RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fælles merværdiafgiftssystem (moms) ("momsdirektivet")

Det fælles momssystem gælder for produktion og distribution af varer og tjenester købt og solgt til forbrug i Den Europæiske Union (EU). For at sikre afgiftens neutralitet uanset antallet af transaktioner kan de momspligtige personer fratrække det afgiftsbeløb, de har betalt til andre momspligtige, fra deres momskonto. Momsen bæres i sidste instans af den endelige forbruger i form af en procent på varens eller tjenestens endelige pris.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem [Se ændringsretsakter].

RESUMÉ

Merværdiafgiften (moms) er en generel forbrugsafgift, der anvendes på forretningsaktiviteter, som indebærer produktion og distribution af varer og tjenesteydelser. Bestemmelserne om iværksættelsen af Den Europæiske Unions (EU) fælles momssystem kodificeres ved ovennævnte momsdirektiv.

Det fælles momssystem anvendes på varer og tjenester, der købes og sælges i forbrugsøjemed i EU. Afgiften beregnes på grundlag af den værditilvækst, der tilføres varerne og tjenesterne i hver etape af produktionen og distributionskæden.

Afgiften opkræves i rater i form af en ordning med delvise betalinger, der giver de momsafgiftspligtige (momsregistrerede virksomheder) mulighed for at fratrække det momsbeløb, som de har betalt til andre afgiftspligtige på indkøb i det foregående led, i deres eget momsregnskab. Denne mekanisme giver mulighed for at sikre afgiftens neutralitet uanset antallet af transaktioner.

Momsen bæres i sidste instans af den endelige forbruger i form af en procent på varens eller tjenestens endelige pris. Den endelige pris er summen af den værditilvækst, der er skabt i hvert produktions- og distributionsled. Vareleverandøren eller tjenesteyderen (den afgiftspligtige) indbetaler den moms, der er betalt på varerne eller tjenesterne, til den nationale skatteforvaltning med fradrag af den moms, han har betalt til sine egne leverandører.

Anvendelsesområde

Transaktioner er momspligtige, når de mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Import, der foretages af enhver person, er også momspligtige.

De afgiftspligtige transaktioner omfatter følgende:

  • levering af varer foretaget af en afgiftspligtig person
  • erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område
  • levering af ydelser, som foretages af en afgiftspligtig person
  • indførsel af varer fra et land uden for EU (et tredjelandsområde * eller et ikke-EU-land).

En erhvervelse af varer inden for Fællesskabet finder kun sted, når varerne transporteres mellem forskellige medlemsstater. Den finder sted, når varerne, der er solgt af en afgiftspligtig person i den medlemsstat, hvor transporten påbegyndes, erhverves i en anden medlemsstat, hvor transporten afsluttes, af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person. Den finder også sted, når det drejer sig om nye transportmidler * og punktafgiftspligtige * varer erhvervet af andre personer.

Hvis den samlede værdi af erhvervelser af varer inden for Fællesskabet, der foretages af ikke-afgiftspligtige juridiske personer og af visse kategorier af afgiftsfritagne, ikke overstiger en minimumstærskel på 10 000 EUR pr. år, er disse erhvervelser ikke momspligtige bortset fra det tilfælde, hvor køberen beslutter sig for at lade sig momsregistrere.

Erhvervelser inden for Fællesskabet af brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter er ikke momspligtige, når sælgeren er en afgiftspligtig videreforhandler eller en auktionsholder ved offentlige auktioner, der har betalt afgiften på disse genstande i overensstemmelse med den særlige beskatningsordning for fortjenstmargen.

Territorialt anvendelsesområde

EU-moms finder ikke anvendelse i følgende tredjelandsområder:

  • øen Helgoland, området Büsingen, Ceuta, Melilla, Livigno, Campione d’Italia og den italienske del af Luganosøen (områder, der ikke udgør en del af EU’s toldområde)
  • Athos-bjerget, De Kanariske Øer, de franske oversøiske departementer, Ålandsøerne og Kanaløerne (områder, der udgør en del af EU’s toldområde).

Som følge af bestemmelserne i traktaten finder momsen heller ikke anvendelse på Gibraltar eller den del af Cypern, der ikke er under Republikken Cyperns faktiske kontrol. Disse områder behandles som tredjelandsområder.

Da Fyrstendømmet Monaco, Isle of Man og Det Forenede Kongeriges suveræne baseområder Akrotiri og Dhekelia ikke betragtes som íkke-EU-lande, finder momsen derfor anvendelse dér.

Afgiftspligtige personer

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der "selvstændigt" og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. I det omfang lønmodtagere og andre personer er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold, anses de ikke for at udøve en selvstændig virksomhed.

Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel, som transporteres til en anden medlemsstat, betragtes også som afgiftspligtig.

Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion inden for rammerne af en økonomisk virksomhed, især levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning eller levering af en byggegrund.

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, hvis deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. Når de udfører visse kommercielle transaktioner, er de imidlertid afgiftspligtige.

Afgiftspligtige transaktioner

Levering af varer er overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Ved levering af ydelser forstås enhver transaktion, der ikke er en levering af varer.

Erhvervelse af varer inden for Fællesskabet er erhvervelse af retten til som ejer at råde over en løsøregenstand, der transporteres fra en medlemsstat til erhververen i en anden medlemsstat.

Ved indførsel af varer forstås ankomst til EU af en vare, der ikke er i fri omsætning. Hvis det drejer sig om en vare i fri omsætning fra et tredjelandsområde, er ankomsten af denne vare også en indførsel.

Stedet for afgiftspligtige transaktioner

Leveringsstedet er:

  • det sted, hvor varen befinder sig på tidspunktet for leveringen (i tilfælde, hvor varen ikke forsendes eller transporteres)
  • det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes (i tilfælde, hvor varen forsendes eller transporteres)
  • afgangsstedet for personbefordringen (i tilfælde, hvor varen sælges om bord på skibe, fly eller tog)
  • det sted, hvor køberen er (i tilfælde, hvor det drejer sig om levering af gas gennem distributionssystemet for naturgas inden for EU eller et andet distrubutionsnet forbundet til et sådant system, levering af elektricitet eller levering af varme- eller køleenergi gennem distributionsnet til opvarmning og køling).

Stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når transporten til kunden afsluttes.

Leveringsstedet for ydelser til momspligtige personer er det sted, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis leveringen sker til et fast forretningssted, som kunden har et andet sted, stedet hvor det faste forretningssted er beliggende, eller i mangel af et hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Leveringsstedet for ydelser til ikke-momspligtige personer er det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller, hvis leveringen sker fra et fast forretningssted, som leverandøren har et andet sted, stedet hvor det faste forretningssted er beliggende, eller i mangel af et hjemsted eller et sådant forretningssted det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Der findes imidlertid en række undtagelser fra de generelle regler. Der er bl.a. tale om ydelser vedrørende fast ejendom, passagertransport og varetransport, virksomhed inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og underholdning, vedrørende restaurautionsvirksomhed og catering samt inden for kortfristet leje af transportmidler. Disse undtagelser har først og fremmest til formål at sikre beskatning på det sted, hvor ydelsen faktisk forbruges.

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne i forbindelserne med ikke-EU-lande anse:

  • leveringsstedet for visse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for EU, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for EU
  • leveringsstedet for visse ydelser, når dette er beliggende uden for EU, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område.

Indførslen af varer sker i den medlemsstat, på hvis område varen befinder sig, når den ankommer til EU.

Afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald

Afgiftspligten indtræder * og afgiften forfalder * på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted, bortset fra visse udtrykkeligt fastsatte tilfælde.

Med hensyn til erhvervelse af varer inden for Fællesskabet indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor erhvervelsen finder sted. Afgiften forfalder den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftspligten er indtrådt. Er en faktura udstedt inden dette tidspunkt, forfalder afgiften imidlertid ved udstedelsen af fakturaen.

Fra den 1. januar 2013, når direktiv nr. 2010/45/EU træder i kraft, forfalder momsen imidlertid ved udstedelsen af fakturaen, eller når tidsfristen omtalt i direktivets artikel 222 udløber, hvis der på det tidspunkt ikke er udstedt en fakture.

Med hensyn til indførsel af varer indtræder afgiftspligten og forfalder afgiften på det tidspunkt, hvor varen indføres i en medlemsstat i EU.

Afgiftsgrundlag

Afgiftsgrundlaget for levering af varer og ydelser og erhvervelser inden for Fællesskabet omfatter den samlede modværdi, som leverandøren modtager af kunden for de pågældende transaktioner. Det omfatter de tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris. Grundlaget omfatter også skatter, told, importafgifter og andre afgifter med undtagelse af selve momsen og biomkostninger, som leverandøren forlanger afholdt af kunden, men omfatter ikke visse prisnedsættelser, rabatter og nedslag og beløb modtaget som tilbagebetaling af afholdte omkostninger.

Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien. I afgiftsgrundlaget medregnes skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indførselsmedlemsstaten, og sådanne, som er foranlediget af indførslen (med undtagelse af selve momsen), samt biomkostninger (emballage- og transportomkostninger osv.).

Momssatser

De afgiftspligtige transaktioner beskattes med de satser og på de betingelser, der gælder i den medlemsstat, hvor de finder sted. Normalsatsen for momsen fastsættes som en procentsats af afgiftsgrundlaget, og den må ikke være mindre end 15 % frem til den 31. december 2015.

Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser, som ikke må være mindre end 5 %. De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af varer og ydelser, som er anført i bilag III til momsdirektivet (med senere ændringer i direktiv 2009/47/EF).

Medlemsstaterne kan også på visse betingelser anvende en nedsat sats på levering af naturgas, elektricitet og fjernvarme.

Endelig har nogle medlemsstater som en fravigelse af de normale regler fået tilladelse til at opretholde nedsatte satser, herunder stærkt nedsatte satser eller nulsatser, på visse områder.

Visse fravigelser, der følger af tiltrædelsesakten for de ti medlemsstater, der blev medlem af EU den 1. maj 2004, finder kun anvendelse indtil den 31. december 2010. Andre er blevet forlænget eller er medtaget i de generelle regler i direktiv 2009/47/EF.

Fritagelser

Momsfritagne varer og ydelser sælges til den endelige forbruger uden at pålægge salget moms. Når levering af varer og ydelser er fritaget, kan leverandøren ikke fradrage moms på indkøbene. Med en sådan fritagelse uden fradragsret indgår der derfor i den pris, som forbrugeren har betalt, en "skjult" moms. Der er en klar forskel mellem en sådan fritagelse og den "nulsats for momsen", der opretholdes som en fravigelse i visse medlemsstater. Den sidstnævnte indebærer, at den endelige pris til forbrugeren ikke omfatter nogen residual moms.

Desuden findes der fritagelser med fradragsret, hvor hovedformålet er at tage hensyn til det sted, hvor varerne eller ydelserne anses for at blive forbrugt og dermed beskattet: disse transaktioner fritages for moms i oprindelseslandet, fordi de vil blive beskattet i bestemmelseslandet.

Fritagelser uden fradragsret

Af socioøkonomiske grunde er der fritagelser for:

  • visse former for virksomhed af almen interesse (som f.eks. hospitalsbehandling og pleje, levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, skole- og universitetsundervisning og levering af visse kulturelle ydelser)
  • visse transaktioner, der bl.a. vedrører forsikring, ydelse af lån, visse bankydelser, levering af postfrimærker, hasardspil eller spil om penge og levering af fast ejendom.

For at fremme vareudvekslingen er visse former for indførsel af varer fra lande uden for EU fritaget. Det er f.eks. tilfældet for den endelige indførsel af varer, hvor leveringen er fritaget i indførselsmedlemsstaten. Det er også tilfældet for varer, for hvilke indførslen er reguleret af direktiv 2007/74/EF (varer i rejsendes bagage), 2009/132/EF (varer indført uden kommercielt formål) og 2006/79/EF (varer i småforsendelser uden kommerciel karakter).

Fritagelser med fradragsret

For at tage hensyn til det sted, hvor varerne eller ydelserne anses for at blive forbrugt og dermed beskattet, er følgende transaktioner fritaget med fradragsret:

  • leveringer af varer inden for Fællesskabet, herunder nye transportmidler og punktafgiftspligtige varer, der sendes fra en medlemsstat til en anden medlemsstat
  • udførsel af varer fra EU til et tredjelandsområde eller et tredjeland
  • visse transaktioner, der har forbindelse med international transport eller sidestilles med udførsel
  • ydelser, der udføres af formidlere, når de medvirker ved transaktioner i forbindelse med udførsel
  • visse transaktioner i forbindelse med international varehandel, f.eks. for så vidt angår toldoplag og andre oplag.

Fradrag

Erhverves varer eller ydelser af en afgiftspligtig person, har vedkommende ret til at fradrage momsbeløbet i den medlemsstat, hvor han udfører sine transaktioner, hvis disse varer og ydelser anvendes i vedkommendes økonomiske virksomhed. Når vedkommende har betalt moms i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke er etableret, kan den afgiftspligtige person opnå tilbagebetaling gennem en særlig elektronisk procedure. Fradragsretten gælder ikke, når der er tale om en økonomisk virksomhed, der er fritaget, eller når den afgiftspligtige person omfattes af en særlig ordning (f.eks. momsfritagelsesordningen for små virksomheder).

Fradraget kan i visse tilfælde være begrænset eller reguleret. For at kunne bruge fradraget skal visse betingelser være opfyldt, bl.a. pligten til at opbevare en faktura.

Afgiftspligtige personers og visse ikke-afgiftspligtige personers forpligtelser

Momsen påhviler:

  • den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser, bortset fra de tilfælde, hvor afgiften påhviler en anden person, bl.a. en kunde, der er underlagt ordningen for omvendt betalingspligt
  • den person, som foretager en afgiftspligtig erhvervelse af varer inden for Fællesskabet
  • ved indførsel den eller de personer, der af indførselsmedlemsstaten er udpeget eller godkendt som betalingspligtige.

Enhver afgiftspligtig person skal anmelde påbegyndelse, ændring og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig og føre tilstrækkeligt detaljerede registre.

Den afgiftspligtige person skal sørge for, at der udstedes en tilstrækkelig detaljeret faktura (DE)(EN)(FR) for levering af varer og ydelser, som han foretager til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person. Der skal også udstedes faktura i nogle andre tilfælde.

Undtagelser

Medlemsstaterne kan på visse betingelser få tilladelse til at indføre undtagelsesforanstaltninger for at forenkle opkrævningen af moms eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse.

Særordninger

Der findes særlige momsordninger for så vidt angår:

Forbrugere

Visse momsordninger vedrører ikke kun direkte de erhvervsdrivende, men også privatpersoner og de endelige forbrugere. Det drejer sig f.eks. om det tilfælde, hvor en privatperson køber varer i en anden medlemsstat. Når forbrugeren transporterer varen til sin bopæl, betales momsen i den medlemsstat, hvor varen blev solgt og købt (dvs. "ved oprindelsen"). Visse fritagne afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige juridiske personer har også ret til at erhverve en begrænset mængde varer i en anden medlemsstat. Dette er konsekvensen af de gældende regler om beskatning af handelen mellem medlemsstaterne. For disse personer baseres ordningen allerede på det princip, at varer og tjenester skal beskattes i oprindelsesmedlemsstaten (se i slutningen af denne sammenfatning).

Oprindelsesprincippet gælder imidlertid ikke ved fjernsalg, dvs. hvis sælger og køber befinder sig i forskellige medlemsstater, og når varerne forsendes. Hvis varernes værdi på årsbasis overstiger en vis tærskel (35 000 EUR eller 100 000 EUR afhængig af medlemsstat), skal leverandøren anvende bestemmelsesprincippet. Han skal under alle omstændigheder anvende dette princip i forbindelse med fjernsalg af punktafgiftspligtige produkter. Dette princip indebærer, at leverandøren skal udrede momsen i bestemmelsesmedlemsstaten til den sats, der gælder i den medlemsstat.

Oprindelsesprincippet finder heller ikke anvendelse, når nye transportmidler købes i en anden medlemsstat. I dette tilfælde betales momsen i bestemmelsesmedlemsstaten af køberen.

Bekæmpelse af skattesvig

Momssvig kan forstyrre den økonomiske aktivitet på det fælles marked, idet der skabes varebevægelser, som ikke har nogen berettigelse, og udbydes varer på markedet til unormalt lave priser.

Med henblik på at forhindre momssvig fastlægger direktiv 2008/117/EF følgende regler:

  • indførelse af en frist på en måned for fremsendelse af oplysninger vedrørende leveringer af varer inden for Fællesskabet,
  • krav om, at transaktioner inden for Fællesskabet angives for samme afgiftsperiode af leverandøren og kunden,
  • nedbringelse af de administrative byrder,
  • tilladelse til, at erhvervsdrivende kan indgive oversigter over leveringer af varer og ydelser inden for Fællesskabet kvartalsvis.

BAGGRUND

Dette momsdirektiv er en omarbejdning af sjette direktiv 77/388/EØF om det fælles merværdisystem og det ensartede beregningsgrundlag, som er blevet ændret mere end tredive gange, siden det blev vedtaget. Det kodificerer direktiv 77/388/EØF fra 1. januar 2007 uden at ændre substansen i den gældende lovgivning.

Dokumentets nøglebegreber
  • Tredjelandsområder: områder, der udgør en del af en medlemsstat, men som i momshenseende anses for at være uden for EU.
  • Nye transportmidler:
    1. motordrevne landkøretøjer med et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt på over 7,2 kW, når levering foretages inden for seks måneder efter første ibrugtagning, eller hvis køretøjet har tilbagelagt højst 6000 km
    2. fartøjer, der er over 7,5 meter lange (bortset fra fartøjer, som anvendes til sejlads i rum sø, og som mod betaling udfører passagerbefordring eller benyttes i forbindelse med handels–, industri– eller fiskerivirksomhed, samt fartøjer, der anvendes til bjærgnings– eller redningsoperationer på havet, og fartøjer, der anvendes til kystfiskeri), når levering foretages inden for tre måneder efter første ibrugtagning, eller hvis fartøjet har sejlet højst 100 timer
    3. luftfartøjer, hvis samlede startvægt er over 1550 kg (bortset fra luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik), når levering foretages inden for tre måneder efter første ibrugtagning, eller hvis luftfartøjet har fløjet højst 40 timer.
  • Punktafgiftspligtige varer: energiprodukter, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret i gældende fællesskabsbestemmelser, men ikke gas, der leveres gennem et distributionssystem for naturgas beliggende på EU’s område eller et andet distributionsnet tilsluttet hertil.
  • Afgiftspligtens indtræden: den omstændighed, der bevirker, at lovens betingelser for afgiftens forfald er opfyldt.
  • Afgiftens forfald: det forhold, at statskassen i henhold til loven fra et bestemt tidspunkt kan gøre sit krav gældende over for den afgiftspligtige person, også selv om der kan gives udsættelse med betalingen.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2006/112/EF

1.1.2007

1.1.2008

EUT L 347 af 11.12.2006

Ændringsretsakt(er)Ikrafttrædelsesdato - udløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2006/138/EF

29.12.2006

1.1.2007

EUT L 384 af 29.12.2006

Direktiv 2007/75/EF

29.12.2007

1.1.2008

EUT L 346 af 29.12.2007

Direktiv 2008/8/EF

20.2.2008

Alt efter bestemmelserne, mellem 1.1.2009 og 1.1.2015

EUT L 44 af 20.2.2008

Direktiv 2008/117/EF

21.1.2009

1.1.2010

EUT L 14 af 20.1.2009

Direktiv 2009/47/EF

1.6.2009

-

EUT L 116 af 9.5.2009

Direktiv 2009/69/EF

24.7.2009

1.1.2011

EUT L 175 af 4.7.2009

Direktiv 2009/162/EU

15.1.2010

1.1.2011

EUT L 10 af 15.1.2010

Direktiv 2010/23/EU

9.4.2010 – 30.6.2015

-

EUT L 72 af 20.3.2010

Direktiv 2010/45/EU

11.8.2010

31.12.2012

EUT L 189 af 22.7.2010

Direktiv 2010/88/EU

11.12.2010

-

EUT L

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2006/122/EF er blevet inkorporeret i grundteksten. Denne konsoliderede version  tjener kun som dokumentation.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder [EUT L 292, 10.11.2009].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om muligheden for at tillade momsgrupper i henhold til artikel 11 i rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem [KOM(2009) 325 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - Den teknologiske udvikling inden for e-fakturering og foranstaltninger til yderligere forenkling, modernisering og harmonisering af regler for fakturering med hensyn til merværdiafgift [KOM(2009) 20 endelig udg. – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat [EUT L 44 af 20.2.2008].

Rådets direktiv 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande [EUT L 346, 29.12.2007].

Meddelelse fra Kommissionen af 5. juli 2007 til Rådet og Europa-Parlamentet om andre momssatser end normalsatser for moms [KOM(2007) 380 endelig – Ikke offentliggjort i EUT].

Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) [Den Europæiske Unions Tidende L 286 af 17.10.2006].

Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 [EUT L 264 af 15.10.2003].

Seneste ajourføring: 04.02.2011

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden for Generaldirektoratet for skat (DE)(EN)(FR)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top