RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 23 sprog
Nye sprog:  BG - CS - ET - GA - LV - LT - HU - MT - PL - RO - SK - SL

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Beskatning af indtægter fra opsparing

Den Europæiske Union (EU) forventer at muliggøre, at indtægter fra opsparing, som udbetales i en medlemsstat til fysiske personer med skattemæssig bopæl i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med den sidstnævnte medlemsstats lovgivning.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

RESUMÉ

Formålet med direktivet er at muliggøre, at indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, som udbetales i en medlemsstat til "retmæssige ejere" *, der er fysiske personer, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, gøres til genstand for reel beskatning i overensstemmelse med den sidstnævnte medlemsstats lovgivning. Den reelle beskatning af rentebetalinger i den medlemsstat, hvor den retmæssige ejer har sin skattemæssige bopæl, sikres ved hjælp af automatisk informationsudveksling om "rentebetalinger" * mellem medlemsstaterne. I den forbindelse træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre, at de opgaver, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv - samarbejde og udveksling af bankoplysninger - udføres af betalende agenter etableret på deres område, uanset hvor debitor for den fordring, der giver renten, er etableret.

Omfattede indtægter

Direktivet er begrænset til beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger i forbindelse med fordringer, således at spørgsmål vedrørende beskatning af pensions- og forsikringsydelser udelukkes. Geografisk set anvendes direktivet på renter betalt af en "betalende agent" * etableret på det område, på hvilket traktaten finder anvendelse.

Generelle bestemmelser: informationsudveksling

  • Den betalende agents indgivelse af information

Når den retmæssige ejer er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, hvor den betalende agent er etableret, fastsætter direktivet, at den information, som den betalende agent skal indgive til sit etableringslands kompetente myndighed, som et minimum bl.a. skal omfatte den retmæssige ejers identitet og bopæl, den betalende agents navn og adresse, den retmæssige ejers kontonummer eller, dersom et sådant ikke findes, identifikation af den fordring, der giver anledning til renten, og oplysninger om rentebetalingen.

Den information, som den betalende agent skal indgive vedrørende rentebetaling, skal desuden som et minimum indeholde en differentiering mellem rentebetalinger efter særlige kategorier, der er nævnt i direktivet. Medlemsstaterne kan dog begrænse dette minimum af oplysninger til det samlede rente- eller indkomstbeløb og det fulde beløb af provenuet af afståelsen, indfrielsen eller tilbagekøbet.

  • Automatisk informationsudveksling

Ifølge direktivet skal den kompetente myndighed i den betalende agents medlemsstat - mindst en gang om året inden for seks måneder efter udgangen af skatteåret for den betalende agents medlemsstat – afgive de førnævnte oplysninger til den kompetente myndighed i den retmæssige ejers bopælsland.

Baggrund

I forbindelse med den såkaldte skattepakke, der har til formål at bekæmpe skadelig skattekonkurrence, har Den Europæiske Union (EU) besluttet at indføre et regelsæt, der skal afhjælpe de nuværende fordrejninger i den reelle beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger.

Det nuværende direktiv bygger på den konsensus, der blev opnået på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2000. På Rådets samling blev det besluttet at indføre en automatisk informationsudveksling mellem samtlige medlemsstater. For Belgien, Luxembourg og Østrig blev vedtaget en overgangsperiode til gennemførelse af foranstaltningen, hvor de nævnte lande i stedet for at udveksle oplysninger med de andre medlemsstater skulle opkræve kildeskat af de renteindtægter af opsparing, der er omfattet af dette direktiv.

Retsaktens nøglebegreber
  • Retmæssig ejer: enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel.
  • Betalende agent: enhver økonomisk aktør, der betaler renter til eller sikrer betalingen af renter til umiddelbar fordel for den retmæssige ejer, uanset om aktøren er debitor for den fordring, der giver renten, eller den aktør, som debitor eller den retmæssige ejer pålægger at betale renter eller at sikre betalingen af renter. I særlige tilfælde, der er anført i direktivets artikel 4, betragtes enhver enhed, der er etableret i en medlemsstat, og som renterne til den retmæssige ejer betales til eller sikres for, også som betalende agent efter en sådan betaling eller sikringen af en sådan betaling.
  • Rentebetalinger: renter betalt eller krediteret en konto vedrørende fordringer af enhver art med eller uden prioritetsgaranti eller klausuler om andel i debitors udbytte, navnlig indtægter fra statsgældsbeviser og indtægter fra obligationer eller forskrivninger, herunder præmier eller gevinster i tilknytning til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger (bortset fra strafrenter for sen betaling); påløbne eller kapitaliserede renter i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af de førnævnte fordringer; indkomst afledt af rentebetalinger, enten direkte eller via visse enheder, der er nævnt i direktivet, udloddet af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) eller visse andre institutter for kollektiv investering; indkomst i forbindelse med afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af andele eller enheder i investeringsinstitutter, hvis de direkte eller indirekte via andre institutter for kollektiv investering eller enheder investerer mere end 40 % af deres aktiver i fordringer.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2003/48/EF

16.7.2003

Anvendelsesdato: 1.7.2005

EUT L 157 af 26.6.2003

De ændringer og rettelser, der følger af direktiv 2003/48/EF, er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Rådets direktiv af 13. november 2008 til ændring af direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger [KOM(2008) 727 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Direktivforslaget skal tage højde for de mangler, der er konstateret i det nuværende direktiv med hensyn til at sikre en effektiv og reel beskatning af indtægter fra opsparing og afskaffe uønskede konkurrenceforvridninger.

På den baggrund foreslås ændringer primært på følgende punkter:

  • definition af retmæssig ejer: der foreslås en ”look-through-tilgang” for rentebetalinger udbetalt til visse enheder og retlige arrangementer, der ejes af fysiske personer, (det nuværende direktiv omfatter udelukkende rentebetalinger udbetalt direkte til fysiske personer),
  • identifikation af retmæssig ejer: det foreslås, at den retmæssige ejers fødselsdato og -sted altid registreres og suppleres med ejerens skattemæssige identifikationsnummer, hvis nummeret fremgår af de dokumenter, som forevises til identifikation,
  • definition af begrebet betalende agent: præcisering af begrebet betalende agent ved modtagelse og indførelse af en "positiv" definition af de mellemliggende strukturer etableret i en medlemsstat, der er forpligtede til at optræde som ”betalende agent ved modtagelse”,
  • definitionen af rentebetaling præciseres til at omfatte de finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som eksplicit er dækket, strukturerede produkter, der i det væsentlige svarer til fordringer, og visse forsikringsprodukter, der er direkte sammenlignelige med kollektive investeringsordninger i kraft af, at deres ydelse er afhængig af indtægter på fordringer eller lignende,
  • udvidelse af anvendelsesområdet til alle kollektive investeringsordninger i værdipapirer (UCITS),
  • udsendelse af informationer fra betalende agenter,
  • indførelse af en udvalgsprocedure for med kort frist at kunne vedtage gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktivet.
 
Seneste ajourføring: 27.09.2011
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top