RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Cypern

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(1998) 710 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(1999) 502 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(2000) 702 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(2001) 1745 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1401 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1202 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

EU-retten på forskningsområdet kræver ingen omsætning i national lovgivning. Cypern deltager siden maj 1999 i Fællesskabets femte rammeprogram inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Denne deltagelse forløber tilfredsstillende. Budgetmidlerne, der allokeres til nationale forskningsprogrammer er firedoblet på 3 år.
Cypern har gjort fremskridt på teleområdet, men den for langsomme liberalisering af markederne skæmmer resultaterne.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I Fællesskabet sigter forskning og teknologisk udvikling, som fastsat i artikel 164 (tidligere artikel 130G) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i rammeprogrammet (artikel 166, tidligere artikel 130I), på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, øge livskvaliteten samt fremme bæredygtig udvikling, og bidrage til udviklingen af andre fællesskabspolitikker.

Målsætningerne for EU's telekommunikationspolitik er at afskaffe hindringer for, at enhedsmarkedet for teleudstyr, -tjenester og -net kan fungere effektivt, at åbne tredjelandes markeder for virksomheder i EU og at sikre privatpersoner og virksomheder i EU adgang til moderne teletjenester. Målene skal nås gennem harmonisering af standarder og vilkår for udbud af tjenester, liberalisering af markederne for terminaludstyr, tjenesteydelser og net samt vedtagelse af de nødvendige forskrifter.

EVALUERING

I 1994 omlagde Cypern sin FTU-politik med henblik på bl.a. at tilpasse eksisterende teknologi og fremme arbejdet med teknologiudvikling på visse specialiseringsområder. Udgifterne til FTU er steget væsentligt i de senere år som følge af den nye politik, bl.a. med henblik på at oprette det cypriotiske universitet og udvide forskningsaktiviteterne på Cyprus Institute of Neurology and Genetics. I det omfang det femte rammeprogram, som Cypern deltager i siden 1999, bygger på gensidighed har alle cypriotiske forskningsprogrammer været åbne for institutioner og forskere fra EU's medlemsstater.
Herefter har Cypern været helt associeret til femte rammeprogram og har udtrykt ønske om at deltage i det sjette FTU-rammeprogram (2002-2006). Cypern har fortsat med at øge udgifterne til FTU for at indhente efterslæbet i forhold til EU-medlemsstaternes gennemsnitlige udgifter inden for denne sektor.

telekommunikationsområdet har Cypern allerede vedtaget en række foranstaltninger til gennemførelse af EU-retten, som f.eks. liberalisering af terminalmarkedet, præfiks for telefonopkald til udlandet og det fælleseuropæiske alarmnummer. Andre foranstaltninger vedrører reservation af frekvenser til GSM, det fælleseuropæiske landbaserede offentlige personsøgesystem (ERMES) og digital europæisk trådløs telekommunikation (DECT ( (ES) (DE) (EN) (FR))).
I april 2002 igangsatte regeringen en stor offentlig høring om indførelsen af konkurrence inden for mobiltelefonien. Der er desuden udstedt en GSM-tilladelse til en yderligere operatør efter en udbudsprocedure i november 2002. Herudover er en ny nummerplan trådt i kraft i juli 2002. Planen for takstjusteringer var endeligt gennemført i april 2002, men taksterne baserer stadig ikke på de reelle omkostninger. Cypern bør afslutte overtagelsen af EU-retten, indføre takster, som bygger på de faktiske omkostninger og sørge for ubundtet adgang til abonnentledninger. Der bør gøres en indsat for at nå en fuldstændig liberalisering af telekommunikationsmarkedet.

For så vidt angår de reguleringsmæssige rammer, er loven om telekommunikation og posttjenester fra 2002 blevet vedtaget i marts 2002 og loven om radiokommunikation i juli 2002. Loven om telekommunikation og posttjenester træder dog først i kraft efter vedtagelsen af de tilhørende gennemførelsesbestemmelser, og EU-retten på området iværksættes ikke før begyndelsen af 2003. Hos den nationale reguleringsmyndighed er kommissæren og vicekommissæren tiltrådt deres stillinger i januar 2002. Cypern har også udpeget et rådgivningsudvalg til at bistå kommissæren i forbindelse med spørgsmål vedrørende den overordnede organisation og myndighedens opgaveløsning. Der er vedtaget nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikation i 2002.

internetområdet har Cypern revideret de nationale prioriteter med henblik på at inddrage særlige foranstaltninger, der er vedtaget i eEurope 2002 handlingsplanen. Der skal dog stadig gøres en stor indsats på dette område. Cypern er et af de europæiske lande, hvor indtrængningsgraden for Internet er lavest.

For så vidt angår posttjenester, har den nævnte lov om telekommunikation og posttjenester liberaliseret tildelingen af tilladelser og indført universelle postydelser. Udpegelsen af en kommissær for regulering af telekommunikation og posttjenester har givet mulighed for at etablere et passende organ for dette område. Endelig har Cypern iværksat en femårsplan (2000-2006) med henblik på at forbedre tjenestekvaliteten og indføre et administrations- og regnskabssystem i slutningen af 2002. Cypern skal dog stadig gennemføre overtagelsen af EU-retten i national ret, navnlig for så vidt angår ordningen for udstedelse af tilladelser, kompatibilitetssystemer for det almene tjenesteudbud, markedstilladelser, administrative afgifter og tjenestekvalitet.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 13.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top