RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for at varetage det europæiske GNSS-program

Arkiv

Denne forordning har til formål at overdrage tilsynet med det europæiske satellitbaserede radionavigationssystem Galileo i ibrugtagnings- og driftsfasen til en offentlig myndighed (EN) på grund af dets strategiske karakter og nødvendigheden af at sikre, at offentlighedens interesser forsvares og repræsenteres på forsvarlig vis.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation [EUT L 246 af 12.7.2004] [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

De europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation er af strategisk betydning. Systemernes sikkerhed og beskyttelse er vigtig, fordi de indgår i en bred vifte af anvendelser.

Tilsynsmyndigheden har derfor fået til opgave at varetage forvaltningen af alle offentlige interesser i forbindelse med de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (GNSS) og fungere som den regeludstedende myndighed herfor. Tilsynsmyndigheden har pr. 1. januar 2007 fået overdraget de beføjelser, som fællesforetagendet Galileo, som blev lukket pr. 31. december 2006, havde. Myndigheden er midlertidigt placeret i Bruxelles, og forordningen omfatter bl.a. varetagelsen af følgende opgaver, som i øjeblikket genovervejes:

  • forvaltning, overtaget fra fællesforetagendet Galileo, af kontrakten med den økonomiske operatør, som står for udnyttelsen af Egnos *
  • samordning af medlemsstaternes aktioner for så vidt angår de nødvendige frekvensressourcer til drift af systemet
  • bistand til Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af forslag vedrørende programmet
  • modernisering af systemet i sin helhed
  • forvaltning af alle sikkerheds- og beskyttelsesaspekter i forbindelse med systemet
  • funktionen som den europæiske GNSS-sikkerhedsakkrediteringsmyndighed
  • forvaltningen af forskningsaktiviteter af relevans for udviklingen af de europæiske GNSS-programmer og udbredelsen af kendskabet hertil.

I forbindelse med varetagelsen af sine opgaver bistås Tilsynsmyndigheden med videnskabelig og teknisk støtte af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Tilsynsmyndighedens struktur

Myndigheden skal være et fællesskabsorgan. Tilsynsmyndigheden er en juridisk person og kan optræde som part i en retssag. Den ejer desuden alle de aktiver, som er overdraget til den af fællesforetagendet Galileo.

Styrelsesrådet for tilsynsmyndigheden sammensættes af en repræsentant for hver medlemsstat, som denne selv udpeger, og en repræsentant udpeget af Kommissionen. Styrelsesrådet mødes normalt to gange om året.

Hvert medlem af styrelsesrådet har én stemme og beslutningerne træffes normalt med to tredjedeles flertal. Styrelsesrådet har en administrerende direktør, som repræsenterer Tilsynsmyndigheden, forbereder styrelsesrådets arbejde og sikrer gennemførelsen af Tilsynsmyndighedens årlige arbejdsprogram. Styrelsesrådet vedtager bl.a. arbejdsprogrammet og en årsrapport om Tilsynsmyndighedens aktiviteter og perspektiver.

Forordningen indfører også et udvalg for systemsikkerhed og -beskyttelse, som består af en repræsentant fra hver medlemsstat og en repræsentant fra Kommissionen, udvalgt blandt anerkendte sagkyndige på sikkerhedsområdet. Dette udvalg høres og kan forelægge forslag vedrørende sikkerheds- og beskyttelsesspørgsmål.

På samme vis kan et videnskabeligt og teknisk udvalg bestående af sagkyndige udpeget af styrelsesrådet forelægge udvalgets holdninger til tekniske spørgsmål og komme med anbefalinger vedrørende modernisering af systemet.

Agenturets budget vedtages af styrelsesrådet. Den administrerende direktør varetager budgettets gennemførelse. Budgettet skal balancere, og Tilsynsmyndighedens indtægter omfatter om nødvendigt et fællesskabstilskud opført på Den Europæiske Unions almindelige budget.

Når Tilsynsmyndigheden behandler data, som vedrører personer, skal den opfylde bestemmelserne i forordningen om beskyttelse af personoplysninger.

Dokumentets nøglebegreber
Egnos er et program, der hviler på en trepartsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab, ESA og Eurocontrol, og hvis formål er at forstærke de amerikanske GPS- og russiske Glonass-signaler på et stort geografisk område i og uden for Europa med henblik på større pålidelighed. Egnos er ikke afhængig af Galileo-programmet, men supplerer dette og forbereder dets udnyttelse.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1321/200430.7.2004-EUT L 246 af 12.7.2004

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i
medlemsstaterne
Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1942/200612.12.2006-EUT L 367 af 22.12.2006
Seneste ajourføring: 14.01.2008

Se endvidere

Yderligere oplysninger kan findes på Generaldirektoratet for Transports websted.

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top