RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Ungarn

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse [KOM(97) 2001 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(98) 700 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(1999) 505 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse [KOM(2000) 705 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1748 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1404 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport [KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1205 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Europa-Kommissionen vurderede i sin udtalelse af juli 1997, at Ungarn har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til overtagelsen af EU-retten på transportområdet. Under forudsætning af, at det gør en indsats til fordel for det indenlandske vejgodstransportmarkeds funktion (markedsadgang, køre- og hviletidsbestemmelser og sikkerhedsforskrifter), og med hensyn til syn af private motorkøretøjer, samt til fordel for en klarlæggelse af spørgsmålene omkring finansiel gennemsigtighed og adgangsrettigheder inden for jernbanesektoren, forventedes transportsektoren ikke at volde større vanskeligheder med hensyn til overtagelsen af den gældende EU-ret vedrørende det indre marked. Til gengæld opfordrede Kommissionen til, at der drages omsorg for, at de nødvendige midler til etablering af grundlaget for det fremtidige transeuropæiske transportnet, der vil blive udvidet med de nyoptagne lande, vil være til stede. Endvidere vurderede Kommissionen, at det vil være tilrådeligt, om de administrative strukturer i Ungarn, herunder de tilsynsmyndigheder, der skal tage sig af sikkerheden, hurtigt styrkes.

I rapporten af november 1998 konstateredes det, at Ungarn havde fortsat sine omfattende såvel retlige som institutionelle tilpasningsforanstaltninger til fællesskabskravene. Det var dog nødvendigt med en yderligere indsats for at opnå en større harmonisering af reglerne om tekniske krav til landevejskøretøjer, forbedring af trafiksikkerheden, adgang til det indenlandske marked for godstransport ad landevej og udvikling af infrastrukturen på de indre vandveje. Desuden måtte der gøres en indsats for at harmonisere lovgivningen om civil luftfart (navnlig luftfartssikkerhed), jernbaner (adgang til jernbanenettet) og kombineret transport.

I rapporten af oktober 1999 blev det understreget, at Ungarn havde gjort fremskridt ved tilpasningen af lovgivningen til EU-retten og tilpasningen af sine institutioner, selv om der stadig var behov for en yderligere indsats. Det var især vigtigt at fremskynde omstruktureringen af det nationale luftfartsselskab og af det største ungarske jernbaneselskab.
I rapporten af november 2000 blev konstateret, at Ungarn havde fortsat tilpasningen til EU-retten af bestemmelserne på transportområdet, men at der kun var gjort begrænsede fremskridt.

I rapporten af november 2001 blev det understreget, at Ungarn havde fortsat tilpasningen til EU-retten af bestemmelserne på transportområdet, men at der kun var gjort begrænsede fremskridt inden for jernbane-, luft- og vejtransportsektoren. Der var kun gjort få mærkbare fremskridt inden for styrkelse af de administrative strukturer.

Rapporten fra oktober 2002 fastslog, at Ungarn har fortsat tilpasning af lovgivningen til EU-retten. Der sker fortsat fremskridt inden for områderne vej- og jernbanetransport, og den administrative kapacitet er styrket inden for vej- og lufttransportsektoren.

I rapporten fra 2003 understreges, at Ungarn i det væsentlige overholder kravene i forbindelse med tiltrædelsen inden for områderne: transeuropæiske transportnet, vejtransport, lufttransport, transport ad indre vandveje samt søtransport. Den administrative kapacitet, der er nødvendig til forvaltning af projekter i forbindelse med det transeuropæiske transportnet, bør dog udbygges.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Fællesskabets transportpolitik er centreret om tre hovedområder.

Europaaftalen rummer bestemmelser om tilnærmelse af den ungarske lovgivning til EU-retten og samarbejde med det formål at omstrukturere og modernisere transportområdet, at skabe bedre adgang til transportmarkedet, at lette transittrafikken og at nå frem til driftsmæssige standarder svarende til dem, der gælder i Fællesskabet. Hvidbogen fokuserer på foranstaltninger til opfyldelse af betingelserne for det indre marked inden for transportsektoren, herunder aspekter som konkurrence og harmonisering af lovgivningen.

EVALUERING

Ungarn har godkendt den endelige rapport om behovsvurderingen for transportinfrastruktur (TINA) fra oktober 1999, som skal tjene som grundlag for udvidelsen af de transeuropæiske net til Ungarn. Der sættes igen gang i programmet om anlægning af motorveje, hvor der ikke er sket fremskridt i omkring to år, blandt andet med hjælp fra ISPA-programmet. Ungarn og Slovakiet har fortsat forberedelserne til genopbygningen af en bro over floden Donau.

vejtransportområdet er der opnået visse fremskridt gennem tilpasning til bestemmelserne om brugen af køretøjer, der lejes uden fører til transport af fragt. I april 2000 tiltrådte Ungarn den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international vejtransport (AETR). I juli 2000 blev en bilateral aftale med Fællesskabet om vejtransittrafik underskrevet. De offentlige busselskaber er begyndt at tilpasse chaufførernes køre-/hviletidsbestemmelser, og man har øget antallet af chauffører med henblik på at opnå gradvis tilpasning til regelværket på det sociale område. Med loven om afgifter på køretøjer sænkede man afgiften på miljøvenlige brugskøretøjer ("grønne lastvogne").
I 2001 var det vigtigste lovgivningsmæssige fremskridt en harmonisering af reglerne for adgang til vejtransporterhvervet. Reglerne om anvendelse af sikkerhedsbælte er overtaget. En anden positiv udvikling har været underskrivelsen af INTERBUS-aftalen om international befordring af rejsende, der er ratificeret i 2002.
Ungarn har afsluttet tilpasningen af lovgivningen for så vidt angår udstedelse af tilladelser til vejtransportvirksomheder og adgang til erhvervet. Ungarn mangler dog stadig at tilpasse sin lovgivning vedrørende transport af farligt gods.
I 2003 blev tilpasningen af Ungarns lovgivning til EU-retten på det fiskale og sociale område afsluttet. Ungarn har fået en overgangsordning frem til 31. december 2008 for så vidt angår gennemførelsen af hele EU-retten vedrørende maksimumvægt og -dimensioner for køretøjer, der anvendes til international transport. Der er stadig behov for forbedring af teknisk kontrol på vejene og kontrol af transaktionerne hos personbefordringsvirksomheder.

Inden for det transeuropæiske transportnet er infrastrukturarbejderne, herunder især bygning af motorveje, blevet fremskyndet.

I december 1999 vedtog man et reformprogram for de ungarske statsjernbaner. Ungarn har navnlig behov for at nedsætte en uafhængig instans til fordeling af sporkapacitet og afgørelse af tvister, etablere et separat kommercielt jernbaneselskab og oprette en uafhængig tilsynsmyndighed, som kan overvåge kapacitetsfordelingen og takstpolitikken. Reglerne for jernbanevirksomheders regnskabsføring skal også bringes i overensstemmelse med EU-retten. Den regnskabsmæssige adskillelse mellem forvaltning af infrastrukturen og drift af transporttjenester i det statslige ungarske jernbaneselskab er afsluttet.
Der er vedtaget lovgivning vedrørende højhastighedsjernbanenettets interoperabilitet samt om jernbanemyndighedernes opgaver og beføjelser. Ungarn mangler at overtage direktiverne om interoperabilitet og at etablere den nødvendige administrative kapacitet for at adskille allokering og takstfastsættelse for infrastruktur. Ungarn har en overgangsordning frem til 31. december 2006 for så vidt angår fuld adgang til det transeuropæiske transportnet for jernbanegodstransport.

Inden for lufttransportsektoren vedtog regeringen i april 2000 en national luftfartsstrategi, som danner grundlag for omstrukturering og privatisering af det nationale luftfartsselskab (MALÉV); udvikling af Ferihegy-lufthavnen og omlægning af styringen af lufttrafikken, oprettelse af en uafhængig civil luftfartsmyndighed og udvikling af regionale lufthavne. Omstruktureringen af MALEV fortsatte i 2002, og luftfartsselskabet er nu en uafhængig virksomhed med en egen bestyrelse, og medarbejderstaben er blevet reduceret.
I december 1999 gjorde man videre fremskridt i harmoniseringsarbejdet, navnlig hvad angår miljøbeskyttelse, idet man vedtog lovgivning om begrænsning af støjemissioner fra fly og støjemissioner omkring lufthavne.
I januar 2000 tilpassede man bestemmelserne om fælles regler for tildeling af start-/landingsintervaller, og samtidig tilpassede man til en vis grad bestemmelserne om teknisk undersøgelse af civile flyhavarier. Ungarn deltager desuden aktivt i Eurocontrol's sikkerhedsregelkommission. Der må etableres nye institutioner såsom en uafhængig havariundersøgelsesinstans, en uafhængig myndighed til koordinering af slot-tildeling, og et organ med ansvar for licensudstedelse og sikkerhed.
I 2001 har Ungarn overtaget reglerne vedrørende tekniske krav og administrative procedurer i den civile luftfart, adfærdskodeks for edb-reservationssystemer, regler vedrørende autorisation af flypersonale og bestemmelser vedrørende luftfartsselskabernes ansvar. Et andet positivt punkt er at Ungarn er blevet fast medlem af de fælles luftfartsmyndigheder. På den anden side er forhandlingerne med Ungarn om et fælles europæisk luftrum ikke afsluttet.
Organisationen for sikkerhed inden for den civile luftfart er oprettet i 2002 som et uafhængigt organ, der skal undersøge ulykker og havarier inden for luftfarten.
Det er nødvendigt at fortsætte den særlige uddannelse af personalet, og den civile luftfartsmyndighed bør ansætte mere personale til at klare den øgede arbejdsbyrde. Ungarn har fået en overgangsordning frem til 31. december 2004 med sigte på at gennemføre EU-retten vedrørende flystøj.

På området sejlads ad indre vandveje og søtransport vedtog man i maj 2000 en lov om transport ad vandveje. I januar 2000 tiltrådte Ungarn den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning (SAR).
I 2001 er der vedtaget gennemførelsesdekreter for rammelovgivningen fra 2000 om transport ad vandveje. Dekreterne vedrører indregistrering af både og fartøjer, udstedelse af tilladelser til transportører, det ansatte skibspersonales kvalifikationer, inspektørers kvalifikationer og ID-kort, tekniske forskrifter og udpegelse af organer til certificering af både og fartøjers overensstemmelse med reglerne. Moderniseringen af de nationale offentlige havne fortsatte. Havnemyndighederne og generalinspektoratet for transport må styrkes. I løbet af 2002 er der sket gode fremskridt med gennemførelsen af EU-retten vedrørende havnestatskontrol. Vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser skal dog færdiggøres. Det gælder navnlig den pakke foranstaltninger, der blev vedtaget efter "Erika"-forliset.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 16.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top