RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Estland

Arkiv

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97) 2006 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(98) 705 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(1999) 504 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(2000) 704 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens udtalelse KOM(2001) 1747 endelig - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2002) 700 endelig - SEK(2002) 1403 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Kommissionens rapport KOM(2003) 675 endelig - SEK(2003) 1201 - [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

Kommissionen forventede i sin udtalelse af juli 1997 ingen problemer for Estland på området forskning og teknologisk udvikling. Den konstaterede, at Estland hurtigt havde liberaliseret telekommunikationssektoren og dermed havde gode muligheder for at opfylde regelværket på mellemlang sigt, hvis blot man videreførte gennemførelsen af lovgivningen. I forbindelse med informationssamfundet vurderede Kommissionen, at Estlands positive holdning til liberalisering af telekommunikationssektoren og indsatsen på nationalt plan i uddannelsessektoren ville give landet mulighed for at udnytte informationssamfundets potentiale hurtigt.
I rapporten af november 1998 blev det understreget, at informationssamfundet samt forskning og teknologisk udvikling var højt prioriterede områder i Estland, og at der var sket fremskridt på disse områder. Estland havde på trods af visse fremskridt i arbejdet med at bringe lovgivningen på telekommunikationsområdet i overensstemmelse med Fællesskabets endnu ikke iværksat de nødvendige foranstaltninger.
I rapporten af oktober 1999 konstateredes det, at Estland endnu manglede at vedtage den afgørende lovgivning inden for telesektoren, selv om der var gjort nogle fremskridt med hensyn til privatiseringen. Hvad angik informationssamfundet samt forskning og teknologisk udvikling var der gjort fremskridt som følge af den fulde associering med det femte rammeprogram.
I rapporten fra oktober 2000 anførtes, at der er sket betydelige fremskridt i det forløbne år.
I 2001 har Estland fortsat sin politik for tilnærmelse til EU-retten, navnlig inden for liberalisering af telemarkedet og gennemførelsen af rammelovgivningen.
I rapporten fra oktober 2002 understreges, at Estland først og fremmest har gjort bemærkelsesværdige fremskridt inden for områderne posttjenester, telekommunikation og informationssamfundet. Der er også gjort nye fremskridt inden for forskning og teknologisk udvikling.
I rapporten fra 2003 konstateres, at de engagementer, som fremgik af tiltrædelsesforhandlingerne, stort set er overholdt inden for områderne telekommunikation og forskning. For så vidt angår posttjenester, er forpligtelserne delvis opfyldt.
Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

I Fællesskabet sigter forskning og teknologisk udvikling, som fastsat i artikel 164 (tidligere artikel 130G) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i rammeprogrammet (artikel 166, tidligere artikel 130I), på at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, øge livskvaliteten samt fremme bæredygtig udvikling, og bidrage til udviklingen af andre fællesskabspolitikker.

Europaaftalen mellem EU og Estland vil åbne mulighed for samarbejde på dette område, navnlig gennem den associerede stats deltagelse i rammeprogrammet. Hvidbogen om central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) omfatter ingen direkte foranstaltninger på dette område.

Målsætningerne for EU's telekommunikationspolitik er at afskaffe hindringer for, at enhedsmarkedet for teleudstyr, -tjenester og -net kan fungere effektivt, at åbne tredjelandes markeder for virksomheder fra EU og at sikre, at privatpersoner og virksomheder over alt i EU har adgang til moderne teletjenester. Målene skal nås gennem harmonisering af standarder og vilkår for udbud af tjenester, liberalisering af markederne for terminaludstyr, tjenesteydelser og net samt vedtagelse af de nødvendige forskrifter.

Europaaftalen omfatter samarbejde om at forbedre standarder og praksis med henblik på en tilnærmelse til EU-niveauet inden for telekommunikation og post- og teletjenester, standardisering, reguleringspolitik og modernisering af infrastruktur. Hvidbogen fokuserer på tilnærmelse af lovgivning, net og tjenester, efterfulgt af yderligere tiltag til en gradvis liberalisering af sektoren.

EVALUERING

Inden for forskning og teknologisk udvikling blev Estland for første gang associeret med det femte rammeprogram i juni 1999. Til dette formål blev der for nylig etableret en ny støttestruktur i Undervisningsministeriet. Litauen har også besluttet at give adgang til videnskabsfolk fra andre medlemsstater til sine egen tilsvarende forskningsaktiviteter. EU-retten behøver ikke at blive omsat til national lovgivning, men Estland må imidlertid sikre, at den generelle retstilstand er forenelig med EU-retten. I sin rapport fra 2001 opmuntrer Kommissionen Estland til at forbedre sin forskningsinfrastruktur. Estlands strategi for forskning og udvikling for perioden 2002-2006 blev godkendt af parlamentet i december 2001. Strategien danner udgangspunktet for udarbejdelsen af årlige handlingsplaner inden for områderne forskning, udvikling og innovation. I 2001 steg andelen af BNP, som er øremærket til FTU, og vil frem til 2006 udgøre 1,5%. Estland har udtrykt interesse for at blive associeret til det sjette rammeprogram.

Inden for telekommunikation har Estland gjort store fremskridt med hensyn til privatiseringen af infrastruktur i telesektoren. I januar 1999 lancerede teleoperatøren et stort offentligt udbud af aktier på det internationale marked. Den nye telekommunikationslov blev vedtaget i februar 2000, og den fastsætter de juridiske rammer for gennemførelsen af EU-retten. Siden den 1. januar 2001 er telemarkedet gradvis blevet åbnet frem til liberaliseringen af lokal kommunikation et par måneder senere.
Sektoren for mobiltelefoner har været meget succesrig. I 2002 nåede indtrængningsgraden for mobiltjenester op på 54%, og Estland har tre GSM-udbydere. Tilsvarende er produktiviteten i sektoren for faste telefonanlæg vokset hurtigt, og priserne er mere afbalancerede. Der er dog behov for en yderligere indsats for så vidt angår tilpasning af priserne. Der bør også træffes foranstaltninger med henblik på at bevare forsyningspligtydelser til en rimelig pris ved at fastsætte særlige takster.
I rapporten fra 2002 anføres, at Estland har håndteret liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet og gennemførelsen af rammelovgivningen på en god måde. Gennemførelsen af den estiske lovgivning er i stort omfang i overensstemmelse med EU-retten, undtagen når det gælder fast operatørvalg og alle EU-rettens krav vedrørende alment tjenesteudbud.

I februar 1999 blev loven om kabeltransmission vedtaget. Denne lov regulerer tilrådighedsstillelsen af teletjenester gennem kabelnet og fjernelse af de begrænsninger, der var fastlagt for tilrådighedsstillelse af kabeltjenester. Den fastsætter også foranstaltninger vedrørende telenetværkernes og kabelnetværkernes gensidige kapitalinteresser. Markedet for distribution af kabeltjenester er ved at være åbnet for konkurrence efter en lov i maj 2001.

Posttjenester er allerede dereguleret. Postloven, som er vedtaget i juni 2001, trådte i kraft i januar 2002. I henhold til denne lov gives en tilladelse til universelle posttjenester kun til en posttjenesteudbyder, som anvender ens takster for hele Estlands territorium. Den lovgivningsmæssige tilpasning mangler dog at blive afsluttet, navnlig for så vidt angår det uafhængige reguleringsorgan, ordningen for tilladelser, leverandører af almene tjenester og standarder vedrørende kontrollen med posttjenesternes kvalitet.

Med hensyn til informationssamfundet har Estland videreført gennemførelsen af edbundervisningsprogrammet for skoler (Tigerspring). Dette program sigter mod at skabe edbfaciliteter og fuld adgang til Internettet for alle skoler og deres administrative strukturer. Problemer med adgang til telefonlinjer af høj kvalitet i fjerne områder og budgetrestriktioner for skolerne har dog bevirket adskillige forsinkelser. Af alle de central- og østeuropæiske lande har Estland den højeste tæthed af Internetudbydere. Herudover har Estland fortsat iværksættelsen af handlingsplanen 2002-2003 vedrørende informationsteknologi, som blev godkendt af regeringen i maj 2001.

Dette resumé tjener udelukkende til orientering. Det hverken fortolker eller erstatter referencedokumentet, som er det eneste bindende retsgrundlag.

 
Seneste ajourføring: 15.01.2004
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top