RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Særprogrammet "Kapacitet"

Dette særprogram har til formål at styrke forskningsinfrastrukturerne i Europa. De forskellige aktioner, der gennemføres, har til formål dels at bringe SMV, regionerne, civilsamfundet og tredjelande sammen med forskersamfundet og dels at styrke disse forskellige aktørers forskningspotentiale og sammenhængen mellem politikkerne. Det foreliggende dokument indeholder en udførlig præsentation af særprogrammet (specifikke mål, særtræk, fremgangsmåder, aktivitetsområder osv.).

DOKUMENT

Rådets beslutning 2006/974/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Kapacitet til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).

RESUMÉ

I tilknytning til tidligere aktioner fokuserer særprogrammet "Kapacitet" hovedsageligt på at oprette nye forsknings- og innovationsinfrastrukturer i Europa.

Til dette formål er der i programmet fastsat en strategisk fremgangsmåde i to faser: en forberedende fase og en opførelsesfase. Denne fremgangsmåde berører følgende områder:

  • forskningsinfrastruktur
  • forskning for SMV'er
  • videnbaserede regioner
  • forskningspotentiale
  • forholdet mellem videnskab og samfund
  • tværgående internationalt samarbejde.

Gennemførelsen af særprogrammet forventes at koste 4 097 mio. EUR fra 1. januar 2007 til 31. december 2013.

OVERORDNEDE SÆRTRÆK OG MÅL

De ressourcer, som mobiliseres i medfør af programmet, udnyttes til at opfylde specifikke mål for hvert område:

  • optimal anvendelse og udvikling af forskningsinfrastruktur
  • styrkelse af SMV'ers innovative kapacitet og deres evne til at drage fordel af forskning
  • fremme og styrkelse af udviklingen af regionale forskningsbaserede kompetenceklynger
  • frigørelse af forskningspotentialet i Den Europæiske Unions konvergensregioner og fjernområder
  • sammenføring af videnskab og samfund
  • fremme af internationalt samarbejde
  • fremme af en større sammenhæng i forskningspolitikkerne og synergi med andre EF-politikker og programmer.

Det skal tilføjes, at gennemførelsen af det syvende rammeprogram med dets forskellige særprogrammer og alle de forskningsaktiviteter, der sættes i gang herunder, vil blive styret af grundlæggende etiske principper, men også af sociale, juridiske, socioøkonomiske, kulturelle og kønsligestillingsmæssige hensyn.

TEMAER: MÅL, FREMGANGSMÅDER OG AKTIVITETER

For hvert tema i særprogrammet opstilles:

  • et specifikt mål
  • en tilpasset fremgangsmåde
  • konkrete aktiviteter.

Forskningsinfrastruktur

Særprogrammet tilsigter på dette område at optimere anvendelsen og udviklingen af den eksisterende forskningsinfrastruktur i Europa *, men også at yde støtte til at opføre ny eller modernisere forskningsinfrastruktur. Der kan endvidere overvejes støtteforanstaltninger for at reagere på eventuelle behov, der måtte opstå. Mere overordnet set handler det om at styrke den europæiske teknologiske knowhow til fordel for en mere konkurrencedygtig og dynamisk videnøkonomi.

Aktionerne vedrørende forskningsinfrastruktur (eksisterende eller nyopført) samt opfyldelse af nye behov består i at:

  • fremme adgangen til de bestående strukturer på tværs af landegrænser
  • forbedre samarbejdet via en integreret modernisering
  • udvikle online infrastrukturer baseret på IKT
  • støtte planlægningen og opførelsen af nye infrastrukturer
  • styrke samarbejdet inden for det europæiske forskningsområde på internationalt plan.

Budgettet for dette forskningsområde er på 1 715 mio. EUR.

Forskning for smv'er

For at sætte SMV og SMV-sammenslutninger bedre i stand til at udnytte forskningsmæssige landvindinger til gavn for deres vækst, knowhow og innovationskapacitet er der indført to specifikke ordninger:

  • den ene har til formål at bistå mindre grupper af virksomheder med på kort sigt at løse fælles eller komplementære teknologiske problemer
  • den anden har til formål at finde tekniske løsninger på problemer, der er fælles for et stort antal smv'er over en længere tidshorisont (f.eks. overensstemmelse med europæiske normer og bestemmelser inden for sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse).

Disse ordninger vil blive finansieret med 1 336 mio. EUR.

Videnbaserede regioner

Hovedmålet med særprogrammet på dette område består i at styrke de europæiske regioners forskningspotentiale. Der lægges til dette formål vægt på støtte til udvikling af "kompetenceklynger", der fører regionale myndigheder, universiteter, forskningscentre, virksomheder og andre relevante aktører i hele Europa sammen. I programmet lægges der også vægt på en bedre samordning mellem regionalpolitikken og forskningsrelaterede politikker.

De forskellige projekter under dette tema vedrører følgende aktiviteter:

  • analyse, udarbejdelse og gennemførelse af kompetenceklyngernes forskningsdagsordener (plan over kapaciteter og F&U-relaterede prioriteter)
  • mentor-ordninger, hvor regioner med en mindre udviklet forskningsprofil vejledes af regioner med et højt forskningsniveau bl.a. via oprettelsen af tværnationale regionale konsortier
  • initiativer med henblik på en bedre integration af forskningsaktører og -institutioner i regionale økonomier (f.eks. aktiviteter på tværs af landegrænser, som tilrettelægges inden for kompetenceklyngerne)
  • aktiviteter, der skal fremme systematisk informationsudveksling og samspil mellem lignende projekter (f.eks. analyser og sammenfattende workshopper, rundbordskonferencer og publikationer).

Budgettet for de vidensbaserede regioner vil være på 126 mio. EUR.

Forskningspotentiale

Programmets aktiviteter vil fokusere på teknologisk mindre udviklede regioner i Den Europæiske Union (EU) og på fjernområder, så disse får mulighed for at udnytte deres forskningskapacitet. Dette forventes på længere sigt at ville gøre det muligt kraftigt at forøge forskningspotentialet (øget viden, udvikling af nye kompetencer og øget synlighed) i det udvidede EU.

Blandt de konkrete aktiviteter tilskynder aktionen navnlig til at danne strategiske partnerskaber, herunder parvist samarbejde, mellem forskergrupper (både fra den offentlige og den private sektor) i disse regioner og førende forskergrupper fra andre europæiske regioner. Disse partnerskaber og det parvise samarbejde vil give forskergrupper, der udvælges ud fra deres kvalitet og potentiale, i de teknologisk mindst udviklede regioner mulighed for at drage fordel af:

  • udveksling af knowhow og erfaring
  • ansættelse af erfarne forskere med ansvar for videnoverførsel og uddannelse
  • anskaffelse og udvikling af forskningsudstyr
  • afholdelse af workshopper og konferencer
  • gennemførelse af formidlings- og oplysningsaktiviteter for at gøre dem mere synlige.

Der vil blive tildelt et beløb på 340 mio. EUR til udvikling af forskningspotentiale.

Forholdet mellem videnskab og samfund

Opbygningen af et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund forudsætter nødvendigvis, at den videnskabelige dimension integreres i det europæiske samfund.

Den videnskabelige forskning er drivkraft for innovation og dermed for vækst, velstand og bæredygtig udvikling, men generelt set er den ikke tilstrækkelig integreret i samfundet. Der kan peges på flere årsager til dette:

  • utilstrækkelig inddragelse af offentligheden i prioriteringen og fastlæggelsen af retningslinjerne for forskningspolitikken
  • et relativt negativt image af bestemte videnskabelige udviklinger (manglende kontrol og tvivl om respekten for grundlæggende værdier)
  • en opfattelse af, at videnskaben befinder sig fjernt fra det daglige økonomiske og samfundsmæssige liv
  • tvivl om, hvorvidt de videnskabelige resultater, der stilles til rådighed for de politiske beslutningstagere, nu også er objektive.

Mange faktorer bidrager til brydningen mellem på den ene side ønsket om til stadighed at drive forskningen videre for at løse de store samfundsmæssige udfordringer (sygdomme, forurening, epidemier, arbejdsløshed, klimaændringer, den demografiske aldring osv.) og på den anden side den tiltagende følelse af mistro med hensyn til de mulige konsekvenser af videnskaben.

I lyset af risikoen for, at der opstår en videnskabelig kløft i vore samfund, forekommer det derfor afgørende at:

  • tilstræbe en mere åben, transparent og etisk videnskabelig forskning
  • styrke Europas rolle på verdensplan i debatten om fælles værdier, lige muligheder og dialog i samfundet
  • bygge bro mellem dem med en videnskabelig uddannelse og resten af befolkningen
  • fremme en positiv holdning til videnskabs- og forskningskultur
  • fremme den offentlige debat om forskningspolitikken
  • gøre videnskab lettere tilgængelig og meningsfuld for alle
  • skabe endnu bedre muligheder for kvinder i forskerkarrierer
  • gøre den videnskabelige kommunikation og formidling mere tidssvarende (udnytte nye kommunikationsformer for at nå ud til et større publikum).

Dette tema gennemføres med tre hovedlinjer:

  • styring af forholdet mellem videnskab og samfund: styrke og forbedre det europæiske videnskabelige system, foregribe og løse politiske, etiske og samfundsmæssige problemer, og skabe bedre forståelse af videnskabens og teknologiens plads i samfundet og universiteternes fremtidige rolle
  • det videnskabelige miljøs potentiale og fremtidsperspektiver: konsolidere kvinders og unges rolle
  • videnskabelig kommunikation og formidling: genskabe forbindelsen mellem videnskab og samfund.

For det europæiske videnskabelige system står tre opgaver på dagsordenen:

  • en forbedret udnyttelse af videnskabelig rådgivning og ekspertise i udarbejdelsen og konsekvensvurderingen af politikker i Europa
  • fremme af gensidig tillid og selvregulering i forskerverdenen
  • tilskyndelse til debat om informationsspredning.

Med hensyn til at foregribe og løse politiske, etiske og samfundsmæssige problemer, spiller to forhold en rolle:

  • styrket deltagelse i debatten om videnskabsrelaterede spørgsmål
  • iværksættelse af en oplyst debat om etik og videnskab.

For at skabe en bedre forståelse af videnskabens og teknologiens plads i samfundet anbefales det i programmet at etablere faglige universitetsnetværk. Disse skulle have til opgave at vise videnskabens konkrete bidrag til opbygningen af det europæiske samfund og den europæiske identitet. Flere aspekter i den forbindelse må belyses:

  • samspillet mellem videnskab, demokrati og lovgivning
  • forskning i videnskabs- og teknologietik
  • videnskabens og kulturens gensidige påvirkning
  • forskernes rolle og image.

For så vidt angår universiteternes fremtidige rolle, lægges hovedvægten på:

  • definition af bedre rammevilkår for at optimere universitetsforskningen
  • støtte til fremme af strukturerede partnerskaber med erhvervslivet
  • øget udveksling af viden mellem universiteterne og samfundet som helhed.

Desuden opstilles en ramme for at styrke kvinders rolle og det kønspolitiske aspekt i den videnskabelige forskning.

Tilsvarende vil de aktiviteter, der er målrettet unge, fokusere på:

  • støtte til undervisning i naturvidenskabelige fag i skolerne
  • tættere forbindelse mellem undervisningen i naturvidenskabelige fag og naturvidenskabelige karrierer
  • forsknings- og koordineringsforanstaltninger omkring nye undervisningsmetoder inden for naturvidenskabelige fag.

Endelig, hvad angår videnskabelig kommunikation og formidling, rettes indsatsen mod følgende aspekter:

  • pålidelighed af de oplysninger, der stilles til rådighed for fagpressen
  • oprettelse af et europæisk videnskabeligt informationscenter
  • uddannelse og udveksling af bedste praksis med henblik på at bringe medierne og forskersamfundet tættere på hinanden
  • styrkelse af den europæiske dimension i videnskabelige arrangementer rettet mod offentligheden
  • forbedring af videnskabens synlighed via audiovisuelle medier
  • fremme af kommunikation på tværs af landegrænser (f.eks. uddeling af eftertragtede priser)
  • forskning i nye videnskabelige kommunikations- og formidlingsmetoder.

Budgettet for dette temaområde er på 330 mio. EUR.

Internationalt samarbejde

Med henblik på at opstille en førende international videnskabs- og teknologipolitik har EU til hensigt at:

  • støtte den europæiske konkurrenceevne ved at indgå strategiske partnerskaber med tredjelande og tage imod de bedste tredjelandeforskere
  • løse problemer af global karakter, som tredjelande står eller kunne stå overfor.

Tredjelandesamarbejdet vedrører hovedsagelig kandidatlandene, middelhavspartnerlandene, landene i det vestlige Balkan samt landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien (EECCA), udviklingslandene og vækstøkonomierne.

Dette samarbejde udmøntes i:

  • fastlæggelse af prioriteringer og opstilling af politikker
  • styrkelse og udbygning af partnerskaber
  • forbedret samordning af nationale politikker og aktiviteter.

Et budget på 180 mio. EUR vil blive afsat til internationale samarbejdsaktiviteter.

Sammenhængende udvikling af forskningspolitikker

Ud over at styrke effektiviteten af og sammenhængen i medlemsstaternes og Fællesskabets forskningspolitikker har EU som målsætning at:

  • forstærke deres koordinering med andre politikker
  • forbedre effekten af den offentlige forskning og dens bånd til erhvervslivet
  • fremme den offentlige støtte og dens løftestangseffekt på private investeringer

For at gøre dette skal der aftales aktiviteter på to felter:

  • overvågning og analyse af forskningsrelaterede offentlige politikker og den private sektors forskningsrelaterede erhvervsstrategier, herunder deres virkning
  • støtte til initiativer gennem den åbne koordinationsmetode og tværnationalt samarbejde.

Dette tema finansieres af programmet med 70 mio. EUR.

Baggrund

Siden 1984 har EU ført en politik for forskning og teknologisk udvikling, der er baseret på flerårige rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram er det andet, siden Lissabon-strategien blev lanceret i 2000, og det skal spille en hovedrolle for vækst og beskæftigelse i Europa i de kommende år.

Dokumentets nøglebegreber
  • Forskningsinfrastruktur: faciliteter, ressourcer og tjenester, som er nødvendige for forskningen inden for alle videnskabelige og teknologiske områder. Denne definition omfatter personaleressourcer, udstyr, videnbaserede ressourcer, informations- og kommunikationsteknologi og alle andre enheder, der anvendes til forskningsformål.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2006/974/EF

1.1.2007-31.12.2013

-

EUT L 400 af 30.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 29. april 2009 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske Udvalg og Regionsudvalget – Status over gennemførelsen af EU’s syvende rammeprogram for forskning [KOM(2009) 209 – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Der er stærk efterspørgsel efter alle aktiviteterne under programmet “Kapacitet”, navnlig dem der yder støtte til forskning til fordel for SMV'er og SMV-sammenslutninger.
Manglende ressourcer på EU-niveau og nationalt niveau gør det vanskeligt at gennemføre de 44 prioriterede infrastrukturprojekter af strategisk europæisk interesse, der er udpeget af
Det Europæiske Strategiske Forum om Forskningsinfrastruktur (ESFRI). Vedtagelsen af et nyt retsgrundlag for europæisk forskningsinfrastruktur i 2009 skulle sætte skub i udviklingen og giver sikkerhed for den finansielle planlægning og samordning med de øvrige finansieringsinstrumenter (EIB og strukturfondene).
Initiativerne “Forskningspotentiale” og “Videnbaserede regioner” har til formål at opbygge forskningskompetence på tværs af regionerne, navnlig i konvergensregionerne, men har
tilsyneladende ikke tilstrækkelige budgetmidler til at have en mærkbar virkning. Mere effektiv og målrettet anvendelse af strukturfondene ville i samspil med rammeprogrammets mål og instrumenter kunne bidrage betydeligt mere til at fremme den videnskabelige og teknologiske ekspertise i EU.
Bestræbelserne på at opbygge et partnerskab på EU-niveau mellem videnskab og samfund er
blevet styrket.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 743/2008/EF af 9. juli 2008 om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forsknings- og udviklingsintensive små og mellemstore virksomheder [Den Europæiske Unions Tidende L 201 af 30.7.2008].
Eurostars programmet støtter FoU-intensive SMV’er. Programmet tager udgangspunkt i EU-traktatens artikel 169 om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater. Det fælles Eurostars program tager sigte på at koordinere og synkronisere de relevante nationale forsknings- og innovationsprogrammer med henblik på at skabe et fælles program, der er karakteriseret ved videnskabelig, forvaltningsmæssig og finansiel integration, og som bidrager markant til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum.
Eurostars programmet varetages under Eureka og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (kapacitet).
Programmet medfinansieres af medlemsstaterne og øvrige deltagende tredjelande samt af Fællesskabet. Fællesskabets finansieringsandel beløber sig til 100 mio. EUR, og de 22 EU-medlemsstater og de 5 associerede lande under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling bidrager med en samlet andel på yderligere 300 mio. EUR. Dertil kommer en privat finansieringsandel på 400 mio. EUR. Det samlede beløb, der tildeles til Europas FoU-intensive SMV’er når dermed op på 800 mio. EUR fordelt over 6 år.

Seneste ajourføring: 30.05.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top