RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sjette rammeprogram (2000-2006): Nanoteknologi og nanovidenskab

Arkiv

Dette særprogram vil bistå Europa med at opbygge den nødvendige kapacitet til at udvikle og udnytte nanoteknologi og nanovidenskab med henblik på at skabe nye materialer, nyt udstyr eller nye systemer til kontrol i atomskala.

DOKUMENT

Rådets beslutning af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Strukturering af det europæiske forskningsrum" (2002-2006) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 294 af 29.10.2002].

RESUMÉ

Nanoteknologi betyder manipulering af atomer eller molekyler med henblik på fremstilling af materialer, udstyr og ny teknologi. Det drejer sig om at konstruere nyt udstyr med ekstraordinære egenskaber, atom for atom, molekyle for molekyle i nanoskala. Princippet for nanoteknologi er enkelt: I stedet for at formindske materialet for at nå frem til den mindste enhed, fjerner man helt denne enhed fra materialet.

Siden tidernes morgen har man udvundet materialer fra jorden, man har ændret dem, opvarmet dem, lagt dem under tryk, samlet dem osv. Alle disse procedurer forbruger meget energi og genererer også meget affald. Nutidens industriproduktion er baseret på dette produktionsprincip.

Men i nanoteknologien bruges de enkelte atomer direkte, og ved at manipulere, og samle dem dannes der atomgrupper, som kan bruges til fremstilling af nanomaterialer eller nanomaskiner.

Nanoteknologi (termen nano er afledt af det græske nannos, som betyder dværg) kræver en enorm indsats inden for grundforskning og anvendt forskning på specialtværfaglige områder: genomik og bioteknologi, bæredygtig udvikling, fødevaresikkerhed, luftfart, sundhed osv.

Nanoteknologi er ikke blot en kæmpestor udfordring på det tekniske og industrielle plan, fordi den er en drivkraft for den økonomiske konkurrenceevne, men også en enorm intellektuel, kulturel og uddannelsesmæssig udfordring.

Inden for nanoteknologi skelner man mellem tre hovedforskningsområder:

  • nanoelektronik: til små computere for at gøre dem mere ydedygtige og kraftigere, så de kan bruges både i hjemmet og i industrien,
  • nanobioteknologi: inden for medicin og sundhed bruges nanobioteknologi til at fremstille biosensorer, biomaterialer og andre maskiner til behandling af især kræft og hjerte-karsygdomme,
  • nanomaterialer: bruges til fremstilling af materialer til solenergi, optik osv.

Den del af det sjette rammeprograms budget, der er afsat til dette forskningstema (EN), udgør 1,3 mia. EUR, og aktionerne er koncentreret om tre hovedområder:

A) Nanoteknologi og nanovidenskab

Nanoteknologi og nanovidenskab er en ny tilgang til videnskab og materialeteknologi. Verdensmarkedet for nanoteknologi har et stort potentiale, og Den Europæiske Union må ikke forspilde sin konkurrencemæssige fordel for industrien. Målet er et at fremme etableringen af en europæisk industri omkring nanoteknologi og udviklingen heraf i de allerede eksisterende sektorer:

  • tværfaglig langsigtet forskning: processtyring og udvikling af forskningsudstyr,
  • supramolekylære strukturer og makromolekyler,
  • konstruktionsteknik i nanometerskala til materiale- og komponentfremstilling,
  • udvikling af udstyr og instrumenter til manipulering og kontrol,
  • anvendelser på områder som sundhed, kemi, energi, optik og miljø.

B) Videnbaserede multifunktionelle materialer

De nye multifunktionelle materialer vil med deres bedre ydeevne styrke den industrielle innovation i sektorer som transport, energi, medicin, elektronik og konstruktion.

  • tilvejebringelse af grundviden,
  • teknologi til fremstilling og omdannelse af multifunktionelle materialer,
  • understøttende teknik.

C) Nye produktionsprocesser og -midler

Målet er at udvikle industrisystemer med en helhedsorienteret indfaldsvinkel til produkterne ("fra vugge til grav"), lige fra produktion, anvendelse og effektivt genbrug af produkter til udvikling af forbedrede organisations- og styringsmodeller.

  • Udvikling af fleksible og intelligente produktionssystemer og - processer ved udnyttelse af fremskridt inden for virtuel produktion, højpræcisionsteknik osv.
  • systemforskning til bæredygtig affaldshåndtering, nedbringelse af forbruget af basisprodukter, forureningsbekæmpelse osv.
  • udvikling af nye principper for optimering af industrielle systemers, produkters og tjenesters livscyklus med henblik på at bekæmpe farlige stoffer i miljøet.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Beslutning 1513/2002/EFGældende fra: 1.1.2003
Gældende til: 31.12.2006
-EFT L 294 af 29.10.2002

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen "Mod en europæisk strategi for nanoteknologi" [KOM(2004) 338 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 04.01.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top