RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2005 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 704 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 506 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 706 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen skønnede i sin udtalelse af juli 1997, at Letland havde gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til overtagelsen af EU-retten på transportområdet, især inden for lufttransporten, og at transportsektoren nok ikke ville volde større vanskeligheder med hensyn til overtagelsen af EU-retten vedrørende det indre marked, når blot der blev gjort en indsats på vejgodstransportområdet (adgang til erhvervet, vægt og dimensioner, vægtafgifter), i søfartssektoren (sikkerhed) og for jernbanernes vedkommende (offentlig tjeneste og standardisering af regnskaberne). Til gengæld skønnede Kommissionen det tilrådeligt, om de administrative strukturer i Letland, herunder de tilsynsmyndigheder, der f.eks. skal tage sig af sikkerheden, hurtigt styrkes.

I rapporten af november 1998 blev det anført, at Letland havde videreført sit ambitiøse program med at overtage og gennemføre transportregelværket på alle områder, og landet havde fastlagt klare mål for de kommende år. Administrationen var begyndt at udvikle en tilfredsstillende håndhævelseskapacitet.

Kommissionen konstaterede i 1999, at Letland havde videreført sit ambitiøse program med effektivt at transformere og gennemføre regelværket på hele transportområdet, især med hensyn til jernbaner. Administrationen var blevet yderligere styrket med etableringen af nye institutioner, der er nødvendige for en vellykket gennemførelse af EU-retten. Der måtte vies større opmærksomhed til en mere omfattende håndhævelse af reglerne og sikkerheden til søs, idet det fremgik af de aktuelle tal, at både flagstatens administrationen og havnestatskontrolsystemet burde forbedres, ligesom der burde oprettes en uafhængig myndighed til at efterforske ulykker inden for den civile luftfart.

I rapporten af november 2000 understregedes det, at der var sket yderligere fremskridt med tilpasningen til EU-retten på områderne vej- og søtransport. For at opfylde kravene til administrative strukturer i henhold til EU-retten var der oprettet en uafhængig myndighed til at efterforske ulykker inden for den civile luftfart. De første skridt var taget til at forbedre forvaltningen af sikkerhed til søs.

I rapporten af november 2001 slås fast, at Letland har tilpasset en stor del af sin lovgivning til EU-retten. Der er dog stadig adskillige områder, som der skal lægges særlig vægt på, f.eks. det transeuropæiske højhastighedsjernbanenets interoperabilitet.

I rapporten af oktober 2002 anerkendes Letlands indsats for at tilpasse sin lovgivning til EU-retten, især inden for vejtransportområdet. For så vidt angår sikkerheden til søs, er antallet af tilbageholdte skibe, der fører lettisk flag, faldet yderligere. Letland bør dog koncentrere sin indsats på at overtage og anvende EU-rettens fiskale, sociale og tekniske bestemmelser for vejtransportsektoren, på en tilpasning af lovgivningen inden for jernbane- og søfartssektoren og på styrkelse af den administrative kapacitet i forbindelse med sikkerheden til søs.

I rapporten fra 2003 konstateres, at Letland i det væsentlige opfylder tilsagn og krav inden for områderne transeuropæiske transportnet, vejtransport, jernbanetransport og transport ad indre vandveje samt søtransport.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

Europaaftalen rummer bestemmelser om tilnærmelse af lovgivningen til EU-retten og samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence og harmonisering af lovgivning.

EVALUERING

Letland fortsatte med gradvis at inddrage mål og prioriteter i Fællesskabets retningslinjer for de transeuropæiske transportnet i forbindelse med investeringer i de prioriterede vej- og jernbaneinfrastrukturer i nord-sydgående (Via Baltica) og øst-vestgående retning. Iværksættelsen af den første etape i dette projekt er afsluttet.
I 2001 har Letland etableret et organ, som har ansvaret for at overvåge infrastrukturinvesteringerne, og som efter tiltrædelsen omdannes til et organ, som har ansvaret for at overvåge gennemførelsen af projekter inden for de transeuropæiske net. Den administrative kapacitet bør dog udbygges med henblik på at forberede de vigtige investeringer, som skal ske i transportinfrastrukturen.

For så vidt angår transport på landjorden, har Letland fortsat tilpasningen af sin lovgivning vedrørende transport af farligt gods. Der blev indført lovgivning om teknisk kontrol af motorkøretøjer i februar 2000. Letland må dog fortsætte med at forbedre markedsadgang og prisfastsættelse, skattemæssig harmonisering, sikkerhed og miljø samt sociallovgivningen. Endvidere er der behov for yderligere at styrke den administrative kapacitet, også med hensyn til transportministeriets tilsynsvirksomhed.
Vejtransportloven blev ændret i 2001 og udgør nu grundlaget for fremtidig afledt ret, som skal fremme tilpasningen til EU-retten inden for sociale forhold og registreringsudstyr.
I 2002 har Letland tilpasset sine regler vedrørende køre- og hviletidsbestemmelser og planlægger indførelsen af fartskrivere. Interbus-aftalen om lejlighedsvis international personbefordring med bus er blevet ratificeret. For så vidt angår vejkontroller og gennemførelsesforanstaltninger på området, mangler Letland stadig at gennemføre sine retningslinjer for kontrol af vejtransporten. Det er navnlig personalestrukturen og transportministeriets rolle, der skal afklares, foruden at der skal etableres et tilstrækkeligt antal specialenheder til at gennemføre kontrollerne på vejene.

Inden for jernbanesektoren er omlægningen af de lettiske jernbaner fortsat, og man er begyndt at indføre konkurrence i sektoren, idet to private selskaber har fået bevilget tilladelser til godstransport. I oktober 2000 blev loven om tilsynsmyndigheder for offentlige virksomheder vedtaget, og i henhold hertil skal der oprettes en tilsynsmyndighed, som skal dække jernbanetransportområdet. Jernbanesektoren er allerede i det store og hele i overensstemmelse med Fællesskabets regelværk, og der er kun nogle enkelte spørgsmål tilbage, som skal ordnes, herunder jernbanetransport af farligt gods. I 2001 blev der vedtaget en ny lov, som bl.a. regulerer forholdet mellem transportører og deres kunder, vilkårene for transport af de forskellige typer gods og procedurerne for udfyldelse af fragtbreve.
I januar 2002 blev der oprettet et separat selskab for indenlandsk transport af passagerer, filialen «passagertog», som led i omstruktureringen af «Letlands jernbaner». EU-retten vedrørende interoperabilitet mangler at blive overtaget, og den nuværende lovgivning skal ændres for så vidt angår afgifter, krydssubsidier og tilladelser.

De ansvarlige lettiske myndigheder besluttede ikke at omsætte lovgivningen om indre vandveje, da Letland er af den opfattelse, at landets indre vandveje i princippet ikke kan besejles. Letland vil ved tiltrædelsen være nødt til at omsætte alle direktiver om indre vandveje til national lovgivning, men vil have mulighed for fritagelser. I 2002 blev lovgivningen om gensidig anerkendelse af førerbeviser vedtaget. I 2003 er tilpasningen af lovgivningen afsluttet og der er etableret tilfredsstillende administrative strukturer.

Der er ikke vedtaget lovgivning om kombineret transport. Der kan ikke rapporteres om nogen ny udvikling for statsstøtte i transportsektoren. Med hensyn til public service-forpligtelser blev loven om koncessioner til offentlig transport vedtaget i november 1999.

Inden for lufttransport gør Letland en indsats for sikre den faktiske harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer i henhold til de fælles luftfartsmyndigheders krav (JAA). Landet fortsatte med at forberede medlemskabet af Eurocontrol. Forhandlingerne mellem EU og Letland om den multilaterale aftale om at oprette et fælleseuropæisk luftfartsområde er afsluttet med undertegnelse af en bilateral protokol. I 2002 vedtog Letland ændringer til det elektroniske reservationssystem. Letland mangler stadig at blive fuldgyldigt medlem af Joint Aviation Authority, hvilket forudsætter gennemførelsen af handlingsplanen på området. Letland skal også gøre en ekstra indsats for at blive medlem af European Aviation Safety Agency.

Inden for området søtransport har man påbegyndt omlægningen af søfartsadministrationen. I henhold til den lovgivning, der blev vedtaget i maj 2000, blev flere af de funktioner, som tidligere blev udført af søfartsadministrationen, overført til havnemyndighederne. Der er behov for en fortsat indsats, navnlig inden for sikkerhed til søs, via en styrkelse af både flagstats- og havnestatskontrollen. Letland må vende den uheldige tendens til den stadigt høje tilbageholdelsesrate for landets egne skibe og sikre, at landet har et tilstrækkeligt antal uddannede inspektører. Alle den internationale søfartsorganisations (IMO) konventioner, som er relevante for anvendelsen af EU-retten, er blevet ratificeret.
For så vidt angår sikkerheden til søs, har Letland allerede helt eller delvis overtaget de gældende bestemmelser for fartøjer til transport af farligt gods, sikkerheden ombord på passagerfartøjer og havnestatskontrollen. Vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser skal dog afsluttes, navnlig for så vidt angår flagstats- og havnestatskontrollen, Vessel Traffic Management Information System (VTMIS), ordningen for obligatorisk kontrol af sikker drift af ro-ro færger i rutefart og højhastighedsfartøjer til passagerbefordring, søfartsudstyr og fiskefartøjer.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 26.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top