikke er opfyldt.

Den administrative myndighed sikrer, at følgende foranstaltninger træffes

  • jævnlig kontrol og inspektion af tunneler og udarbejdelse af de hermed forbundne sikkerhedskrav
  • udarbejdelse af programmer for uddannelse og udrustning af redningstjenesterne med hensyn til såvel de organisatoriske som de operationelle aspekter (herunder beredskabsplaner for nødsituationer)
  • fastlæggelse af proceduren for øjeblikkelig lukning af en tunnel i en nødsituation
  • implementering af de nødvendige risikobegrænsende foranstaltninger.

Tunnelens driftsledelse

Den administrative myndighed udpeger for hver enkelt tunnel på et EU-lands område, hvad enten den er i projekterings-, bygnings- eller driftsfasen, det offentlige eller private organ, som er ansvarligt for tunnelen i den pågældende fase, til tunnelens driftsledelse. Driftsledelsen udarbejder en hændelsesrapport for alle væsentlige uheld og ulykker i en tunnel.

Den sikkerhedsansvarlige

Driftsledelsen udnævner for hver enkelt tunnel en sikkerhedsansvarlig, som forinden skal godkendes af den administrative myndighed, og som skal koordinere alle forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at garantere trafikanternes og tunnelpersonalets sikkerhed. Den sikkerhedsansvarlige varetager følgende opgaver

  • sikrer koordineringen med redningstjenesterne og deltager i udarbejdelsen af indsatsplaner
  • deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af redningsindsatser
  • deltager i udarbejdelsen af sikkerhedsplaner og specifikationer for struktur, udstyr og drift for både nye tunneler og ændringer af eksisterende tunneler
  • kontrollerer, at driftspersonalet og redningstjenesterne uddannes, og deltager i tilrettelæggelsen af de øvelser, der afholdes regelmæssigt
  • rådgiver med hensyn til idriftsætningen og tunnelens udstyr og drift
  • kontrollerer, at tunnelstruktur og -udstyr vedligeholdes og repareres
  • deltager i evalueringen af alle væsentlige uheld eller ulykker

Er en tunnel, for hvilke planerne er godkendt, ikke åbnet for offentlig trafik senest den 30. april 2005, vurderer den administrative myndighed, om de overholder direktivets krav.

Er en tunnel allerede åbnet for offentlig trafik inden denne dato, vurderer den administrative myndighed inden den 30. oktober 2005 om den overholder dette direktivs krav.

Senest den 30. april 2005 forelægger EU-landene Kommissionen en rapport om, hvorledes de agter at opfylde dette direktivs krav, om planlagte foranstaltninger og, hvor det er relevant, om konsekvenserne af at åbne eller lukke de vigtigste tilkørselsveje til tunnelerne.

Periodiske inspektioner

EU-landene sikrer, at inspektion, evaluering og kontrol udføres af inspektionsenhederne.

Den administrative myndighed kontrollerer, at inspektionsenheden foretager regelmæssig inspektion til sikring af, at alle tunneler, der er omfattet af dette direktiv, opfylder bestemmelserne. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende inspektioner af en given tunnel må ikke overstige seks år.

Risikoanalyse

Risikoanalyser udføres på grundlag af en nationalspecifik unik metode af et uafhængigt organ på den administrative myndigheds anmodning i en given tunnel under hensyntagen til alle konstruktionsparametre og trafikforhold, der påvirker sikkerheden, navnlig trafikkarakter og -type, tunnellængde og tunnelgeometri samt det forventede antal lastbiler om dagen.

Rapporter

Senest den 30. april 2009 skal Kommissionen offentliggøre en rapport om den anvendte praksis i EU-landene.

EU-landene udarbejder hvert andet år rapporter om tunnelbrande samt om ulykker, der klart berører trafikanternes sikkerhed i tunneler, samt om hyppigheden af og årsagen til sådanne hændelser, evaluerer disse og giver oplysninger om sikkerhedsfaciliteters og -foranstaltningers faktiske rolle og virkning.

Kommissionen tilpasser bilagene til direktivet ifølge de tekniske fremskridt.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/54/EF

30.4.2004

30.4.2006

EUT L 167, 30.4.2004

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 596/2009

7.8.2009

-

EUT L 188, 18.7.2009

De ændringer og tilføjelser, som følger af direktiv 2004/54/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version  har ingen retsvirkning.

Seneste ajourføring: 11.07.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top