RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Et indre marked for Europa i det 21. århundrede

Det indre marked i det 21. århundrede kan blive endnu mere integreret, åbent og konkurrencepræget. Dets potentiale skal udnyttes bedre ved at skabe større viden og mere innovation og ved at udvikle den sociale og den miljømæssige dimension, især på baggrund af globaliseringen. En optimering skal ligeledes være resultatorienteret, hvilket gør det nødvendigt at definere en ny tilgang til at evaluere og nå disse resultater. Det indre marked vil så give forbrugerne flere valg og tilbyde virksomhederne flere muligheder.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 20. november 2007 med titlen "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" [KOM(2007) 724 endelig - ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

Det indre marked er til gavn for forbrugerne og virksomhederne. Det har været medvirkende til skabelse af arbejdspladser og stimuleret vækst, konkurrenceevne og innovation. Det indre marked har ligeledes vist sig at være af væsentlig betydning for en velfungerende økonomisk og monetær politik i EU. Imidlertid er dets fulde potentiale endnu ikke udnyttet.

UDNYTTELSE AF DET FULDE POTENTIALE

Kommissionen foreslår et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt marked i det 21. århundrede. Det indre marked, som bygger på et solidt eksisterende grundlag, skal for at kunne tage nye udfordringer op koncentrere sig om de væsentlige områder, der kan udgøre en merværdi.

Forbrugere og virksomheder

Det indre marked skal skabe de bedste resultater og fordele for at imødekomme forbrugernes og virksomhedernes forventninger og forhåbninger. Takket være en garanti for høje normer har det indre marked gjort det muligt at sikre forbrugernes beskyttelse med hensyn til valg og kvalitet af produkter, priser, rettigheder, bekæmpelse af illoyal konkurrencepraksis og misbrug af dominerende stillinger osv. Ikke desto mindre kan det indre marked tilbyde mere inden for essentielle områder af forbrugernes dagligdag, såsom energi eller telekommunikation, og inden for opsplittede sektorer eller sektorer, der er karakteriseret ved manglende konkurrence.

Varers og tjenesteydelsers sikkerhed og kvalitet samt overvågningen af markederne bør ligeledes styrkes. Fødevaresikkerhed, farmaceutiske produkter og finansielle tjenesteydelser i detailleddet er områder, hvor forbrugerne skal opdrages og ansvarliggøres for at drage fuld fordel af det indre marked. I den forbindelse bør forbrugernes rettigheder, især kontraktmæssige rettigheder og kollektiv klageadgang, tages op til revision, så der kan skabes enklere og globale rammer for beskyttelse.

Desuden er små og mellemstore virksomheder (SMV) ikke integreret i det indre marked som store virksomheder. Den skattemæssige opsplitning og de sproglige, kulturelle og forbrugsmæssige barrierer er de vigtigste hindringer for deres integration. Derfor bør udkastet til "lov om små virksomheder" [EN], som bygger på princippet "tænk småt først" og på en forbedring af de skattemæssige forhold, kunne bringe en passende løsning på dette problem.

Globaliseringsudfordringen tages op

I en international sammenhæng med en konstant udvikling frembyder det indre marked en lang række fordele i henseende til innovation, konkurrenceevne og valgmuligheder, uden at arbejds-, sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige krav lades ude af betragtning. Det ligger i sagens natur, at det indre marked tiltrækker investeringer og udenlandske virksomheder.

Derfor bør EU fastholde processen for at leve op til globaliseringens udfordringer ved at koncentrere sig om de hovedpunkter, der er opstillet i meddelelsen "Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet", nemlig:

  • De handels- og konkurrencepolitiske instrumenter, som garanterer et område med konkurrence ved at bekæmpe udenlandske subsidier og andre former for illoyal praksis
  • Fremme af samarbejdet omkring normer og standarder på multilateralt og bilateralt niveau. EU bør lade sig inspirere af internationale normer og standarder, og EU's egne normer og standarder bør tjene som international reference og garantere EU en lederrolle, især hvis EU taler med én stemme
  • Garanti for fordelen ved åbningen af markedet for de europæiske borgere, især med hensyn til valgmuligheder og priser, men også ved at sikre opfølgningen af handelsaftaler.

Gøre viden og innovation til den "femte frihed"

Det indre marked, som oprindelig byggede på basisprodukter og forarbejdede produkter, skal i højere grad integrere tjenesteydelserne, som indtager en stadig vigtigere plads i en økonomi, der bygger på vækst. Det bør således frigøre det potentiale, der ligger i de nye teknologier, så det kommer en "femte frihed" til gode, nemlig fri bevægelighed for viden og innovation.

Direktivet om tjenesteydelser er grundlaget for denne proces. Ikke desto mindre skal nedbrydningen af barriererne og styrkelsen af konkurrencen fortsættes for at tilbyde forbrugerne flere valgmuligheder og lavere priser og for at styrke innovationen. Der iværksættes projekter, der går i denne retning, især hvad angår netværksindustrierne (energi, postvæsen, transport, telekommunikation osv.). Informations- og telekommunikationsteknologierne (it-teknologierne) er ligeledes et godt kort i indsatsen for at udvikle interoperable tjenester som led i "det indre e-marked" (elektronisk fakturering, elektronisk baserede offentlige indkøb eller elektronisk told) uden at skabe nye "e-hindringer".

Der bør skabes garanti for arbejdstageres, forskeres og studerendes mobilitet, så der skabes grobund for vidensudveksling. Det 7. rammeprogram for forskning og projektet vedrørende indførelse af et "forskningspas" er grundpillen i mobiliteten og udviklingen af forskningsnetværk inden for det europæiske forskningsområde.

Den sociale og miljømæssige dimension

Åbningen af markederne har økonomiske og sociale konsekvenser. Kommissionen vil styrke sine konsekvensanalyser for bedre at forudse ændringerne på markedet.

Udviklingen af det indre marked går hånd i hånd med den europæiske sociale dagsorden. Den økonomiske og sociale sammenhængskraft vil på grundlag af strukturfondene gøre det muligt at ansvarliggøre borgerne og virksomhederne og udbrede fordelen ved markedet til alle regioner i EU. I den forbindelse tilbyder projektet "den europæiske gruppe for territorialt samarbejde" (EGTS) nye muligheder for samarbejde på tværs af grænserne inden for områder som sundhed, miljø og infrastruktur.

Beskæftigelses- og mobilitetsmulighederne nyder godt af ekstra støtte fra handlingsplanen for arbejdsmobilitet. Denne skal imidlertid respektere arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, herunder lige muligheder for alle. Det europæiske samarbejdsudvalg vil blive tilpasset i overensstemmelse hermed.

Udviklingen af "miljøindustrier" (den farmaceutiske industri eller bilindustrien) bidrager til det indre markeds miljømæssige dimension. Det er stadig nødvendigt med flere investeringer, især for at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringerne.

RESULTATER

Et udvidet og diversificeret EU afhænger mere end nogensinde af et velfungerende indre marked. EU skal koncentrere sig om de faktiske forhold og virkninger på markederne ved at prioritere de områder, hvor disse ikke fungerer godt, eller hvor chancerne for en forbedring er optimale. Overvågningen af markederne vil blive forstærket for at finde frem til grundene til markedssvigt og for at få fastslået deres potentiale på grundlag af konkurrencen i forskellige sektorer, afdække foregangsmarkeder og udvikle fælles teknologiinitiativer. Forbrugerresultattavlen, som vil blive integreret i resultattavlen for det indre marked fra 2009, vil give supplerende oplysninger om disse markeders præstationsevne ud fra et forbrugersynspunkt og i forhold til de økonomiske og sociale krav.

Enkle og tilpassede værktøjer vil gøre det muligt bedre at målrette og gennemføre det indre marked uden at skulle gribe til yderligere reguleringer. Anvendelsen af eksisterende instrumenter og procedurer inden for de forskellige politikker skal rationaliseres for at give et optimalt resultat. Dette gælder ligeledes redskaberne til evaluering af gennemførelsen af fællesskabslovgivningen. Kommissionen vil tage ineffektive og forældede EU-interventioner op til revision.

Alle regeringsniveauer, myndigheder og interessenter bør inddrages på grundlag af en styrket decentralisering, hvilket skaber et personligt medansvar og gensidig tillid som led i nye arbejdsrelationer og nye tilgange. De netværk, der bygger på "centrene for det indre marked", er i denne forbindelse af væsentlig betydning for at sikre overholdelsen af EF-lovgivningen og samarbejdet ved at skabe gode forhold for udveksling af erfaringer og bedste praksis.

Kommunikation og adgang til oplysninger er grundlaget for gennemsigtighed og kendskab til EU-reglerne. Medlemsstaterne er ansvarlige herfor. Realiseringen af disse målsætninger vil bl.a. være afhængig af pilotprojektet "det indre markeds ambassadører" (ledende personer inden for industri og handel), en kvikskranke for de forskellige tjenester rettet mod borgerne og virksomhederne (Europe Direct, Dit Europa, SOLVIT, Borgernes vejviserservice, EURES, det nye integrerede erhvervsfremmenetværk osv.) samt en tilpasset resultattavle for det indre marked, der er bedre i stand til at evaluere præstationerne.

Seneste ajourføring: 26.05.2008

Se endvidere

For yderligere oplysninger om revisionsarbejdet omkring det indre marked henvises til hjemmesiden for Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser [EN].

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top