RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det europæiske jernbaneagentur

Det Europæiske Jernbaneagentur udgør en af drivkræfterne i det tiltag, der går ud på at få moderniseret den europæiske jernbanesektor. Det er til stort ulempe for udviklingen af jernbanesektoren, at de nationale regler på det tekniske og sikkerhedsmæssige område i de 27 medlemsstater ikke er ensartede. Agenturet har til opgave at bidrage til, at der sker en gradvis tilnærmelse af de tekniske regler, og at fastlægge metoder og fælles mål for det sikkerhedsniveau, der skal opnås inden for det transeuropæiske jernbanesystem.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur [se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Det er af afgørende betydning, at den europæiske jernbanetransport (EN) kan fungere effektivt. Ydeevnen må dog øges, hvis jernbanerne skal kunne konkurrere med de øvrige transportformer. Banepolitikken er stadig oftest baseret på nationale hensyn frem for borgernes behov.

Den europæiske jernbanesektor er præget af, at der ikke findes internationale tekniske forskrifter. Hvis der skal oprettes et integreret jernbanesystem, forudsætter det, at der indføres fælles tekniske forskrifter, som skal være undergivet kontrol. Da det er vanskeligt for medlemsstaterne at nå frem til fælles løsninger inden for jernbanesikkerhed og interoperabilitet, har man ment, at det bedste middel til at få dette system oprettet var at oprette et agentur.

Det Europæiske Jernbaneagentur har således om primære opgaver:

  • at styrke sikkerheden i det transeuropæiske jernbanesystem
  • at sikre en højere grad af interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem
  • at bidrage til etableringen af et europæisk system til certificering af værksteder til vedligeholdelse af det rullende materiel
  • at bidrage til etableringen af et ensartet system til uddannelse og certificering af togførere.

Sikkerhed i det transeuropæiske jernbanesystem

Agenturet skal yde den nødvendige tekniske bistand til gennemførelsen af direktiv 2004/49 /EF om jernbanesikkerhed i EU. De vigtigste opgaver er følgende:

  • at udforme og foreslå fælles sikkerhedsmetoder og fælles sikkerhedsmål
  • at indhente støtte fra de relevante ekspertgrupper på området, der er tilknyttet det
  • at høre arbejdsmarkedets parter og de organisationer, der på europæisk plan repræsenterer godskunderne og passagererne
  • at forestå den løbende overvågning af sikkerhedsniveauet
  • at udarbejde en offentlig rapport hvert andet år
  • at vedligeholde en database om jernbanesikkerheden
  • at sikre de nationale offentlige jernbanesikkerhedsmyndigheders og undersøgelsesorganers samarbejde i netværk og på anden vis for at fremme udveksling af erfaringer og tilvejebringelse af en fælles sikkerhedskultur i jernbanesektoren.

Interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem

Interoperabiliteten i det transeuropæisk jernbanesystem sigter mod at skabe kompatibilitet mellem de forskellige nationale jernbanesystemer i EU-landene ved at afskaffe eller reducere tekniske barrierer.

Jernbaneagenturet har således ansvar for at forbedre graden af interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem. Til det formål skal agenturet organisere og lede arbejdet med at udarbejde og opdatere tekniske specifikationer for interoperabilitet. Det er tekniske specifikationer, der skal sikre overholdelse af de væsentlige krav i direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet.

Agenturet udgiver derudover hvert andet år en rapport om fremskridtene på interoperabilitetsområdet.

Vedligeholdelse af rullende materiel

Vedligeholdelsen af det rullende materiel er et vigtigt element i sikkerhedssystemet. Derfor har agenturet ansvar for at udarbejde en række anbefalinger til Kommissionen, navnligt hvad angår et europæisk system til certificering af de værksteder, der varetager vedligeholdelsen af togvogne og andet rullende materiel.

Agenturet har ligeledes ansvar for at udarbejde en rapport om gennemførelsen af dette certificeringssystem.

Jernbanepersonale

Togførernes uddannelse og kompetencer har stor betydning både for sikkerheden og interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem. Agenturet har ligeledes til opgave at bidrage til en harmonisering af togføreres faglige kompetencer. Dermed skal agenturets arbejde udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet om certificering af togførere i EU.

Agenturet skal navnlig etablere samarbejde med de kompetente myndigheder med henblik på at sikre interoperable registre over lokomotivførerlicenser og supplerende certifikater, evaluere udviklingen i certificeringen af togførere og udarbejde en rapport over mulige forbedringer.

Organisation

Agenturet ledes af en bestyrelse. Den mødes mindst to gange om året. Den vedtager det årlige arbejdsprogram og agenturets almindelige rapport. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat, fire for Kommission og seks repræsentanter for jernbanesektorens faglige grupper: jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, jernbaneindustrien, fagforeninger, passagerer og godskunder.

Derudover ledes agenturet af en administrerende direktør, der udpeges af Bestyrelsen. Direktørens opgave er at udarbejde og gennemføre arbejdsprogrammet. Han har ligeledes ansvar for forvaltning af agenturets budget.

Det Europæiske Jernbaneagentur har ikke selvstændig beslutningskompetence, men kan fremsætte udtalelser, henstillinger og forslag til Kommissionen. Det er et uafhængigt organ, men indgår i tæt samarbejde med eksperter på området.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 881/2004

1.5.2004

-

EUT L 164, 30.4.2004

ÆndringsetsakterIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1335/2008

1.1.2009

-

EUT L 354, 31.12.2008

Seneste ajourføring: 03.12.2010

Se endvidere

  • European Railway Agency (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top