RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fælles programmering af forskningsindsatsen

De samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med klimaændringer, sundhed og energi går på tværs af EU’s medlemsstaters grænser. Den europæiske forskning er i høj grad afhængig af forskningen på nationalt plan. For at styrke effekten heraf skal medlemsstaterne koordinere deres indsats og acceptere at udnytte ressourcerne i fællesskab. I denne meddelelse foreslår Europa-Kommissionen medlemsstaterne at vedtage en ny metode kaldet ”den fælles programmeringsindsats” for at øge effektiviteten i den europæiske forskning, som hidtil har været for opsplittet.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 15. juli 2008 med titlen ”Mod en fælles programmering af forskningsindsatsen - samarbejde for nemmere at løfte de fælles udfordringer” [KOM(2008) 468 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

På forskningsområdet er der brug for en ny samarbejdsmetode mellem medlemsstaterne for at løfte en række vigtige samfundsmæssige udfordringer i Europa som f.eks. fødevaresikkerhed, sundhed, bæredygtig udvikling, sikkerhed i energiforsyninger osv., som ikke er afgrænset til nationale forhold.

Den nationale forskningsindsats udgør op til 85% af de offentlige udgifter tildelt til forskning i Europa. Der er ingen tvivl om de nationale programmers betydning for at kunne indfri behovene og prioriteringerne på nationalt plan. Som overbygning hertil kan medlemsstaterne gøre en fælles indsats for at forbedre effektiviteten af de nationale investeringer på udvalgte strategiske områder. Derved undgår man at yde finansiel støtte til identiske forskningsprogrammer i flere medlemsstater og får mulighed for at afhjælpe ressourcemanglen.

Fælles programmering

Den fælles programmeringsindsats skal styrke det tværnationale samarbejde samt koordinering og integration af offentligt finansierede forskningsprogrammer i medlemsstaterne inden for en afgrænset række områder. Målet er således at hjælpe Europa til at løfte de samfundsmæssige udfordringer gennem optimal udnyttelse af de nationale forskningsbudgetter.

Den fælles programmeringsindsats består i at beskrive en fælles vision for de vigtigste socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer med det formål at udarbejde og implementere strategiske forskningsperspektiver og -dagsordener. For medlemsstaternes vedkommende kan det dreje sig om at koordinere de eksisterende nationale programmer eller at udarbejde nye. I praksis indebærer det en omfordeling af ressourcerne, udvælgelse af passende instrumenter, implementering samt fælles opfølgning og evaluering af fremskridtene. Medlemsstaternes deltagelse sker på frivillig basis. Medlemsstaterne kan frit vælge at deltage eller afslå deltagelse.

Den fælles programmeringsindsats indebærer en række fordele for deltagerne. De deltagende stater får mulighed for i fællesskab at løse de fælles udfordringer, udvide udbuddet af forskningsprogrammer i hele Europa, undgå ressourcespild og samtidig fremme en høj kvalitet. Det bliver også muligt at udvikle samarbejdet gennem deltagelse af viden og ekspertise spredt i forskellige europæiske lande samt at reducere forvaltningsomkostningerne på grund af programmernes højere synlighed.

Gennemførelse

Denne meddelelse lægger vægt på tre centrale faser, som udgør et forskningsprograms livscyklus:

  • udarbejdelse af en fælles vision,
  • vedtagelse af en strategisk forskningsdagsorden (SRA) med specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsbestemte målsætninger (SMART),
  • implementering af forskningsdagsordenen gennem anvendelse af nationale forskningsinstrumenter (nationale og regionale programmer, forskningsorganer og mellemstatslige samarbejdsprogrammer, forskningsinfrastrukturer, mobilitetsprogrammer osv.). EU-finansiering og instrumenter kan udnyttes gennem EU’s Syvende rammeprogram (2007-2013): På vej mod et europæisk vidensamfund7. rammeprogram.

Fastlæggelse af specifikke områder

De udvalgte områder skal opfylde følgende kriterier:

  • modsvare en socioøkonomisk eller miljømæssig udfordring af europæisk eller verdensomspændende omfang,
  • være finansieret af offentlige midler,
  • tilføre merværdi til forskningsarbejdet ud over den merværdi, som den enkelte medlemsstat kunne tilføre,
  • muliggøre fastlæggelse af klare og realistiske målsætninger.

Derudover skal den fælles programmeringsindsats bidrage til at begrænse de omkostninger, som er forbundet med opsplitninger eller overlap inden for forskningen med henblik på at øge forskningsprogrammernes rentabilitet og effektiviteten i udnyttelsen af de offentlige midler. Den fælles programmering skal ligeledes omfatte offentlige initiativer inden for det valgte område og støttes fuldt ud af de deltagende medlemsstater.

Kommissionen støtter gennemførelsen af den fælles programmeringsindsats. Kontrol og opfølgning på fremskridtene påhviler Europarådet, som skal iværksætte tiltag til fremme af gennemførelsen af initiativer under den fælles programmeringsindsats.

Baggrund

Denne meddelelse er ét af fem strategiske initiativer, der er planlagt af Kommissionen i 2008 til opfølgning af grønbogen ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”. Meddelelsen hører under dimensionen ”Optimering af forskningsprogrammer og –prioriteringer” og skal fjerne hindringerne for udviklingen af et vidensamfund og dermed bidrage til Lissabon-strategiens målsætninger.

Seneste ajourføring: 22.09.2008
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top