RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Lufttrafikaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande

Kommissionen har vedtaget en lovpakke, der tager sigte på at skabe en retlig ramme for alle EU's bilaterale forbindelser med på lufttransportområdet. Foranstaltningerne skal fjerne den usikkerhed, der råder inden for lufttransportsektoren som følge af De Europæiske Fællesskabers Domstols dom, der erklærer de bilaterale aftaler (de såkaldte "open skies"-aftaler) mellem USA og otte medlemsstater uforenelige med EU-retten.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29.april 2004 forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande.

RESUMÉ

Baggrund

Sverige, Finland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Nederlandene, Danmark og Storbritannien havde indgået disse aftaler i tiden efter den anden verdenskrig. I medfør af aftalerne har USA ret til at tilbagekalde, suspendere eller begrænse trafikrettighederne for luftfartsselskaber, som er udpeget af de medlemsstater, der har undertegnet aftalen.

I henhold til Domstolen udgør disse aftaler en overtrædelse af EU-retten på to punkter: Der er nemlig tale om en overtrædelse af de europæiske luftfartsselskabers ret til ikke-diskriminerende markedsadgang til luftruter mellem alle medlemsstater og tredjelande på grund af de klausuler om nationalitet, som de indeholder; desuden har Fællesskabet enekompetence til at indgå sådanne forpligtelser, når aftalerne påvirker udøvelsen af en fællesskabskompetence, dvs. hvis de vedrører områder, der er omfattet af EU-retten.

Domstolen anfører, at da USA har ret til at afvise et luftfartsselskab, udgør disse aftaler en hindring for den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser; åbningen af det europæiske luftrum for amerikanske luftfartsselskaber er nemlig ikke gensidig for alle Fællesskabets luftfartsselskaber.

Den nye forordning

Denne forordning, som indgår i ovennævnte lovpakke, indeholder en række principper, som skal sikre en passende informationsudveksling i Fællesskabet, således at medlemsstaterne i deres bilaterale luftfartsaftaler med tredjelande ikke risikerer at overtræde EU-retten.

Domstolen har bekræftet, at Fællesskabet har enekompetence til at forhandle, undertegne og indgå sådanne aftaler, når de vedrører anliggender, der henhører under Fællesskabets kompetence. Domstolen bekræftede ligeledes EU-luftfartsselskabernes ret til at etablere sig i Fællesskabet og deres ret til ikke-diskriminerende markedsadgang til ruter mellem alle medlemsstaterne og tredjelande (nationalitetsklausul).

Fællesskabet bør foretage en revision af de elementer i de eksisterende bilaterale aftaler, som er i modstrid med fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne kan dog - i tilfælde af at der ikke føres fællesskabsforhandlinger med et tredjeland og i lyset af det store antal bilaterale aftaler - ønske at indlede forhandlinger med det pågældende land vedrørende en ny aftale eller ændring af en eksisterende luftfartsaftale, men i sådanne tilfælde skal de handle i respekt for bestemmelserne i denne forordning og sikre, at den pågældende aftale ikke er i strid med EU-retten.

Ved den nye forordning indføres der et system for anmeldelse og tilladelse vedrørende bilaterale forhandlinger, som medlemsstaterne fører for at sikre, at de eksisterende aftaler bringes i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen gennem standardklausuler. Den pålægger også medlemsstaterne visse forpligtelser for sikre, at der indføres ikke-diskriminatoriske ordninger for høring af den berørte sektor og fordeling af trafikrettigheder i forbindelse med forhandlingerne.

En medlemsstat kan indlede forhandlinger med et tredjeland om en ny luftfartsaftale eller ændring af en eksisterende aftale, dens bilag eller enhver anden dertil knyttet bilateral eller multilateral aftale, hvis indhold delvis falder ind under Fællesskabets kompetence, forudsat at alle relevante standardbestemmelser, der er udarbejdet og fastlagt i fællesskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen, indgår i sådanne forhandlinger, og at anmeldelsesproceduren overholdes.

9.Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede sådanne forhandlinger, skal den skriftligt anmelde dette til Kommissionen. Hvis Kommissionen inden 15 arbejdsdage efter modtagelse af anmeldelsen kommer til den konklusion, at forhandlingerne kan formodes at være i strid med målene for igangværende fællesskabsforhandlinger med et tredjeland, og/eller resultere i en aftale, der ikke er forenelig med EU-retten, orienterer den medlemsstaten herom.

En medlemsstat kan ikke indgå nye aftaler med et tredjeland, hvis dette reducerer antallet af EU-luftfartsselskaber, der kan udpeges til at udføre flyvning mellem dens område og tredjelandet.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 847/2004 30.5.2004 - EUT L 157 af 30.4.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 240 af 24.8.1992].

 
Seneste ajourføring: 19.09.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top