RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Estland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(1997) 2006 endelig udg. [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(1998) 705 endelig udg. [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(1999) 504 endelig udg. [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2000) 704 endelig [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2001) 700 endelig - SEK(2001) 1747 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra juli 1997 udtrykte Europa-Kommissionen den opfattelse, at det uden større vanskeligheder måtte være muligt for Estland at gennemføre EU-retten om direkte beskatning i estisk lovgivning. Hvad angår indirekte beskatning (moms og punktafgifter) påpegede Kommissionen, at på trods af en god start skulle gøres en virkelig indsats, hvis Estland på mellemlang sigt skulle kunne opfylde kravene i EU-retten.
I rapporten fra november 1998 konstateredes det, at Estland havde gjort fremskridt hvad angår tilpasningen af momslovgivningen i overensstemmelse med EU-retten til de kortsigtede prioriteter, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabet. Men det var stadig nødvendigt med en betydelig indsats for at forberede landet på EU's overgangsordning for moms og tilpasse afgiftslovgivningen.
I rapporten fra oktober 1999 konstateredes det, at der var gjort visse fremskridt med tilpasningen af lovgivningen om punktafgifter og med styrkelsen af den administrative kapacitet på beskatningsområdet. Det gælder dog i mindre grad for momslovgivningen.
I rapporten fra november 2000 noteredes det, at Estland fortsatte med tilpasningen af sin lovgivning. Landet havde således til dels opfyldt EF-kravene vedrørende indirekte beskatning. Desuden er der truffet en række indledende foranstaltninger til at styrke det administrative samarbejde og den gensidige bistand. Med hensyn til direkte beskatning trådte den nye lov om indkomstskat i kraft i januar 2000. Der er også indført nye procedurer med henblik på at styrke skatteadministrationens funktionsmåde og taget initiativer til at fremme anvendelsen af informationsteknologi.
I rapporten fra november 2001 ansås Estland for at have gjort en del fremskridt, bl.a. med hensyn til moms og punktafgifter (afgiftsoplag for alkohol, gradvis stigende satser, bortset fra mineralolier, udvidede afgifter for brændstoffer og lignende produkter, indførelse af en kumuleret sats for cigaretter). Der er ingen udvikling at melde vedrørende hverken direkte beskatning eller administrativt samarbejde og gensidig bistand. For så vidt angår den administrative kapacitet har skatteforvaltningen indført et online-skatteligningssystem, der fungerer godt.
I rapporten fra oktober 2002 fremhæves det, at Estland er godt på vej med tilpasningen til EU-retten af sin momslovgivning. På området direkte beskatning skal Estland fortsætte med tilpasningen af sin lovgivning og ophæve bestemmelser, som er uforenelige med EF-traktatens bestemmelser om de frie kapitalbevægelser. Der er ikke registreret fremskridt med hensyn til administrativt samarbejde og gensidig bistand. Til gengæld er der truffet nye foranstaltninger til at styrke den estiske skatteadministration.
I rapporten fra 2003 konkluderes, at Estland i store træk efterlever de tilsagn og forpligtelser, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne på området moms, punktafgifter, administrativt samarbejde og gensidig bistand; landet skulle således være i stand til at gennemføre den tilhørende EU-ret ved tiltrædelsen. Estland bør vedtage den nødvendige lovgivning på visse områder for at gennemføre tilpasningen og styrke skatteforvaltningen. Estland skal også fortsætte sine bestræbelser for at indføre it-systemer, som giver mulighed for elektronisk dataudvikling med EU og medlemsstaterne. Estland opfylder ligeledes størsteparten af de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende direkte beskatning.
Estland har fået indrømmet en overgangsperiode, hvor landet kan fortsætte med at anvende en reduceret momssats på salget af brændstof til opvarmning for fysiske personer, administrationssammenslutninger for socialt boligbyggeri, boligforeninger, kirker, menigheder og institutioner eller organismer, der finansieres af staten eller kommuner i land- og bydistrikter samt på salget af tørv, brunkulsbriketter, kul og brænde til opvarmning for fysiske personer (indtil 30. juni 2007); Estland er også blevet indrømmet en undtagelse, som giver mulighed for at anvende en momsregistrerings- og momsfritagelsestærskel for små og mellemstore virksomheder på 16 000 EUR samt mulighed for momsfritagelse for international passagertransport. Estland er endelig blevet indrømmet en overgangsbestemmelse, hvorefter landet kan udskyde anvendelsen af den samlede punktafgift på røgtobak (til 31. december 2009). Ifølge en overgangsbestemmelse kan Estland, så længe landet ikke beskatter ikke-udloddet udbytte, opkræve indkomstskat af fordelt udbytte, og indtil senest den 31. december 2008 fortsætte med at anvende denne form for beskatning af udbytte, som estiske datterselskaber udbetaler til moderselskaber, der er etableret i andre medlemsstater.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

EU-retten på området direkte beskatning berører hovedsageligt enkelte sider af selskabsskatten og skat på kapital. De fire friheder i EF-traktaten har en mere omfattende indvirkning på de nationale afgiftssystemer.

EU-retten på området indirekte beskatning består først og fremmest af harmoniseret lovgivning om moms og punktafgifter. Dette omfatter anvendelse af en ikke-kumulativ generel forbrugsafgift, som opkræves i alle led af produktionen og distributionen af varer og tjenester. Det betyder ens beskatning af indenlandske og udenlandske (import-)transaktioner.

Hvad angår punktafgifter omfatter EU-rettens harmoniserede beskatningsstrukturer og mindstesatser samt fælles regler for opbevaring og transport af de pågældende varer (herunder afgiftsoplag).

EVALUERING

Moms

Det gældende momssystem i Estland er baseret på hovedprincipperne i EU-bestemmelserne. Fra juni 1999 blev nulsatsen på salg af varmeenergi, kul og træ ophævet. Der er dog stadig en række forskelle mellem den estiske lovgivning og EU-retten. I 2000 var den estiske lovgivning ikke helt på linje med EU-retten, idet momsordningen ganske vist baserer sig på sjette direktiv, men der forekommer endnu for mange nedsatte satser eller nulsatser samt fritagelser. Der trådte i januar 2002 en ny momslov i kraft med henblik på en harmonisering af lovgivningen med 6. momsdirektiv. Ved denne lov afskaffes momsfritagelse for visse former for levering af varer og tjenesteydelser, og de erstattes med nedsatte satser. I 2003 skal Estland gennemføre tilpasningen på momsområdet og ophæve nulsatserne på visse tidsskrifter og manualer til undervisningsbrug, harmonisere sin definition af afgiftspligtige og fastsætte bestemmelser om momsgodtgørelse for udenlandske afgiftspligtige, som ikke er etableret i Estland. Estland skal også indføre særlige ordninger for rejsebureauer og investeringsguld, tilpasse anvendelsesområdet for visse momsfritagelser, undtagen på de områder, hvor landet er indrømmet overgangsperioder, samt indføre ordningen med EU-momsnummer.

Punktafgifter

De nye love om tobak og alkohol er trådt i kraft. I henhold til loven om punktafgifter på tobaksvarer tilnærmes afgiftssatsen for tobaksvarer EU's minimumssatser. Det forekommer usandsynligt, at Estland vil kunne bringe sine afgiftssatser på linje med satserne i EU før 2008. Estland er endnu ikke begyndt at udarbejde en ny lov om yderligere harmonisering af punktafgifterne på tobak. Loven om alkoholafgiften harmoniserer afgiftssatserne for øl med satserne i EU. Desuden er den lavere afgiftssats for små nationale bryggerier blevet afskaffet. Der er imidlertid behov for yderligere lovgivning om vin, gærede drikkevarer og andre mellemprodukter. Hvad angår gennemførelsen af lovgivningen, har Estland hverken afgiftsoplags- eller registreringssystemer. Trods en gradvis forhøjelse af punktafgifterne er de gældende afgifter på alkohol, tobak og brændstof stadig lavere end det i henhold til EU-retten krævede niveau. Afgiftsoplagsordningen for mineralolier og tobaksvarer mangler endnu at komme på plads. I 2002 kan der ikke meldes noget nyt fremskridt på dette område. I 2003 skal Estland tilpasse afgiftssatserne for visse mineralolier, visse fritagelser og refusionsordningen og udvide afgiftssuspensionsordningen til at omfatte omsætning af varer inden for EU. Den gradvise forhøjelse af punktafgifterne for cigaretter fortsætter og vil nå minimumsniveauet pr. 31. december 2009 (som fastsat under tiltrædelsesforhandlingerne).

Direkte beskatning

På området direkte beskatning blev der vedtaget ændringer til den estiske lov om indkomstbeskatning i oktober 2002. I henhold til disse ændringer skal fordelt udbytte, der udbetales til juridiske personer, beskattes, uanset om de er valutaind- eller udlændinge. De træder i kraft fra januar 2003.

Endvidere skal Estland fremskynde arbejdet med at tilpasse sin lovgivning og navnlig fjerne de hindringer, der stadig består for frie kapitalbevægelser i forbindelse med estiske virksomheders udbetaling af udbytte til valutaudlændinge. Det er også nødvendigt at gennemføre direktiverne om renter og royalties samt direktivet om beskatning af indtægter hidrørende fra opsparing.

Administrativt samarbejde og gensidig bistand

I juni 1999 trådte der en aftale mellem de tre baltiske stater i kraft; den vedrører samarbejde i forbindelse med samtidige skatterevisioner. Aftalen forudser muligheden af et større samarbejde mellem skatteforvaltningerne for at opnå effektiv kontrol med skattepligtige i de baltiske stater. Estland har også gjort et vist fremskridt med sammenkobling af sine systemer med EU's edb-systemer, og der er oprettet en platform til systemet for udveksling af momsoplysninger (VIES).

Det centrale forbindelseskontor blev oprettet i 2003. Det samme gælder imidlertid ikke forbindelseskontoret for punktafgifter. Det forberedende arbejde vedrørende VIES-databasen (til udveksling af momsoplysninger) og SEED-databasen (til udveksling af oplysninger om punktafgifter) er sat i gang og fortsætter efter planen.

Administrativ kapacitet

Ifølge rapporten fra november 2000 skal Estland stadig gøre en større indsats for at styrke skatteadministrationens kapacitet for at kunne bekæmpe skattesvig effektivt. Det er nødvendigt med henblik herpå at forbedre samarbejdet mellem institutionerne såsom skatteforvaltningen, tolddirektoratet og direktoratet for national sikkerhed. Der skete i 2001 fremskridt navnlig med hensyn til indførelsen af et efterforskningscenter for skattesvig. Dette har indgået en aftale med direktoratet for national sikkerhed. Med denne aftale åbnes der mulighed for omgående udveksling af operationelle oplysninger og et mere effektivt samarbejde under overvågningsoperationerne.
I 2003 er de nødvendige administrative strukturer på plads på momsområdet, men Estland skal fortsætte arbejdet med foranstaltningerne for at modernisere og effektivisere opkrævningen af skat samt forbedre kontrol- og revisionsprocedurerne. De nødvendige administrative strukturer foreligger i forbindelse med punktafgifter, men Estland skal gøre en særlig indsats for at løse problemet med svig i sektoren for mineralolier.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

Seneste ajourføring: 12.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top