RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Syvende rammeprogram "Samarbejde"

Hovedsigtet med dette særprogram er at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører i forskningssektoren for at finde konkrete anvendelser for teknologier og viden til det europæiske samfund. Det gør samfundet bedre i stand til at imødegå de nuværende og kommende økonomiske, miljømæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Det foreliggende dokument redegør for de særlige forhold og mål samt de væsentligste retningslinjer, som udgør programmet. Efterfølgende redegøres der nærmere for mål, fremgangsmåder og aktiviteter for hvert område.

DOKUMENT

Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet 'Samarbejde' til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).

RESUMÉ

Et af hovedmålene med det syvende rammeprogram er at gøre Europa førende på verdensplan inden for videnskab og teknologi. I den forbindelse har særprogrammet "Samarbejde" til formål at støtte samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv, forskningscentre og myndigheder i hele EU og med resten af verden.

Dette særprogram rummer 9 temaer, der modsvarer de vigtigste områder inden for viden og teknologi, hvor det gælder om at støtte samarbejdet på tværs af landegrænser for at imødegå udfordringerne på det arbejdsmarkedsmæssige, økonomiske, miljømæssige og erhvervsmæssige område:

  • sundhed
  • fødevarer, landbrug og bioteknologi
  • informations- og kommunikationsteknologi
  • nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi
  • energi
  • miljø (herunder klimaændringer)
  • transport (herunder luftfartsteknik)
  • samfundsvidenskaber og humaniora
  • sikkerhed og rummet.

Gennemførelsen af særprogrammet forventes at koste 32 413 mio. EUR fra 1. januar 2007 til 31. december 2013.

OVERORDNEDE SÆRTRÆK OG MÅL

Med særprogrammet "Samarbejde" tilstræbes det at opfylde flere mål på kortere eller længere sigt for at styrke EU's konkurrenceevne inden for videnskab og teknologi.

Disse mål er at:

  • bidrage til en bæredygtig udvikling i sammenhæng med en indsats til fremme af forskning af topkvalitet
  • fremme ambitiøse fælleseuropæiske offentlig-private partnerskaber og derigennem udvikle grundlæggende teknologier via en iværksættelse af fælles teknologiinitiativer
  • forbedre samordningen af nationale forskningsprogrammer bl.a. ved at styrke ERA-NET-ordningen og indføre en ERA-NET Plus-ordning
  • etablere - i nært samarbejde med medlemsstaterne - fire specifikke initiativer, hvoraf de tre første vedrører områderne "Længst muligt i eget hjem", "forskning vedrørende Østersøen" og "metrologi", og det sidste tilstræber at forene de nationale smv-relaterede forskningsprogrammer
  • målrette fremgangsmåden for internationalt samarbejde bedre
  • opstille løsninger, der er tilpasset hvert tema, for at tage højde for nye behov og uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte.

Dette særprograms fornemste opgave består i at samle ressourcer, discipliner og videnskabelig kunnen. Desuden vil en forbedret koordinering af de nationale politikker, udbredelse af resultaterne i hele EU, oprettelse af fælleseuropæiske forskningshold og -net og imødegåelse af fælleseuropæiske politiske udfordringer forbedre integrationen af forskning og udvikling i EU.

Af hensyn til en optimal kontrol med programmets gennemførelse vil der blive udarbejdet resultatindikatorer på tre niveauer:

  • Kvantitative og kvalitative indikatorer, som skal vise udviklingen med hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt (bl.a. standarder, værktøjer, videnskabelige teknikker og tjenester)
  • forvaltningsindikatorer, hvormed resultaterne overvåges internt, og topchefernes beslutningstagning støttes (bl.a. budgetgennemførelse, tidspunkter for indgåelse af kontrakter og betalingsfrister)
  • virkningsindikatorer, som skal vurdere forskningens overordnede effektivitet set i forhold til EU's overordnede mål (f.eks. virkninger for virkeliggørelsen af Lissabon-, Göteborg- og Barcelona-målene og andre mål) og en vurdering på særprogrammernes niveau (f.eks. bidrag til EU's videnskabelige, teknologiske og økonomiske resultater).

TEMAERNE: RETNINGSLINJER

Gennemførelsen af de ni temaer (se ovenfor) for EU's indsats rummer en række aspekter:

  • fremme af tværfaglighed gennem tværtematiske oplæg til forsknings- og teknologiemner
  • tilpasning til ændrede behov og udnyttelse af nye muligheder ("nye behov" og "uforudsete behov for politisk beslutningsstøtte")
  • styrkelse af samordningen, hvad angår formidling af viden og overførsel af forskningsresultater, bl.a. gennem finansiering af netværks-/formidlingsinitiativer, seminarer og arrangementer, ekstern ekspertbistand og elektroniske informationstjenester
  • tilførsel af ny dynamik i små og mellemstore virksomheders (smv'ers) deltagelse, bl.a. takket være bedre finansielle og administrative procedurer, øget hensyntagen til deres behov og gennemførelse af støtteforanstaltninger
  • overholdelse af grundlæggende etiske principper, der er indeholdt i EU's charter om grundlæggende rettigheder, i lighed med arbejdsmarkedsmæssige, juridiske, socioøkonomiske, kulturelle og kønsligestillingsmæssige hensyn
  • fremme af forskningssamarbejde med henblik på at styrke den europæiske knowhows ry i en global sammenhæng
  • gennemførelse på særlige vilkår (merværdi, engagementets dybde, ingen mulighed for at nå målet med de eksisterende instrumenter) af fælles teknologiinitiativer, hvor private investeringer kombineres med nationale og europæiske offentlige midler
  • samordning af andre forskningsprogrammer end EU-programmer (nationale eller regionale) med ERA-NET-ordningen og via Fællesskabets deltagelse
  • støtte til internationalt forskningssamarbejde inden for videnskabs- og teknologipolitik med internationale samarbejdsaktioner, f.eks. strategiske forskningspartnerskaber med tredjelande eller problemløsning i parternes gensidige interesse og til deres gensidige fordel.

Sundhed

Programmet har et dobbelt mål for sundhed. For det første at forbedre sundhedstilstanden på såvel europæisk plan som globalt og for det andet at styrke konkurrenceevnen hos de europæiske industrier og virksomheder, der beskæftiger sig med dette område.

Med hensyn til fremgangsmåden vil der blive lagt vægt på:

  • implementeringsforskning (omsætning af grundlæggende opdagelser til kliniske anvendelser)
  • udvikling og validering af nye behandlingsmetoder
  • formidling af forskningsresultater
  • gennemførelse af metoder til sundhedsfremme, forebyggelse og imødegåelse af spredningen af sygdomme, diagnoseværktøjer og -teknologier samt bæredygtige og effektive sundhedssystemer (børns sundhed og demografisk aldring).

Inden for dette tema findes tre store aktivitetsområder:

  • udvikling af bioteknologi, generiske værktøjer og teknologier på sundhedsområdet
  • styrkelse af implementeringsforskning
  • optimering af sundhedsydelser.

Budgettet for dette tema beløber sig til 6 100 millioner euro.

Fødevarer, landbrug og bioteknologi

For dette område er det målet at opbygge en europæisk videnbaseret bioøkonomi og bringe alle deltagende parter sammen, herunder forskersamfundet og erhvervslivet. Det drejer sig hovedsageligt om at tilpasse forskningen til udviklingen i de aktuelle arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske udfordringer (bl.a. sunde fødevarer, bæredygtig udvikling, produktion og klimaændringer).

Med hensyn til fremgangsmåden lægges der hovedsagelig vægt på:

  • bæredygtig forvaltning, produktion og anvendelse af biologiske ressourcer
  • SMV'ers miljøeffektivitet og konkurrenceevne (der repræsenterer 90 % af landbrugsfødevaresektoren).

Dette udmønter sig i følgende aktiviteter:

  • der udvikles en bæredygtig produktion og forvaltning af biologiske ressourcer fra land, skov og vandmiljø
  • balancen mellem fødevarer, sundhed og velvære optimeres
  • biovidenskab og bioteknologi udnyttes til nonfood-formål (energi, industri, o.s.v.).

Budgettet for dette tema beløber sig til 1 935 millioner euro.

Informations- og kommunikationsteknologi

Her er det målet at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og tilpasningsevnen for informations og kommunikationsteknologi (IKT), så de samfundsmæssige og økonomiske behov opfyldes.

Den vedtagne fremgangsmåde lægger vægt på at:

  • styrke Europas videnskabelige og teknologiske grundlag inden for IKT,
  • sætte gang i innovation gennem brug af IKT
  • konkretisere de opnåede fremskridt i faktiske fordele for borgerne, virksomhederne, erhvervslivet og de offentlige myndigheder i Europa.

De planlagte aktiviteter vil koncentrere sig om:

  • strategisk forskning i innovative IKT-applikationer
  • integrering af viden og teknologier i alle samfundets sektorer i kraft af samarbejdsforanstaltninger og etablering af netværk, støtte til fælles teknologiinitiativer og samordning af nationale programmer.

Budgettet for dette tema beløber sig til 9 050 millioner euro.

Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi

På dette område er det målet at forbedre den europæiske industris konkurrenceevne, men også at sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en videnintensiv industri.

Til opfyldelsen af dette mål er der planlagt to forskellige fremgangsmåder:

  • på kort sigt fokuseres der på at samle viden og færdigheder
  • på længere sigt er det hensigten at drage fuld fordel af de perspektiver, der opstår med nanovidenskab og nanoteknologi med henblik på at skabe en industrisektor og en videnøkonomi.

Hvad angår aktiviteter, lægges der vægt på tværfaglig udvikling af nye produkter og materialer, men ligeledes på nye processer og teknikker.

Budgettet for dette tema beløber sig til 3 475 millioner euro.

Energi

Inden for dette tema består hovedmålet i at ændre det nuværende energisystem, der bygger på fossile brændstoffer, til et bæredygtigt, diversificeret og rentabelt energisystem, som er i stand til at imødegå de aktuelle udfordringer (energiafhængighed, klimaændringer og konkurrenceevne).

Med hensyn til fremgangsmåden fokuseres forskningen på at udvikle rentable teknologier for at forbedre såvel lønsomhed som konkurrenceevne i europas energiøkonomi.

Der er tale om følgende anvendelser:

  • gennemførelse af programmet "brint- og brændselsceller"
  • udvikling af teknologier til el-produktion fra vedvarende energikilder
  • etablering af teknologier til at producere brændstof ud fra vedvarende energikilder
  • optimeret udnyttelse af vedvarende energikilder til opvarmning og køling
  • udvikling af CO2-opsamlings- og -lagringsteknikker
  • udvikling af renere kulteknologier
  • oprettelse af intelligente energinet (effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og pålidelighed)
  • forøgelse af energieffektiviteten
  • udnyttelse af videngrundlaget for energipolitiske beslutninger.

Budgettet for dette tema beløber sig til 2 350 millioner euro.

Miljø

For indeværende består den væsentligste udfordring i at udvikle de nødvendige teknologier, hvormed der kan skabes en ligevægt mellem menneskers aktiviteter og en bæredygtig udnyttelse af miljøet og dettes ressourcer.

Til dette formål lægges hovedvægten på:

  • etablering af værktøjer til forebyggelse og afbødning af klimaændringer
  • opfyldelse af EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser
  • fremme af innoverende miljøteknologi)
  • samordning af nationale programmer
  • styrket formidling af forskningsresultater.

Ifølge særprogrammet gennemføres der forskningsrelaterede aktiviteter på flere områder for at finde passende løsninger på de kommende udfordringer:

  • klimaets og jordsystemets funktionsmåder
  • samspillet mellem miljørisikofaktorer og menneskers sundhed
  • krisestyring i forbindelse med naturkatastrofer
  • bevaring og bæredygtig forvaltning af naturressourcer og menneskeskabte ressourcer
  • udvikling i havmiljøet
  • udnyttelse af miljøteknologi til bæredygtig forvaltning og bevaring af miljøet
  • teknologivurdering, -verifikation og -afprøvning
  • jordobservation
  • udvikling af evalueringsværktøjer.

Budgettet for dette tema beløber sig til 1 935 millioner euro.

Transport

Inden for transport består målet frem for alt i at indføre mere konkurrencedygtige og sikrere, men samtidig også mere miljøvenlige strukturer.

Med hensyn til fremgangsmåden gives der forrang til opstilling og gennemførelse af nye politikker, hvorved de teknologiske fremskridt udnyttes til at gøre det europæiske transportsystem bæredygtigt. Den europæiske globale satellitnavigation, der omfatter Galileo og EGNOS, rummer i den forbindelse mange muligheder, som bør udnyttes.

Der er planlagt forskellige aktiviteter både inden for lufttransport og overfladetransport (jernbane, vej og indre vandveje).

Lufttransport:

  • transportnettene gøres mere miljøvenlige
  • tidseffektiviteten øges (præcision, trafikstyring m.v.)
  • kundetilfredshed og -sikkerhed forbedres
  • omkostningseffektiviteten optimeres
  • fly og passagerer beskyttes bedre
  • nye teknologier udnyttes.

Overfladetransport:

  • transportnettene gøres mere miljøvenlige
  • den kollektive transport fremmes, og transportkorridorer aflastes
  • der indføres bæredygtig trafik i byområder
  • sikkerhed og sikring forbedres
  • konkurrenceevnen styrkes.

Budgettet for dette tema beløber sig til 4 160 millioner euro.

Samfundsvidenskaber og humaniora

En bedre forståelse af de forskellige samfundsøkonomiske udfordringer, som Europa står over for (vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne m.v.), er anført som et mål, der skal opfyldes, for at der kan skabes fremskridt i de relevante politikker.

Til dette formål vil arbejdet foruden på den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning også bygge på de relevante nationale programmer. Dette arbejde lettes ved, at der oprettes tilpassede forskningsstrukturer. Der iværksættes specifikke formidlingsforanstaltninger (workshopper, konferencer, medier o.s.v.) med sigte dels på bestemte målgrupper (bl.a. politiske beslutningstagere), dels på den brede offentlighed.

De vigtigste aktiviteter består hovedsagelig i forskningsaktiviteter på følgende områder:

  • problemstillinger inden for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne
  • kompromisser eller synergivirkninger mellem økonomiske, sociale og miljømæssige mål i global sammenhæng
  • bæredygtig udvikling
  • vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger
  • Europa i verden
  • borgerne i Den Europæiske Union
  • udnyttelse af samfundsøkonomiske og videnskabelige indikatorer ved gennemførelsen af politikker
  • langsigtede udfordringer og områder af fælles interesse afdækkes på et tidligt tidspunkt.

Budgettet for dette tema beløber sig til 623 millioner euro.

Sikkerhed og rummet

Inden for disse to områder arbejdes der mod flere mål:

  • der udvikles teknologi og videngrundlag med fokus på civile anvendelsesformål for at sikre borgerne mod trusler (f.eks. terrorisme, kriminalitet, naturkatastrofer eller industriulykker)
  • der sikres optimal og samordnet anvendelse af eksisterende og ny teknologi til sikkerhedsformål og under overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder
  • der tilskyndes til samarbejde mellem udbydere og brugere af sikkerhedsløsninger
  • den europæiske sikkerhedsindustris teknologigrundlag styrkes, og dens konkurrenceevne forbedres
  • der ydes støtte til et europæisk rumprogram, som fokuserer på applikationer som GMES til gavn for borgerne og for den europæiske rumindustris konkurrenceevne.

På sikkerhedsområdet gives der prioritet til den civile dimension. Forskningen skal være tværfaglig. Den skal være tostrenget, dvs. udvikling af metoder samt integration, demonstration og validering af teknologi. Aktiviteterne centreres på fire områder omkring sikkerhedsmæssige opgaver med en europæisk merværdi (beskyttelse mod terrorisme og kriminalitet, infrastruktur- og forsyningssikkerhed, grænsekontrol og retablering af sikkerhed i krisesituationer) samt tre tværgående emner (sikkerhedssystemers integration og interoperabilitet, sikkerhed og samfund samt koordinering og strukturering af sikkerhedsforskning).

rumforskningsområdet arbejdes der på at stille satellitteknologier til rådighed for det europæiske samfund (sikkerhed, miljø og kommunikation), men også på at understøtte rumforskningsaktiviteter.

Budgetterne til sikkerhed og rummet beløber sig henholdsvis til 1 430 og 1 400 millioner euro.

Kontekst

Siden 1984 har EU ført en politik for forskning og teknologisk udvikling, der er baseret på flerårige rammeprogrammer. Det syvende rammeprogram er det andet, siden Lissabon-strategien blev lanceret i 2000, og det skal spille en hovedrolle for vækst og beskæftigelse i Europa i de kommende år. Kommissionen ønsker at udvikle den "videntrekant", der dannes af forsknings-, uddannelses- og innovationspolitikken, for at lade kundskaberne tjene den økonomiske dynamik og de sociale og miljømæssige fremskridt.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Beslutning 2006/971/EF

1.1.2007 - 31.1.2013

-

EUT L 400 af 30.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 29. april 2009 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om status over gennemførelsen af EU's syvende rammeprogram for forskning [KOM(2009) 209 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Instrumenterne til fælles forskning inden for programmet "Samarbejde" giver virksomheder og universiteter mulighed for at samarbejde i et miljø af "åben innovation" og fremmer fri udveksling af viden og teknologier. Fordelen ved Europa og dets indvirkning på struktureringen af det europæiske forskningsrum (EFR) er de afgørende kriterier i udvælgelsen af prioriterede emner, som er omfanget og anvendelsen af instrumentet.

Seneste ajourføring: 15.01.2010
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top