RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

På grund af terroristattentaterne i USA mod luftfartssektoren har Den Europæiske Union (EU) set på de forsikringskrav, der stilles til denne sektor.
Som led i den fælles transportpolitik ønsker EU med henblik på at forbedre forbrugerbeskyttelsen og undgå konkurrencefordrejninger mellem luftfartsselskaberne at få fastsat et rimeligt minimumsniveau for forsikringerne til dækning af selskabernes ansvar over for passagerer, bagage, gods og tredjepart.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Formålet med forordningen er at fastsætte minimumskrav for luftfartsselskabernes og luftfartøjsoperatørernes forsikringer af passagerer, bagage, gods og tredjepart både i forbindelse med erhvervsmæssige og private flyvninger.

For lufttransport af post findes forsikringskravene i forordning (EØF) nr. 1008/2008 og i medlemsstaternes lovgivninger.

Anvendelsesområde

Forordningen finder anvendelse på alle luftfartsselskaber og alle luftfartøjsoperatører, der flyver inden for, til, fra eller over en medlemsstats område.

Den anvendes ikke på:

  • statsluftfartøjer (militærets, toldvæsenets og politiets fly)
  • modelfly med en MTOM * på under 20 kg
  • luftfartøjer, der startes ved førerens egen muskelkraft (herunder motoriserede glideskærme og dragefly)
  • standballoner
  • drager
  • faldskærme (herunder parascending-faldskærme)
  • fly, herunder svævefly, med en MTOM på under 500 kg, og ultralette fly, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig flyvning eller til lokal flyveundervisning (for så vidt angår de i denne forordning omhandlede forsikringskrav vedrørende risici for krig og terrorisme).

Forordningen kan anvendes på Gibraltar lufthavn. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om datoen for denne iværksættelse.

Forsikringsprincipperne

Ifølge forordningen skal luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører være forsikret med hensyn til deres luftfartsspecifikke erstatningsansvar over for passagerer, bagage, samt gods og tredjepart. (De forsikrede risici omfatter krigshandlinger, terrorisme, flykapring, sabotage, ulovlig beslaglæggelse af luftfartøj og civile uroligheder).

Forordningen berører ikke regler om erstatningsansvar, der følger af internationale konventioner, EU-lovgivningen og medlemsstaternes nationale lovgivninger.

Overholdelsen af forordningen

Luftfartsselskaber og, når det er påkrævet, luftfartøjsoperatører skal godtgøre, at de opfylder forsikringskravene i forordningen ved at deponere et forsikringsbevis eller andet bevis på gyldig forsikring hos de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat *.

Erstatningsansvaret over for passagerer, bagage og gods

For så vidt angår erstatningsansvar for passagerer skal minimumsforsikringsdækningen være på 250 000 SDR * pr. passager. I forbindelse med ikke-erhvervsmæssig flyvning med luftfartøjer med en MTOM på højst 2700 kg kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte et lavere minimumsforsikringsdækningsniveau, forudsat at denne dækning er på mindst 100 000 SDR pr. passager.

For så vidt angår erstatningsansvar for bagage skal minimumsforsikringsdækningen være på 1.131 SDR pr. passager i forbindelse med erhvervsmæssige flyvninger.

For så vidt angår erstatningsansvar for gods, skal minimumsforsikringsdækningen være på 19 SDR pr. kilogram i forbindelse med erhvervsmæssige flyvninger.

Det ovennævnte erstatningsansvar finder ikke anvendelse på overflyvning af medlemsstaternes område foretaget af luftfartsselskaber, der ikke er EU-luftfartsselskaber, og luftfartøjsoperatører, der anvender luftfartøjer, der er registreret uden for EU, så længe det ikke indebærer landing på eller start fra det pågældende område.

Erstatningsansvar over for tredjepart

Minimumsdækningen over for tredjepart er pr. ulykke for hvert enkelt luftfartøj:

Kategori

MTOM

(kg)

Minimumsforsikring(mio. SDR)

1 < 500 0,75
2 < 1 000 1,5
3 < 2 700 3
4 < 6 000 7
5 < 12 000 18
6 < 25 000 80
7 < 50 000 150
8 < 200 000 300
9 < 500 000 500
10 ≥ 500 000 700

Anvendelse og sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at luftfartsselskaberne og luftfartøjsoperatørerne overholder forordningen.

Medlemsstaten kan for så vidt angår overflyvninger, der foretages af ikke-EU-luftfartsselskaber eller luftfartøjer, der er registreret uden for EU, og som ikke indebærer landing i eller start fra en medlemsstat, samt for så vidt angår tekniske mellemlandinger, som disse luftfartøjer foretager i medlemsstater, anmode om bevis for overensstemmelse med forsikringskravene som fastlagt i forordningen.

Sanktioner for overtrædelse af denne forordning skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. For EU-luftfartsselskaber kan sanktionerne indebære tilbagetrækning af licensen. For luftfartsselskaber, der ikke er EU-luftfartsselskaber, og for luftfartøjsoperatører, der anvender luftfartøjer, der er registreret uden for EU, kan sanktionerne omfatte forbud mod landing på en medlemsstats territorium.

Når medlemsstaterne ikke er overbevist om, at betingelserne i forordningen er overholdt, giver de ikke et luftfartøj tilladelse til start, før luftfartsselskabet eller luftfartøjsoperatøren har fremlagt bevis for tilstrækkelig forsikringsdækning.

Retsaktens nøglebegreber
  • "MTOM" er den højest tilladte startmasse, der angives som en bestemt godkendt værdi for hver type luftfartøj i luftdygtighedscertifikatet.
  • "Den berørte medlemsstat": Den medlemsstat, der har udstedt tilladelsen til EU-luftfartsselskabet, eller den medlemsstat, hvor luftfartøjsoperatørens luftfartøj er registreret. For ikke EU-luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, der benytter fly, der er registreret uden for EU, er det den medlemsstat, hvorfra eller hvortil flyvningerne foretages.
  • "SDR" er en særlig trækningsrettighed i form af en fordring på de valutaer, der anvendes frit i IMF’s medlemsstater (IMF’s definition af SDR) (ES) (EN) (FR).

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 785/2004

30.4.2005

-

EUT L 138 du 30.4.2004

Ændringsretsakter Ikrafttrædelse Gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1137/2008

11.12.2008

-

EUT L 311 of 21.11.2008

Forordning (EF) nr. 285/2010

8.4.2010

-

EUT L 87 du 7.4.2010

Efterfølgende ændringer og rettelser til Forordning (EF) nr. 785/2004 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

TILHØRENDE RETSAKTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 293 af 31.10.2008].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Forsikringskrav til luftfartøjsoperatører i EU - en Rapport om gennemførelsen af forordning 785/2004 [KOM(2008) 216 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (EF) nr. 889/2002 (EØS-relevant tekst) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 140 af 30.05.2002].
I denne forordning fastlægges luftfartsselskabernes erstatningsansvar over for passagererne. Den har været gældende siden Montreal-konventionens ikrafttrædelse for EU den 30. april 2004.

Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring (Montreal-konventionen) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 18.07.2001].
Fællesskabet har ved Rådets afgørelse 2001/539/EF tilsluttet sig den konvention om indførelse af ensartede regler for international luftbefordring, der blev vedtaget i Montreal den 28. maj 1999, hvori der fastsættes nye regler for ansvar i forbindelse med international lufttransport af personer, bagage og gods.

Seneste ajourføring: 28.07.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top