RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Letland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(1997) 2005 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(1998) 704 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(1999) 506 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2000) 706 endelig [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1749 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1405 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1203 [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 var Europa-Kommissionen af den opfattelse, at det uden større vanskeligheder skulle være muligt for Letland at gennemføre EU-retten om direkte beskatning i lettisk lovgivning. På området for indirekte beskatning understregede Kommissionen derimod, at der skal gøres en betydelig indsats, hvis Letland på mellemlang sigt skal kunne opfylde kravene i EU-retten på områderne moms og punktafgifter. Kommissionen mente ligeledes, at det skulle være muligt for Letland at deltage i den gensidige bistand, når afgiftsmyndighederne har opnået den fornødne ekspertise på området.
I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at Letland havde videreført sit arbejde med at tilpasse sin lovgivning, men at det stadig var nødvendigt med en yderligere indsats for at styrke den administrative kapacitet. Der var fortsat behov for en tilpasning af punktafgifterne på tobak og spiritus.
I rapporten fra 1999 meddelte Kommissionen, at Letland havde gjort fremskridt med tilpasningen af lovgivningen, men at det måtte gøre en yderligere indsats med hensyn til punktafgifterne på øl, tobak og mineralolier. Det måtte også videreføre omstruktureringen og forstærkningen af skattevæsenet.
Rapporten fra november 2000 konstaterede, at Letland havde gjort visse fremskridt på beskatningsområdet generelt, men gav udtryk for, at der skulle sættes skub i reformen af den administrative kapacitet.
Med hensyn til den indirekte beskatning konstaterede rapporten, at der var gjort fremskridt på momsområdet, idet man havde ophævet den momsregistreringsfritagelse, der i tilfælde af afgiftspligtige transaktioner gjaldt for institutioner, der er omfattet af statsbudgettet, selv om der stadig gælder en række fritagelser. På punktafgiftsområdet blev det understreget, at der var sket forbedringer, idet der var vedtaget lovbestemmelser om punktafgifter på øl, spiritus og tobak.
Hvad angår den direkte beskatning blev det i rapporten erkendt, at skatteopkrævningssystemet var forbedret ved hjælp af skatterevision og -kontrol, mens det blev beklaget, at adfærdskodeksen for virksomhedsledelse endnu ikke var taget i anvendelse. Den administrative kapacitet udvikler sig ifølge rapporten i positiv retning, da der i øjeblikket gennemføres et samlet moderniseringsprogram inden for skatteadministrationen, og skattevæsenet er blevet omstruktureret. Siden sidste rapport er der blevet oprettet en intern kontrolafdeling, der har ansvaret for hele skatteadministrationen, samt en voldgiftsinstans for klager og tvister. Indførelsen af edb skrider også frem, og samarbejdet er blevet bedre, fordi alle kontorer nu er indbyrdes forbundet gennem skatteadministrationens nationale net.
Rapporten fra november 2001 konstaterede, at Letland havde gjort fremskridt med tilpasningen af sin lovgivning, især for så vidt angår moms, udvikling af den administrative kapacitet og opkrævning af skatter. I lovgivningen anvendes nemlig nu samme moms-terminologi som i EF-direktiverne, ligesom begrebet tjenesteydelser i visse sektorer defineres. I de nye bestemmelser fastsættes der desuden særlige opkrævningsprocedurer for visse varer. Endelig er der vedtaget en første foranstaltning med sigte på at indføre et refusionssystem for udenlandske juridiske personer. På punktafgiftsområdet er lovgivningen om olieprodukter blevet ændret, og satserne for mineralolier, bortset fra gasolie, petroleum og svær fuelolie, stemmer overens med det af EU fastsatte minimumsniveau. Derimod er der lang vej tilbage, når det gælder punktafgiftssatserne for cigaretter. På det direkte beskatningsområde er der truffet foranstaltninger med sigte på anvendelse af EU-principperne, men der er ikke sket nogen udvikling inden for administrativt samarbejde og gensidig bistand. Hvad angår administrativ kapacitet er der sket en udvikling i skatteopkrævningen, og man har arbejdet videre på den administrative reform af skattevæsenet. Der er sket en kvalitetsforbedring af servicen over for skatteborgerne, og der er iværksat et pilotprojekt for elektronisk registrering af selvangivelser. Det interne edb-system gør det muligt at udveksle data on-line med andre vigtige registre.
I rapporten fra oktober 2002 bemærkes det, at Letland har gjort fremskridt med tilpasningen af sin skattelovgivning til EU-retten om moms. Skattedisciplinen er ligeledes blevet bedre. Til gengæld er der ikke sket noget fremskridt inden for direkte beskatning, administrativt samarbejde og gensidig bistand.
Ifølge rapporten fra 2003 opfylder Letland i hovedsagen de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne, når det gælder punktskatter og direkte beskatning, og skulle være i stand til at implementere det relevante regelværk ved tiltrædelsen. Da landet derimod kun opfylder en del af sine forpligtelser på momsområdet, er det absolut nødvendigt at fremskynde tilpasningen af den pågældende lovgivning. Med hensyn til administrativ kapacitet skal Letland ligeledes fremskynde moderniseringen af sine strukturer. Endelig er der stadig stor bekymring med hensyn til indførelsen af edb-systemer i forbindelse med det administrative samarbejde og gensidig bistand. Det er presserende, at Letland fremskynder arbejdet. Letland har fået bevilget overgangsperioder, der betyder, at landet har ret til at opretholde sin nedsatte momssats for levering af brændsel til opvarmning til private husstande (indtil 31. december 2004) og til at anvende forenklede procedurer for opkrævning af moms på transaktioner vedrørende konstruktionstømmer (i et år fra tiltrædelsen). Letland er også omfattet af undtagelser, hvormed det kan opretholde en momsregistrerings- og momsfritagelsestærskel for små og mellemstore virksomheder på 17 857 EUR samt indrømme momsfritagelser for international personbefordring og tjenesteydelser, der præsteres af forfattere, kunstnere og tolke.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU-retten om direkte beskatning berører hovedsageligt enkelte sider af selskabsskatten og skat på kapital. De fire friheder i EF-traktaten har en mere omfattende indvirkning på de nationale afgiftssystemer.

EU-retten på området indirekte beskatning består først og fremmest af harmoniseret lovgivning om moms og punktafgifter. Dette omfatter anvendelse af en ikke-kumulativ generel forbrugsafgift, som opkræves i alle led af produktionen og distributionen af varer og tjenester. Det betyder ens beskatning af indenlandske og udenlandske (import-)transaktioner.

Hvad angår punktafgifter omfatter EU-retten harmoniserede beskatningsstrukturer og mindstesatser samt fælles regler for opbevaring og transport af de pågældende varer (herunder afgiftsoplag).

EVALUERING

Moms

Det gældende momssystem, der blev indført i Letland i 1995, er inspireret af hovedprincipperne i fællesskabsbestemmelserne om moms. Systemet er dog ret generelt og anvendtes inkonsekvent. Desuden afviger det lettiske momsfritagelsessystem i høj grad fra fællesskabslovgivningen, både med hensyn til anvendelsesområde og egentligt indhold, og Letland har derfor planer om ændring af momslovgivningen.
Siden juli 1997 har de lettiske myndigheder videreført deres arbejde med at ændre momslovgivningen. De ændringer, der trådte i kraft i januar 1998, omfatter bl.a. indførelse af en særlig ordning for brugte varer, afskaffelse af diskriminerende foranstaltninger mod importerede varer (aviser og tidsskrifter), indførelse af en refusionsordning for udenlandske turister og afskaffelse af en række begrænsninger for fradrag af indgående moms. Det er nødvendigt med en yderligere indsats, bl.a. i forbindelse med fastlæggelsen af rækkevidden af fritagne transaktioner. Hvad angår styrkelsen af den administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten, er det endnu ikke sket, selv om Letland har videreført sin reform af skattevæsenet.
I 1999 blev momsloven reformeret med henblik på indførelse af bestemmelser om momsning af træleverancer, indførelse af en momsgodtgørelsesordning for udlændinge fra år 2000 og afskaffelse af momsfritagelsen for media fra år 2002.
I 2000 overholder momsloven stort set EU's principper, men de sidste forskelle skal fjernes (rækken af fritagelser er for lang).
I 2001 skal der gøres endnu en indsats vedrørende fritagelserne. Momsloven blev ændret i november 2001. De pågældende ændringer betyder nedsat momssats for vareleveringer og tjenesteydelser, der tidligere var fritaget, og som ikke er omfattet af EU-lovgivningen. Med ændringerne indføres der ligeledes et momsrefusionssystem, der gælder udenlandske afgiftspligtige, der ikke er etableret i Letland. Den ændrede lov træder i kraft i januar 2003.
Ved udgangen af 2003 skal Letland tilpasse sin definition dels af status som afgiftspligtig, for så vidt angår de offentlige myndigheder, dels af beskatningssted, samt indføre de særlige regler for investeringsguld og tilpasse lovgivningen til særordningen for brugte genstande. Det skal ligeledes lægge særlig vægt på at gennemføre reglerne om transaktioner inden for EU. Det skal fjerne de forskelle, der stadig eksisterer med hensyn til karakteren af fritagne transaktioner og transaktioner, der er omfattet af nedsatte momssatser, undtagen på områderne med overgangsordninger. Endelig skal det fjerne forskellene vedrørende bestemmelserne om gaver af ringe værdi, godstransport og fratrækningsretten for investeringsgoder.

Punktafgifter

I Letland pålægges en lang række varer punktafgifter, herunder andre varer end dem, der er punktafgiftspligtige i EU (mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer). Hver varegruppe pålægges en særlig afgift. Dog lægges der værditold på nogle varer, herunder visse tobaksvarer.
I januar 1998 trådte en ny lov om punktafgifter på mineralolier i kraft, og den er i store træk i overensstemmelse med Fællesskabets krav. Ifølge den skal der oprettes et afgiftsoplagssystem for olier, og det fastlægges, at EU's minimumssatser skal nås inden år 2001.
I januar 1999 trådte ændringerne i lovgivningen om punktafgifter på tobaksvarer og alkoholholdige drikke i kraft. Den nye lovgivning viderefører tilpasningen, for så vidt angår afgiftsbelægningsgrundlaget og satsernes niveau.
I 2000 skete der fremskridt med hensyn til punktafgifter på øl, men når det gælder tobak og tobaksvarer samt visse brændstoffer, skal der foretages en større tilpasning.
I 2001 blev satserne justeret, men de lå stadig under det, der er fastsat i EU-retten. Letland skal ligeledes tage fat på den afgiftsstruktur, der anvendes på cigaretter, og på visse beskyttelsesforanstaltninger for mineralolier.
I 2002 er der ikke sket nogen udvikling i retning af tilpasning til EU-retten om punktafgifter.
Ved udgangen af 2003 skal Letland tilpasse afgiftsstrukturen for øl, anvendelsesområdet for fritagelserne og punktafgifterne på mineralolier og tobaksvarer, indføre bestemmelser om afgiftsfritagelse for rejsende og udvide ordningen for omsætning med suspension af punktafgifter, så den kommer til at omfatte transaktioner inden for EU. Med hensyn til definitionen på alkoholprodukter, visse mineralolier og cigarer og cigarillos er der ligeledes stadig en række uoverensstemmelser med regelværket, der skal fjernes. Den gradvise forhøjelse af punktafgifterne på cigaretter finder sted som aftalt og vil nå minimumsniveauet pr. 31. december 2009.

Direkte beskatning

Letland skal fortsat tilpasse sin lovgivning om direkte beskatning til EU-retten. Letland skal gennemgå denne lovgivning for at fjerne potentielt skadelige skatteforanstaltninger og på tiltrædelsestidspunktet kunne efterleve adfærdskodeksen for selskabsbeskatning. Lovgivningen om særlige økonomiske zoner og frihavne skal ligeledes tilpasses EU-retten, især når det gælder opkrævning af moms på vareleveringer og punktafgifter på brændstoffer, der bruges i frizoner. Denne lovgivning skal også bringes i overensstemmelse med adfærdskodeksen for selskabsbeskatning.
Ved udgangen af 2003 skal Letland gennemføre direktiverne om renter og royalties og beskatning af renteindtægter.

Administrativt samarbejde og gensidig bistand

Letland har indgået nye bilaterale skatteoverenskomster med EU-landene. De baltiske stater har indgået en aftale om afholdelse af samtidige høringer om direkte skatter, der trådte i kraft i juni 1999. Den omhandler et forstærket samarbejde mellem skattevæsenerne med henblik på effektiv kontrol med de tre landes skatteydere. Efter Kommissionens mening er det presserende at sætte ind på at fuldende tilpasningen inden for edb og sammenkobling af tjenester. I denne forbindelse er det nødvendigt at forbedre forståelsen af de tekniske detaljer vedrørende funktionsspecifikationerne for systemet for udveksling af oplysninger om moms. I 2003 blev der oprettet et forbindelseskontor, og man er nu ved at ansætte personale. Forbindelseskontoret for punktafgifter er derimod endnu ikke oprettet. Hvad angår indførelsen af informationsteknologi, har Letland for nylig anskaffet et eksternt system for udveksling af momsoplysninger for at undgå yderligere forsinkelser. Letland skal omgående fremskynde sin indsats på dette område.

Administrativ kapacitet

Trods nylige initiativer i positiv retning støder Letland stadig på alvorlige problemer omkring den administrative kapacitet, og landet er nødt til at sætte meget stærkere ind imod bedrageri og korruption. I 2001 gik foranstaltningerne i den rigtige retning. Det er nødvendigt yderligere at styrke personalet og udvikle ekspertisen samt gøre de lokale skattekontorer mere specialiserede og effektive. Der skal ske en kvalitetsforbedring af servicen over for skatteborgerne, og der skal indføres ret til at klage over afgørelser truffet af skattemyndighederne. Det er nødvendigt med en ny indsats for at modernisere og styrke det nationale skattevæsen.
Ved udgangen af 2003 var den nødvendige administrative kapacitet på plads. Letland skal imidlertid styrke revisions- og kontrolfunktionerne, hvor der stadig er personalemangel.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet.

Seneste ajourføring: 14.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top