RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Afgifter på lastbiler: «Eurovignet»-direktivet

Dette direktiv harmoniserer afgiftssystemerne, afgifter på køretøjer samt vej- og brugsafgifter for benyttelse af infrastrukturer og fastlægger en rimelig prissætning på transportområdet efter "brugerbetalings"-princippet.

DOKUMENT

Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Direktivet afløser direktiv 93/89/EØF om opkrævning i medlemsstaterne af afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt af vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer ("eurovignet").

Direktivet omfatter bilafgifter samt vej- og brugsafgifter på køretøjer, der benyttes til vejgodstransport og som har en samlet tilladt lastvægt på mindst 12 ton.

Direktivet gælder ikke for køretøjer,

  • som udelukkende udfører transport i medlemsstaternes ikke-europæiske områder
  • som er registreret på De Kanariske Øer, i Ceuta og Melilla og på Azorerne og Madeira, og som udfører transport i disse områder eller mellem disse områder og Portugal eller Spanien.

Afgifter på køretøjer

Direktivet præciserer, hvilke afgifter der er tale om for hvert lands vedkommende. Medlemsstaterne fastsætter procedurerne for afgifternes opkrævning og inddrivelse. Afgifterne opkræves i den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret.

Medlemsstater kan ikke fastsætte lavere afgifter på køretøjer end minimumssatserne i direktivet. Direktivet fastsætter, at alle medlemsstater i visse tilfælde og på visse betingelser kan anvende nedsatte satser eller undtagelser.

Vej- og brugsafgifter

Direktivet angiver de betingelser, medlemsstaterne skal opfylde for at kunne indføre og/eller beholde vejafgifter eller indføre brugsafgifter. Betingelserne er følgende:

  • opkrævning kan kun foretages ved anvendelse af motorveje og andre flersporede veje med karakter af motorvej, broer, tunneler og bjergpas
  • afgifterne skal opkræves uden forskelsbehandling begrundet i transportvirksomhedens nationalitet eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted
  • enhver kontrol ved Fællesskabets indre grænser skal undgås
  • den maksimale brugsafgiftssats revideres den 1. juli 2002 og derefter hvert andet år
  • satserne skal afspejle det tidsrum, hvori de pågældende infrastrukturer benyttes
  • satserne kan afpasses efter køretøjets emissionstype og/eller tidspunktet på dagen
  • to eller flere medlemsstater kan samarbejde om at indføre en fælles brugsafgiftsordning på visse betingelser, f.eks. udarbejdelse af et fordelingssystem, således at hver af de deltagende medlemsstater får en rimelig del af brugsafgiftsprovenuet.

Foruden afgifterne i direktivet kan medlemsstaterne anvende:

  • afgifter, som opkræves ved registreringen af køretøjer, eller som pålægges køretøjer eller læs af særlig stor vægt eller særlig store dimensioner
  • parkeringsafgifter og særlige afgifter for kørsel i byer
  • afgifter for at tage højde for trafikbelastningen.

Medlemsstater, der anvender elektroniske opkrævningssystemer, skal sikre, at deres systemer er kompatible.

Revision af direktivet

Direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 ændrer direktiv 1999/62/EF med henblik på at indføre en ny fællesskabsramme for et tarifafgiftssystem for brug af vejinfrastrukturer. Dette giver mulighed for at øge vejtransportsystemets effektivitet og sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Direktivet indfører regler for medlemsstaternes opkrævning af vejafgifter eller brugsafgifter for benyttelse af veje, herunder vejene i det transeuropæiske net og vejene i bjergområder.

Fra 2012 finder direktivet anvendelse på køretøjer, hvis vægt ligger mellem 3,5 ton og 12 ton.

Medlemsstaterne har mulighed for at differentiere vejafgifterne efter køretøjets type, dvs. dets emissionsklasse (EURO-klasserne), og graden af slidskader, som det forårsager på vejene, stedet, tidspunktet samt overbelastningsniveauet. Dette giver mulighed for bl.a. at bekæmpe de miljøproblemer, som trafikkoncentrationen skaber, med udgangspunkt i principperne om "brugeren betaler" og "forureneren betaler".

REFERENCER

EFT L 187 af 20.7.1999

Retsakt Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 1999/62/EF

20.7.2000

1.7.2000

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Direktiv 2006/38/EF

10.6.2006

10.6.2008

EUT L 157 af 9.6.2006

Direktiv 2006/103/EF

1.1.2007

1.1.2007

EUT L 363 af 20.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 8. juli 2008 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer [KOM(2008) 436 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Revisionen af ”Eurovignet”-direktivet skal give medlemsstaterne mulighed for at internalisere omkostninger ved forurening og trafikkoncentration forårsaget af tunge godskøretøjer (eksterne omkostninger). De får ligeledes bemyndigelse til som en del af den motorvejsafgift, der opkræves for tunge godskøretøjer, at opkræve et beløb svarende til omkostningerne ved luft- og støjforurening fra trafikken samt gener ved trafikkoncentration, som påvirker andre køretøjstyper. Vejafgifterne kan differentieres efter EURO-emissionsklasse, kørt strækning, sted og køretidspunkt. Medlemsstaterne skal anvende de opkrævede indtægter til projekter til udvikling af bæredygtig transport. Afgifterne opkræves via elektroniske systemer, som ikke sinker trafikken, og som ikke skaber uhensigtsmæssigheder ved betalingsstederne. Endvidere dækker direktivets anvendelsesområde hele det transeuropæiske transportnet.

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet [EUT L 283 af 31.10.2003].
Direktivet fastsætter en samlet ordning for beskatning af energiprodukter og elektricitet.

Seneste ajourføring: 13.10.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top