RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 14 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Jernbaneinfrastruktur: flerårige kontrakter

Med henblik på at optimere kvaliteten af Fællesskabets transportinfrastrukturer støtter Kommissionen anvendelsen af flerårige kontrakter som en langsigtet finansieringsmetode.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet [KOM(2008) 54 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Kommissionen anbefaler, at systemet med flerårige kontrakter mellem staten og jernbaneinfrastrukturforvalterne gøres generelt med henblik på at forbedre kvaliteten og vedligeholdelsen af infrastrukturerne inden for sektoren.

Juridisk ramme og juridiske krav vedrørende jernbaneinfrastrukturen

I den gældende lovgivning i Den Europæiske Union (EU) kræves det, at der udformes foranstaltninger til minimering af udgifterne til at stille infrastrukturer til rådighed samt af brugsafgifterne, idet man tager hensyn til sikkerheden og tjenestekvaliteten for infrastrukturen. Der findes imidlertid ikke noget krav på europæisk plan vedrørende kontrol med infrastrukturtjenesten.

Medlemsstaterne kan vælge at opfylde denne forpligtelse gennem lovgivningsbestemmelser og/eller aftaler, der betegnes flerårige kontrakter, og som indgås for en periode på mindst tre år. Situationen for de flerårige kontrakter varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat. Halvdelen af medlemsstaterne anvender dem faktisk ikke og har ikke til hensigt at gøre det.

Ud over disse bestemmelser indeholder EU's direktiver på jernbaneområdet følgende nyttige bestemmelser vedrørende gennemførelsen:

  • medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvikle deres nationale infrastruktur;
  • infrastrukturforvalterens udgifter og indtægter skal udligne hinanden over en rimelig periode.

Andre særlige bestemmelser finder anvendelse på gyldigheden og gennemsigtigheden af overførsler af offentlige midler i henhold til kravet om selvstændig forvaltning, som infrastrukturforvalteren er underlagt, og den økonomiske karakter af dennes aktiviteter.

De flerårige kontrakters funktion

Infrastrukturens tilgængelighed og kvalitet påvirker i høj grad jernbanesektorens konkurrenceevne. Men der afsættes imidlertid ikke de nødvendige midler til vedligeholdelse af infrastrukturen, som jernbaneselskaberne har ret til at forvente for at kunne konkurrere med de øvrige transportformer. Hen ved en tredjedel af forvalterne giver udtryk for, at de midler, som de råder over, er utilstrækkelige til vedligeholdelsen af deres net.

Hvis en flerårig kontrakt forhandles og udarbejdes på hensigtsmæssig vis, indebærer den forskellige fordele. Den skal nærmere bestemt:

  • udgøre en langsigtet ramme for finansieringen af vedligeholdelsen for at tvinge de to parter til at anskue tingene på langt sigt og udarbejde vedligeholdelsesprogrammer på grundlag af det fremtidige tjenestebehov. Det er vigtigt, at jernbaneinfrastrukturen er i overensstemmelse med fremtidige strukturer for transportefterspørgslen, således at den giver anledning til en forøgelse af trafik og indtægter. Desuden giver kontrakterne mulighed for at indgå kompromiser mellem skatteydernes og brugernes interesser, mellem vedligeholdelse og nettets kvalitet og mellem kortsigtet vedligeholdelse og fornyelse;
  • supplere afgiftssystemet gennem overførsler inden for rammerne af disse kontrakter for at sikre økonomisk stabilitet. En flerårig kontrakt skal være i overensstemmelse med den afgiftsmæssige ramme, som skal overholde de gældende afgiftsregler;
  • give mulighed for en effektiv kontrol med omkostningerne gennem langsigtet planlægning af vedligeholdelsen af jernbanerne for at nedbringe enhedsomkostningerne. Denne fremgangsmåde gør det muligt at tilpasse arbejdsmængden uden at skulle ændre planerne i sidste øjeblik. Gennem en flerårig bevilling kan forvalteren anvende midlerne på en mere fleksibel måde i henhold til de økonomiske behov snarere end i henhold til stramme regler for offentlige udgifter;
  • give mulighed for benchmarking og myndighedstilsyn, idet resultatkravene fastsættes mere præcist. Ved at fastsætte præcise mål er det muligt at evaluere infrastrukturforvalternes relative position og definere rentabiliteten i henhold til den nationale infrastrukturforvalters omkostningselementer og dennes resultater i forhold til andre forvaltere;
  • forbedre præstationerne ved at basere sig på udbetalinger, der er afhængige af resultaterne, og ikke ved at godtgøre infrastrukturforvalteren for en bestemt udgiftstype samt for at styrke kvalitetskontrollen. Kvalitetskriterierne er opdelt i to kategorier: indikatorer baseret på jernbanernes tjenestekvalitet (hastighed, sikkerhed) og på tilrådighedsstillelsen af infrastrukturen (vedligeholdelsesudgifter pr. sporkilometer, procentdel af strækningerne, der er omfattet af midlertidige hastighedsbegrænsninger);
  • garantere effektiviteten af de kontraktlige aftaler ved bl.a. at indføre sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse. Kontrolmekanismen skal varetages af en uafhængig instans og ikke af en af kontraktens parter. Sanktionerne kan bestå af bøder, nedsættelse af det økonomiske tilskud eller udskiftning af infrastrukturforvalterens ledere og skal være progressive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.

Medlemsstaterne og deres infrastrukturforvaltere skal indgå flerårige kontrakter, der er i overensstemmelse med den nationale strategiplan på transportområdet og for infrastrukturforvalternes forretningsplaner. Staten skal høre de involverede parter om alle forslag til flerårige kontrakter forud for indgåelsen af nye kontrakter eller genforhandling af de eksisterende bestemmelser.

Infrastrukturforvalterne skal kontrollere sporenes tilstand mindst en gang om året på alle deres strækninger og oftere på hovedstrækningerne og skal gøre opmærksom på tilfælde, hvor infrastrukturens kvalitet skønnes at være faldende.

Baggrund

Nogle år efter vedtagelsen af jernbaneinfrastrukturpakken (castellanodeutschenglishfrançais) afslørede høringer foretaget af Kommissionen, at der herskede bekymring over den langsigtede finansiering af den eksisterende infrastruktur, kvaliteten af infrastrukturtjenesten og midlerne, der kan forbedre forvalternes resultater.

Seneste ajourføring: 21.04.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top