RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Syvende rammeprogram: Euratom

Fusionsenergien skal udvikles til en bæredygtig energikilde, og der skal findes løsninger til de traditionelle atomkraftværkers behov for sikkerhed, affaldsforvaltning, effektivitet og konkurrencedygtighed - det er hovedmålene i særprogrammet for forskning og uddannelse på det nukleare område. I det følgende opridses de udfordringer, kerneenergien for tiden står over for, og hvordan der satses på den i Europa, og derpå gøres der rede for programmets hovedtræk og overordnede mål. Til de udvalgte forskningstemaer, nemlig fusionsenergi, fissionsenergi og strålingsbeskyttelse, svarer et antal specifikke mål, som udmøntes i en lang række forskningsaktiviteter, der skal sættes i værk i de kommende fire år.

DOKUMENT

Rådets beslutning 2006/970/EF af 18. december 2006 om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram (2007-2011) for forskning og uddannelse på det nukleare område [Den Europæiske Unions Tidende L 400 af 30.12.2006], og

Rådets beslutning 2006/977/Euratom af 19. december 2006 om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) [Den Europæiske Unions Tidende L 400 af 30. december 2006].

RESUMÉ

Kernekraftværkerne alene står nu for en tredjedel af elproduktionen i Den Europæiske Union (EU). I den forstand er de en vigtig energikilde. Derudover spiller kerneenergien som en af de renere energiformer en afgørende rolle for miljøet (mindre udledning af drivhusgas). Og endelig bidrager den til at gøre EU's energiforsyning mere uafhængig og sikker og til at sprede forsyningskilderne.

På længere sigt skal fusionsenergien * muliggøre næsten ubegrænsede forsyninger med ren energi. Det giver ubestrideligt ITER -projektet * en ganske særlig værdi. Derfor står gennemførelsen og udnyttelsen af dette projekt i centrum for EU's nuværende strategi. Ambitioner i denne størrelsesorden kræver et solidt og målrettet europæisk forsknings- og udviklingsprogram.

Den traditionelle atomkraft, kernefissionen * , er dog stadig en brugbar løsning. På dette område synes det nødvendigt at koncentrere forsknings- og uddannelsesindsatsen om nuklear sikkerhed (strålingsbeskyttelse *), bæredygtig forvaltning af affald samt sektorens generelle effektivitet og konkurrencedygtighed.

Løsningen på Europas energiproblemer forudsætter derfor, at de energikilder og infrastrukturanlæg, de kompetencer og den knowhow, der endnu findes, bevares, men også, at der forskes i nye videnskabelige og teknologiske muligheder. På denne baggrund bør særprogrammet for det nukleare område både opretholde et tilstrækkeligt investeringsniveau for forskningen og optimere samarbejdet mellem EU og medlemsstaterne.

SÆRTRÆK OG OVERORDNEDE MÅL

Euratom-programmet, som løber indtil 2011, er opdelt i to særprogrammer. Det første program omfatter forskning i nuklear fusionsenergi, nuklear fissionsenergi og strålingsbeskyttelse. Det andet program vedrører Det Fælles Forskningscenters (Joint Research Centre - JRC) aktiviteter inden for nuklear energi.

Det samlede maksimumbeløb til implementering af det syvende rammeprogram i perioden 2007-2011 er 2 751 mio. EUR. En væsentlig del af dette budget vil blive anvendt til finansiering af det internationale ITER-projekt inden for nuklear fusion.

Særprogrammet Euratom

Særprogrammet dækker følgende områder:

På disse områder sigter det hovedsagelig mod:

  • at højne ekspertise- og innovationsniveauet
  • at sikre et intenst samarbejde og en høj effektivitet gennem støtte til forskning og uddannelse.

På området nuklear fission og strålingsbeskyttelse er det programmets mål at tilvejebringe det nødvendige videnskabelige og tekniske grundlag for en bedre (på én gang mere sikker, mere resursebesparende, mere konkurrencedygtig og mere miljøvenlig) forvaltning af energien og af det affald og de virkninger, den er ophav til.

Forskningen i fusionsenergi vil blive koncentreret om:

  • at tilvejebringe videngrundlaget for ITER
  • at gennemføre ITER-anlæggets opførelsesfase, som skal munde ud i bygningen af reaktorprototyper forud for iværksættelsen af driftsfasen.

Inden for området nuklear fusion og strålingsbeskyttelse sigter programmet at etablere en sund videnskabelig og teknisk basis for bedre håndtering (sikrere og mere resurceeffektiv, konkurrencedygtigt og miljøvenligt) af energi og spild samt konsekvensen af dette.

Der vil desuden blive udarbejdet resultatindikatorer på tre niveauer:

  • Kvalitative og kvantitative indikatorer, som skal vise udviklingen eller retningen i de videnskabelige og tekniske fremskridt (nye standarder og redskaber, videnskabelige teknikker, patentansøgninger og licensaftaler vedrørende nye produkter, processer, tjenester m.v.).
  • Forvaltningsindikatorer (intern bedømmelse af resultaterne, beslutningsprocessen, budgetgennemførelsen, frister for underskrivelse af kontrakter, betalingsfrister m.v.).
  • Såkaldte konsekvens- eller effektindikatorer (forskningens overordnede effektivitet i forhold til fastsatte mål, rammeprogrammets og særprogrammernes virkninger for gennemførelsen af Lissabon-, Göteborg- og Barcelonamålene).

Gennemførelsen af særprogrammet forventes at koste 2 234 mio. EUR i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2011. Beløbet fordeles således mellem aktivitetsområderne:

  • 1 947 mio. EUR går til forskning i fusionsenergi.
  • 287 mio. EUR afsættes til nuklear fissionsenergi og strålingsbeskyttelse.

Det Fælles Forskningscenters (JRC) aktiviteter

Det Fælles Forskningscenters (JRC) nukleare aktiviteter understøtter hele spektret af forskningsaktiviteter, som gennemføres i et tværnationalt samarbejde inden for følgende temaområder:

  • håndtering af nukleart affald, virkningen på miljøet
  • nuklear sikkerhed
  • nuklear sikkerhedskontrol.

Målene for og hovedlinjerne i disse aktioner er fastsat i bilaget til beslutning 2006/977/Euratom.

Gennemførelsen af særprogrammet forventes at koste 517 mio. EUR.

Det skal tilføjes, at gennemførelsen af det syvende rammeprogram, med dets forskellige særprogrammer og alle de forskningsaktiviteter, de sætter i gang, vil blive styret af grundlæggende etiske principper, men også af sociale, juridiske, socioøkonomiske, kulturelle og kønsligestillingsmæssige hensyn.

FORSKNINGSTEMAER

For hvert forskningstema (fusionsenergi, nuklear fission og strålingsbeskyttelse) er der fastsat et overordnet mål, som udmøntes i en lang række aktiviteter. For nuklear fission og strålingsbeskyttelse er der også fastsat specifikke formål.

Fusionsenergi

Det overordnede mål består her i at mobilisere alle aktører (forskere, industri, virksomheder, politiske beslutningstagere osv.) og al viden i det videnskabelige samfund omkring det europæiske forskningsprogram inden for fusionsenergi. Indsatsen vil konkret blive samlet om opførelsen og driften af ITER-anlægget og dets efterfølger DEMO *, men også om bredere projekter med forbindelse til udviklingen af fusionsenergi.

Der er planlagt aktiviteter på følgende syv områder:

  • opførelse af ITER
  • forskning og udvikling til forberedelse af ITER-anlæggets drift
  • teknologiaktiviteter til forberedelse af DEMO
  • mere langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • menneskelige resurser, undervisning og uddannelse
  • infrastruktur
  • reaktion på nye og uforudsete behov fra politikområderne.

EU vil bl.a. deltage i ITER-projektet på følgende måder:

  • forberedelse af anlægsstedet
  • oprettelse af ITER-organisationen
  • administration og personaleansættelse
  • generel teknisk og administrativ støtte
  • tilvejebringelse af udstyr og installationer, der er nødvendige for driften af anlægget
  • iværksættelse af et målrettet fysik- og teknologiprogram, der omfatter en evaluering af de vigtigste af de teknologier, der er nødvendige for driften af ITER-anlægget, og en sondering af scenarier for denne drift ved hjælp af målrettede forsøg og andre modelopstillingsaktiviteter.

DEMO skal afprøve teknologien og være model for fremtidige industrielle fusionsreaktorer. I øjeblikket går arbejdet videre med prøvninger og validering af materialer og teknologier og med reaktorkonstruktionen.

Ud over de aktiviteter, der er specielt rettet mod ITER og DEMO, vil der blive lagt vægt på at opbygge kompetence og udvide videngrundlaget på områder, der er centrale for udviklingen af de fremtidige fusionskraftværker. Dette forskningsarbejde har et dobbelt formål: at øge chancerne for, at fusionskraft bliver teknisk gennemførlig, og at sikre, at den bliver økonomisk rentabel. På dette område vil der hovedsagelig blive forsket i:

  • systemer til magnetisk indeslutning *
  • fusionsplasma *
  • sociologiske og økonomiske aspekter af energiproduktion ved kernefusion
  • fusion med inertiindeslutning *.

For at gøre det muligt at opfylde ITER-programmets - og i det hele taget fusionsenergiforskningens - behov for menneskelige resurser og uddannelse omfatter programmet:

  • støtte til, at forskere kan udveksles mellem organisationer, der er med i programmet, hvorved bedre samarbejde og integration af programmet fremmes og der gives næring til internationalt samarbejde
  • uddannelse af teknikere og forskere på postgraduat og postdoktoralt niveau, herunder brug af programmets faciliteter som basis for specialiseret uddannelse, seminarer og workshopper
  • fremme af innovation og udveksling af knowhow med tilknyttede universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder.

infrastrukturområdet, bliver opførelsen af ITER i Europa det nye europæiske forskningsprograms flagskib.

Som reaktion på eventuelle nye behov eller uforudsete politiske nødvendigheder, hvad angår energiforsyning, klimaændringer og bæredygtig udvikling, kan der iværksættes et program for accelereret udvikling af fusionskraften. Det ville indebære, at fusionsenergien kommer på markedet tidligere end forudset. Hovedmålet for et sådant accelereret program skulle være at bygge DEMO tidligere end planlagt, og dermed ville programmet også være afsluttet.

Nuklear fission

På dette område har det overordnede mål mange facetter:

  • at dække behovene for uddannelse
  • at øge støtten til infrastrukturanlæggene
  • at strukturere det europæiske forskningsrum
  • at udvikle en fælles opfattelse af de vigtigste problemer og fremgangsmåder på europæisk plan
  • at etablere forbindelser mellem de nationale programmer
  • at etablere netværkssamarbejde med internationale organisationer og tredjelande (USA, de nye uafhængige stater, Canada, Japan osv.)
  • at styrke Euratoms betydning for den internationale samordning af forskning og teknologiudvikling
  • at sørge for samordning med Det Fælles Forskningscenter (JRC)
  • at knytte bånd til forskningsaktiviteterne i det syvende rammeprogram
  • at fremme det internationale samarbejde.

Mere konkret rejser kernespaltningsprocesserne stadig mange spørgsmål om forvaltningen af det radioaktive affald. På dette punkt vil forsknings- og udviklingsindsatsen blive rettet mod:

  • forvaltning af og sikkerhed ved deponering i undergrunden af langlivet, højradioaktivt affald
  • den europæiske dimension ved forvaltning og deponering af dette affald
  • udvikling af processer, der gør det muligt at reducere dets mængde og omfang (f.eks. separation, transmutation * osv.).

Under dette program vil der også blive forsket i nukleare anlæg for at gøre dem mere sikre, resurseøkonomiske, miljøvenlige og konkurrencedygtige.

Programmet vil endvidere støtte konstruktion, renovering, opførelse og drift af infrastrukturanlæg for forskningen i nuklear fission. Det skal også gøres lettere for forskerne at få adgang til disse anlæg på tværs af grænserne.

Der vil blive iværksat en række foranstaltninger for menneskelige resurser og uddannelse i og uden for Europa for at fremme spredning af kompetencer og videnskabelig knowhow på hele aktivitetsområdet. Formålet med disse foranstaltninger er først og fremmest at sikre sektoren tilstrækkeligt med kvalificerede forskere og teknikere, bl.a. ved at:

  • forbedre samordningen mellem uddannelsesinstitutioner i EU (ækvivalens mellem diplomer i alle medlemsstater)
  • støtte praktikantophold og uddannelsesnetværk samt udveksling af studerende og forskere ved hjælp af tilskud og stipendier.

Strålingsbeskyttelse

Forskningen i strålingsbeskyttelse rettes mod risici ved langvarig udsættelse for små strålingsdoser og kommer til at omfatte:

  • kvantificering af disse risici (epidemiologiske undersøgelser, forskning i cellebiologi, molekylebiologi osv.)
  • øget sikkerhed og effektivitet for medicinske anvendelser af stråling
  • bedre sammenhæng og integration i katastrofehåndteringen, herunder genopretning af berørte områder
  • udvikling af robuste og praktisk anvendelige metoder til håndtering af virkningerne (på sundhed og miljø) af ulovlig brug af stråling eller radioaktive materialer
  • mere effektiv integration af nationale forskningsaktiviteter på andre områder (radioøkologi *, dosimetri * osv.).

Kontekst

Siden 1984 har EU ført en politik for forskning og teknologiudvikling, der er baseret på flerårige rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram er det andet, siden Lissabon-strategien blev lanceret i 2000, og det skal spille en hovedrolle for vækst og beskæftigelse i Europa i de kommende år. Kommissionen ønsker at udvikle den "videntrekant", der dannes af forsknings-, uddannelses- og innovationspolitikken, for at lade kundskaberne tjene den økonomiske dynamik og de sociale og miljømæssige fremskridt.

Dokumentets nøglebegreber
  • Intertiindeslutning: Fusion ved inertiindeslutning består i at rette meget kraftige laserstrålebundter (eller strålebundter af accelererede partikler) mod en blanding af deuterium og tritium (brintisotoper) i en meget lille, hul glaskugle.
  • Magnetisk indeslutning: Fusion ved magnetisk indeslutning består i at opvarme brændstoffet i et lufttomt kammer og ved hjælp kraftige elektromagnetiske felter forhindre det i at udvide sig. Brændstoffet skal på forhånd være omdannet til plasma, som derpå lader sig påvirke af magnetfelterne.
  • DEMO: Demonstrationsreaktor (industriel, elproducerende prototype).
  • Dosimetri: Måling af radioaktivitetsdoser.
  • Nuklear fission: Kernespaltning, eller blot 'fission', er det, der foregår, når en tung atomkerne (som i uran eller plutonium) spaltes i to (eller flere) lettere kerner under afgivelse af store mængder energi.
  • Nuklear fusion: Kernefusion er den ene af de to typer af termonuklear reaktion. Det er en proces, hvor to atomkerner smelter sammen og danner en tungere kerne. Sammensmeltningen af lette kerner afgiver enorme mængder energi, der kommer af massedefekten (kernebindingsenergi). Denne reaktion foregår i solen og alle universets stjerner.
  • ITER: International termonuklear forsøgsreaktor, et forskningsanlæg, hvis opgave er at påvise den videnskabelige og tekniske gennemførlighed af termonuklear fusion.
  • Fusionsplasma: En tilstandsform, der gør fusion mulig. Det er en særlig tilstandsform, hvor atomer eller molekyler, der har mistet en eller flere elektroner, danner en ioniseret gasart.
  • Radioøkologi (eller strålingsøkologi): Den del af økologien, der handler om forholdet mellem levende arter og radioaktivitet i deres miljø.
  • Strålingsbeskyttelse: Alle de forholdsregler, der skal beskytte mennesker og miljø mod skadelige virkninger af ioniserende stråling (virkninger af radioaktivitet) og samtidig gøre det muligt at udnytte den.
  • Transmutation: I fysikken betegnelsen for visse radioaktive atomers evne til at omdanne sig til et andet atom. På det nukleare område muliggør transmutation omdannelse af langlivede radioaktive isotoper til kortlivede eller stabile isotoper.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende
Beslutning 2006/970/EF 1.1.2007 - 31.12.2013 - EUT L 400 af 30.12.2006
Beslutning 2006/977/Euratom 1.1.2007 - 31.12.2013 - EUT L 400 af 30.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (Euratom) nr. 1908/2006 af 19. december 2006 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011) [Den Europæiske Unions Tidende L 400 af 30. december 2006]
Forordningen fastsætter regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram (2007-2011). Dokumentet falder i fire kapitler: Indledende bestemmelser (genstand, definitioner og fortrolighed), deltagelse i indirekte aktioner (deltagelsesbetingelser, procedureforhold m.v.), formidling og nyttiggørelse (ejendomsret, beskyttelse, offentliggørelse, formidling og nyttiggørelse af ny og eksisterende viden samt adgangsret til denne viden) samt særlige deltagelsesregler for aktiviteter under forskningstemaet "fusionsenergiforskning".

Seneste ajourføring: 10.07.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top