EUROPA

RESUMÉ

Formålet med direktivet er at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til "retmæssige ejere" *, der er fysiske personer, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med den sidstnævnte medlemsstats lovgivning. Den reelle beskatning af rentebetalinger i den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, sikres ved hjælp af automatisk informationsudveksling om "rentebetalinger" * mellem medlemsstaterne. I den forbindelse træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv - samarbejde og udveksling af bankoplysninger - udføres af betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, er etableret.

Omfattede indtægter

Direktivet er begrænset til beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger i forbindelse med fordringer, således at spørgsmål vedrørende beskatning af pensions- og forsikringsydelser udelukkes. Geografisk set anvendes direktivet på renter betalt af en "betalende agent" * etableret på det område, på hvilket traktaten finder anvendelse.

Generelle bestemmelser: informationsudveksling

• Den betalende agents indgivelse af information

Når den retmæssige ejer er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor den betalende agent er etableret, fastsætter direktivet, at den information, som den betalende agent skal indgive til sit etableringslands kompetente myndighed, som et minimum bl.a. skal omfatte den retmæssige ejers identitet og bopæl, den betalende agents navn og adresse, den retmæssige ejers kontonummer eller, dersom et sådant ikke findes, identifikation af den fordring, der giver anledning til renten, og oplysninger om rentebetalingen.

Den information, som den betalende agent skal indgive vedrørende rentebetaling, skal desuden som et minimum indeholde en differentiering mellem rentebetalinger efter særlige kategorier, der er nævnt i direktivet. Medlemsstaterne kan dog begrænse dette minimum af oplysninger til det samlede rente- eller indkomstbeløb og det fulde beløb af provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet.

• Automatisk informationsudveksling

Ifølge direktivet skal den kompetente myndighed i den betalende agents medlemsstat - mindst en gang om året inden for seks måneder efter udgangen af skatteåret for den betalende agents medlemsstat – afgive de førnævnte oplysninger til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsland.

Baggrund

I forbindelse med den såkaldte skattepakke, der har til formål at bekæmpe skadelig skattekonkurrence, har Den Europæiske Union (EU) besluttet at indføre et regelsæt, der skal afhjælpe de nuværende fordrejninger i den reelle beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

Det nuværende direktiv bygger på den konsensus, der blev opnået på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2000. På Rådets samling blev det besluttet at indføre en automatisk informationsudveksling mellem samtlige medlemsstater. For Belgien, Luxembourg og Østrig blev vedtaget en overgangsperiode til gennemførelse af foranstaltningen, hvor de nævnte lande i stedet for at udveksle oplysninger med de andre medlemsstater skulle opkræve kildeskat af de renteindtægter af opsparing, der er omfattet af dette direktiv.