RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 9 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Tjekkiske Republik

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2009 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 708 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 503 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 703 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1746 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1402 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1200 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 vurderede Europa-Kommissionen, at Tjekkiet havde gjort bemærkelsesværdige fremskridt i forbindelse med overtagelsen af den gældende EU-ret på transportområdet, og at transportsektoren nok ikke ville volde større vanskeligheder med hensyn til overtagelsen af EU-retten for det indre marked. Til gengæld skulle der drages omsorg for, at de nødvendige midler til etablering af grundlaget for det fremtidige transeuropæiske transportnet, der vil blive udvidet med de nyoptagne lande, vil være til stede. Endvidere ville det være nødvendigt at styrke de administrative strukturer i Tjekkiet, herunder tilsynsmyndighederne.
I rapporten fra november 1998 understregedes det, at der skulle gøres en indsats på områderne vejtransport og civil luftfart. Det var endvidere nødvendigt med store investeringer for at forbedre transportinfrastrukturerne.
I rapporten fra oktober 1999 blev det henstillet, at indsatsen på alle områder fremskyndtes, bl.a. for så vidt angår vej- og jernbanetransport (herunder navnlig omstruktureringen af jernbanerne). Det var nødvendigt med yderligere bestræbelser for at forbedre de administrative strukturer, navnlig inden for færdselssikkerhed. Forbedringen af transportinfrastrukturerne så ud til at gå sin gang.
I rapporten af november 2000 blev det understreget, at der var gjort yderligere fremskridt på adskillige transportområder. Regeringen vedtog i februar 2000 strategien på mellemlang sigt for transport-, telekommunikations- og postsektoren, som afspejler kravene på mellemlang og kort sigt i tiltrædelsespartnerskabet. Visse centrale foranstaltninger med hensyn til lovgivning og administrative strukturer var dog endnu ikke iværksat.
I rapporten fra november 2001 blev det fastslået, at Tjekkiet allerede havde overtaget en stor del af EU-retten i sin lovgivning, navnlig inden for vejtransport. Inden for jernbaneområdet var der behov for en dybtgående revision af lovgivningen, navnlig loven om jernbanenettet. Det var nødvendigt at prioritere udbygningen af den administrative kapacitet.
I rapporten fra oktober 2002 understreges, at Tjekkiet har gjort fremskridt, navnlig for så vidt angår transport på landjorden. Det er dog nødvendigt at forbedre forholdene på det indre marked for vejtransport af gods (det gælder navnlig adgangen til markedet og sikkerheds- og beskatningsregler), og at indføre større finansiel gennemskuelighed for jernbanesektoren.
I rapporten 2003 understreges, at Tjekkiet i det væsentlige opfylder de tilsagn og krav, der er fremgået af tiltrædelsesforhandlingerne for så vidt angår de transeuropæiske transportnet, jernbanetransport, lufttransport, søtransport og sejlads ad indre vandveje. Tjekkiet skal dog snarest træffe foranstaltninger, som sigter mod at forbedre gennemførelsen af EU-rettens sociale og tekniske bestemmelser.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

Europaaftalen rummer bestemmelser om tilnærmelse af den tjekkiske lovgivning til EU-retten og samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence og harmonisering af lovgivning.

EVALUERING

Med hensyn til horisontale spørgsmål har regeringen ved hjælp af en resolution godkendt "Forslag til udvikling af transportnet i Tjekkiet frem til 2010". Investeringerne i modernisering af transportinfrastrukturen kan dog styrkes yderligere, navnlig hvad angår rammepartnerskaberne mellem den offentlige og den private sektor. I juli 2000 blev statens transportinfrastrukturfond oprettet i henhold til en lov vedtaget af parlamentet. Fonden giver mulighed for at forbedre finansieringen af transportinfrastrukturen.

Med hensyn til vejtransportinfrastrukturen er der gjort visse fremskridt med tilknytningen af Tjekkiet til det transeuropæiske net ved at fremskynde bygningen af D5-motorvejen (fra Prag til Nürnberg) og ved at bygge D8-motorvejen (der forbinder Prag med Dresden og Berlin). Tjekkiet har godkendt den endelige TINA-rapport (vurdering af transportinfrastrukturbehovene) fra oktober 1999, som skal danne grundlag for, at Tjekkiet bliver omfattet af de transeuropæiske net.

Hvad angår højhastighedstogs interoperabilitet, vil det relevante EU-direktiv være opfyldt med ændringen af loven om jernbaner, der trådte i kraft i april 2000, og det kommende gennemførelsesdekret.

For så vidt angår vejtransport trådte yderligere ændringer af loven om vejtransport i kraft i januar og juli 2000 med det formål at tilnærme de tjekkiske bestemmelser om adgang til erhvervet. Med hensyn til vejbeskatning trådte et nyt vejafgiftssystem, der indeholder bestemmelser om årsvignetter, månedsvignetter og 10-dagesvignetter, i kraft i januar 2000. I april 2001 godkendte Tjekkiet den multilaterale INTERBUS-aftale om lejlighedsvis buskørsel. Gennemførelsen af denne aftale vil resultere i en delvis tilpasning til EU-retten om vejtransport af passagerer. Loven om vejtransport bør tilpasses, navnlig vedrørende finanspolitiske og sociale bestemmelser og sikkerhedskrav.
Desuden er en ny lov om vejkommunikation trådt i kraft, som regulerer trafikanternes rettigheder og pligter, og en lov om uddannelse og efteruddannelse for erhvervschauffører trådt i kraft i januar 2001.

Tilpasningen til EU-retten på det fiskale område er endnu ikke afsluttet for så vidt angår reglerne for afgifterne for brug af infrastrukturen. For så vidt angår EU-rettens sociale bestemmelser, er lovgivningen i overensstemmelse med de afgivne tilsagn, men gennemførelsen er fortsat utilstrækkelig. På det tekniske område mangler gennemførelsesbestemmelserne stadig at blive vedtaget. Det gælder navnlig for fartbegrænsere, kørekort, sikkerhedsrådgivning i forbindelse med transport af farligt gods, registreringsdokumenter for fartøjer og teknisk kontrol på vejene.

jernbanetransportområdet indeholder ændringen til loven om jernbaner de juridiske rammer for et nyt system til finansiering af jernbaneinfrastrukturen og offentlige passagerjernbaner samt vilkårene for markedsadgang. Men disse bestemmelser kan ikke gennemføres, før den kommende lov om ændring af de tjekkiske jernbaner er trådt i kraft. Den betydelige mangel på fremskridt i både juridisk og institutionel henseende i tilknytning til omstrukturering af de tjekkiske jernbaner er fortsat en stor hindring for tilpasningen til EU-retten om jernbaner, og det samme gælder styrkelsen af de administrative strukturer og forbedringen af konkurrenceevnen. Loven om omstrukturering af de tjekkiske jernbaner blev vedtaget i 2002. I henhold til denne lovgivning vil det nuværende tjekkiske jernbaneselskab blive opdelt i to enheder: et selskab med ansvar for operationelle aktiviteter og et selskab med ansvar for administrationen af banenettet.

lufttransportområdet trådte en ændring af loven om civil luftfart i kraft i januar 2000, og den forventes at gennemføre både de fælles luftfartskrav (JAR) og Eurocontrol-standarderne. Omstruktureringen af den civile luftfartsmyndighed og flytrafikkontrollen blev indledt i april 2000. Forhandlingerne mellem EU og Tjekkiet om den multilaterale aftale om etablering af et fælleseuropæisk luftfartsområde blev afsluttet ved udgangen af 1999, og en bilateral protokol er blevet underskrevet. Der mangler dog stadig at blive oprettet uafhængige organer, som skal undersøge flyulykker og pladstildelingen. Tjekkiet er blevet fuldgyldigt medlem af organisationen af fælles luftfartsmyndigheder i 2000. I denne forbindelse er den administrative kapacitet blevet udbygget og lufttrafikkontrollen er blevet reorganiseret.
I 2002 blev der vedtaget en ændring af loven om civil luftfart. Ændringen indebærer, at der oprettes et uafhængigt organ, som skal undersøge flyulykker og -havarier.

En ændring til loven om indre vandveje blev vedtaget i januar 2000 med det formål at overtage EU-retten om adgang til erhvervet som godsbefragter ad indre vandveje.
I 2003 er de administrative strukturer for området på plads og fungerer på tilfredsstillende vis, med undtagelse af fonden for de indre vandveje, som stadig mangler at blive etableret.

søfartsområdet trådte en ny søfartslov i kraft i juli 2000. Loven indeholder bestemmelser om en yderligere tilpasning til EU-retten på områder såsom kystfart, undersøgelse af søfartsulykker og den faglige kompetence hos mandskabet på søgående skibe. Ikrafttrædelsen bør dog følges op med vedtagelse af afledt ret.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

 
Seneste ajourføring: 08.03.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top