RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Transeuropæiske net: På vej mod en helhedsstrategi

Infrastrukturerne for transport, energi og telekommunikation, der er udformet for at opfylde medlemsstaternes nationale behov, bør nu harmoniseres, sammenkobles og integreres inden for EU ved hjælp af transeuropæiske net (TEN). Samtidig har den øgede miljøbevidsthed skabt en anden indstilling til fysisk planlægning og udviklingen af infrastrukturer. Kommissionen gør derfor status over situationen for de transeuropæiske net i 2006 og meddeler konklusionerne fra den styregruppe, der har fået til opgave at undersøge mulighederne for en helhedsstrategi for de transeuropæiske net.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 21. marts 2007 - Transeuropæiske net: På vej mod en helhedsstrategi [KOM(2007) 135 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Oprettelsen af transeuropæiske net (TEN) er et ambitiøst mål og er af største betydning for konkurrenceevnen og dermed for væksten og beskæftigelsen i Den Europæiske Union (EU). Flere af EU's store industripolitiske programmer, som GALILEO, ERTMS eller SESAR, forudsætter, at der sker en harmonisering af transportinfrastrukturerne i EU, der ofte kun er udformet for at opfylde de enkelte landes behov.

TEN-politikken lægger desuden stor vægt på en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, idet der er taget hensyn til de mest miljøvenlige transportformer ved udvælgelsen af de prioriterede projekter.

Status over de transeuropæiske net i 2006

Gennemførelsen af 30 prioriterede transportprojekter er blevet forsinket i forhold til de oprindelige tidsplaner. Der er ikke blevet afsat tilstrækkelige midler til de nødvendige nye infrastrukturer, der er meget kostbare. Nettet er stadig ufuldstændigt, og der må investeres yderligere ca. 160 mia. EUR alene til de projekter, der blev prioriteret ved den finansielle programmering for 2007-2013. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(EFRU) og Samhørighedsfonden er stadig EU's vigtigste støttekilder, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB ) vil fortsat finansiere infrastrukturer ved hjælp af lån og et særligt garantiinstrument.

EU har for nylig vedtaget et sæt retningslinjer for ajourføringen af projekterne i forbindelse med de transeuropæiske energinet (beslutning 1364/2006/EF). 42 projekter, hvoraf 10 vedrører gas, er blevet udpeget som projekter af europæisk interesse. EU bør investere mindst 30 mia. EUR i energiinfrastrukturerne inden 2013. Mellem 2000 og 2006 blev der investeret omkring 140 mio. EUR i transeuropæiske energinet under TEN-budgettet. I den flerårige finansielle ramme 2007-2013 er der afsat et beløb på 155 mio. EUR. Men Kommissionen understreger, at de tildelte beløb også her er meget beskedne i forhold til de problemer og behov, der skal løses.

telekommunikationsområdet fokuserer investeringerne i øjeblikket på at modernisere de eksisterende net. Kommissionen gør opmærksom på kløften mellem by- og landzoner (som allerede blev påpeget i meddelelsen ("Bredbånd til hele EU ( (FR))") og opfordrer medlemsstaterne til at gøre en konkret indsats og opstille mål, der kan bidrage til at mindske forskellene inden 2010. Hvor markedet svigter, opfordres det offentlige til at yde støtte uden at gribe ind i reguleringen af telekommunikationsområdet eller krænke statsstøttereglerne. De kompetente myndigheder har brug for at kortlægge de eksisterende infrastrukturer for at evaluere deres behov og udnytte de igangværende anlægsarbejder.

På vej mod en helhedsstrategi: styregruppens konklusioner

Den styregruppe, der blev nedsat på Kommissionens anmodning den 20. juli 2005, har undersøgt mulighederne for samspil mellem de transeuropæiske net, samt hvordan finansieringen kan foregå og fordeles. Det er derved blevet fastslået, at kombinationen mellem jernbaner og veje har stået sin prøve (mindre arealforbrug, færre omkostninger og mindre miljøbelastning), og at der er reelle fordele ved at kombinere de europæiske net indbyrdes. De samspilsbesparelser, der kan opnås ved at sammenkoble telenettene og transportnettene, virker mest lovende. Der ser også ud til at være interessante muligheder ved at sammenkoble elnettene.

Styregruppen understreger også de potentielle miljøfordele ved en helhedsstrategi for de transeuropæiske net. De fleste af de 30 prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet støtter de mest miljøforsvarlige og mindst energiforbrugende transportformer som jernbaner og skibsfart. Ved at sammenkoble de nationale energinet og tilslutte dem til vedvarende energikilder vil man desuden kunne udnytte kapaciteten i hver medlemsstat bedst muligt og derved mindske miljøbelastningen.

Styregruppen anbefaler derfor:

  • at forsætte med at udforske samspilsfordelene mellem de transeuropæiske net med henblik på at udgive en håndbog over god praksis og udvikle samspillet mellem målene for samhørighedspolitikken og de udvalgte projekter inden for de transeuropæiske net
  • at evaluere behovet for alternative løsninger, der vil gøre det muligt at dække disponibilitetsbetalinger over flere finansieringsrammeperioder, og om nødvendigt stille passende lovgivningsforslag
  • at følge udviklingen i de offentlig-private partnerskaber og fremme denne type finansiering
  • gennemføre de prioriterede TEN-projekter inden for de fastsatte frister og samtidig sikre, at miljølovgivningen overholdes.

Ny teknologi

Midtvejsevalueringen af hvidbogen om transportpolitik fra 2001 anerkender den nye teknologis betydning for en sikker og bæredygtig person- og varetrafik. Der findes flere systemer, bl.a. intelligente transportsystemer (ITS), det europæiske system for jernbanetrafikstyring (ERTMS) eller det europæiske system for satellitbaseret navigation (Galileo), der effektivt vil kunne bidrage til at øge sikkerheden, reducere overbelastning og mindske transportens belastning af miljøet.

Gruppen anbefaler, at investeringer i intelligente transportsystemer integreres helt fra begyndelsen i planlægningen af alle nye projekter i de transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Juridisk afklaring af kumuleringsforbuddet i forbindelse med EF-fondene

Styregruppen mener, at enhver mulighed for at kumulere tilskud fra flere fællesskabsfonde bør udelukkes. Den bekræfter, at det er nødvendigt at anvende en sammenhængende fremgangsmåde på tværs af de forskellige retsinstrumenter. Inden Kommissionen bevilger støtte fra TEN-budgettet, kontrollerer den derfor først, om projektet allerede er støttet af strukturfondene eller Samhørighedsfonden.

Ifølge styregruppen skyldes forsinkelserne med de prioriterede transportprojekter navnlig vanskelighederne med at forene reglerne for EF-tilskud fra TEN-budgettet med de reelle finansieringsbehov til de store projekter. Den nye TEN-forordning skulle gøre det lettere at medfinansiere de store grænsekrydsende projekter, som teknisk og finansieringsmæssigt er meget komplekse.

Styregruppen understreger desuden fordelene ved offentlig-private partnerskabsordninger (OPP 'er) og ved et europæisk garantiinstrument (under EIB), der kan fremme finansieringen af TEN-T via OPP'er. Garantiinstrumentet vil mindske risikoen for underskud i projektets første driftsår og kan få en betydelig løftestangsvirkning.

OPP'er baseret på disponibilitetsrisikoen vil desuden udgøre en integrerende del af de subventionsformer, der kan få finansiel støtte fra Fællesskabet efter den nye forordning for transeuropæiske transport- og energinet.

Seneste ajourføring: 02.04.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top