RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sjette rammeprogram (2000-2006): Genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste

Arkiv

Dette særprogram vil sikre en integreret udnyttelse af, at det er lykkedes at kortlægge genomer i levende organismer til gavn for folkesundheden, EU's bioteknologiske industris konkurrenceevne, samt miljøet og landbruget.

DOKUMENT

Rådets beslutning 2002/835 af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Strukturering af det europæiske forskningsrum" (2002-2006) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 294 af 29.10.2002].

RESUMÉ

Den totale kortlægning af det humane genom i slutningen af 2000 markerer begyndelsen på en ny revolutionær videnskabelig epoke. Den komplette kortlægning af de menneskelige arveanlæg åbner et nyt gigantisk område, hvor der bliver behov for en meget vidtgående samlet forskningsindsats.

Udviklingen inden for genomforskningen (undersøgelse af en levende organismes samlede arveanlæg) og bioteknologien (genmanipulation af molekyler eller transgene organismer) kan fuldstændigt ændre lægevidenskabens tilgang til sygdomsbehandling gennem ændring af defekte gener eller produktion af nye medikamenter.

I den forbindelse har det sjette rammeprogram stillet en ubestridelig ekspertkapacitet til rådighed inden for bioteknologien i tråd med visionen om det europæiske forskningsrum.

Unionens aktion er koncentreret om to store områder, hvortil der i alt er bevilget 2 255 millioner euro:

  • den avancerede genomforskning og dens anvendelse i sundhedens tjeneste;
  • bekæmpelse af de alvorligste sygdomme.

I. DEN AVANCEREDE GENOMFORSKNING OG DENS ANVENDELSE I SUNDHEDENS TJENESTE

Genomforskningen kommer til at påvirke dagliglivet for mange borgere i de kommende år. Følgevirkningerne for sundhedssektoren, landbrug, skovbrug og fiskeri giver anledning til at tro, at genomforskningen kan blive fremtidens videnskab. På dette område skelner det sjette rammeprogram mellem to aktivitetslinjer:

A. Den funktionelle genomforsknings grundviden og grundredskaber anvendt på alle organismer

Målet er at fremme forståelsen for genomforskningen med henblik på at afdække genernes funktion og produkter samt at forbedre folkesundheden. Forskningsaktiviteterne dækker følgende aspekter:

  • geners og proteiners ekspression. Mål: at gøre det muligt at kortlægge genernes funktion og de genetiske produkter samt at studere proteiners regulering og funktion inden for såvel normal som patologisk celleaktivitet;
  • strukturel genomforskning. Mål: at afdække proteiners og andre makromolekylers tredimensionale struktur med henblik på at øge forståelsen af proteiners funktion ved udformningen af medikamenter;
  • sammenlignende genomforskning og populationsgenetik. Mål: at gøre det muligt at anvende modelorganismer til at forudsige og afprøve geners funktion;
  • bioinformatik. Mål: at opnå nyttige redskaber til brug ved styring og fortolkning af den stadigt voksende mængde data om genomer og stille disse til rådighed for forskersamfundet;
  • tværfaglige metoder inden for den funktionelle genomforskning. Mål: at studere de grundlæggende biologiske processer ved at integrere samtlige innovative metoder.

B. Anvendelse af viden og teknikker fra genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste

Målet er at fremme EU's bioteknologiske industris konkurrenceevne ved at udnytte de store mængder biologiske data fra genomforskningen og den bioteknologiske udvikling .

Forskningsaktiviteterne sigter på at dække de teknologiske platforme til udvikling af nye redskaber inden for diagnostik, forebyggelse og behandling, herunder forskning i stamceller (celler, der er i stand til at formere sig og specialisere sig) og metoder, der kan erstatte dyreforsøg. Formålet med denne fremgangsmåde er endvidere at stimulere samarbejdet mellem universiteterne og industrien.

II. BEKÆMPELSE AF DE ALVORLIGSTE SYGDOMME

Der anvendes både forebyggelse, isolering og behandling i bekæmpelsen af sjældne sygdomme, hvor lægernes og videnskabens indsats endnu ikke har båret frugt. På dette område skelnes der mellem tre indsatsområder:

A. Anvendelsesorienterettilgang til viden og teknologi inden for medicinsk genomik

Målet er at udforme strategier for forebyggelse og håndtering af sygdomme hos mennesker, herunder anvendelse af dyre- og plantegenomik, især på følgende områder:

  • bekæmpelse af hjerte-og kredsløbssygdomme, nervesygdomme, diabetes og sjældne sygdomme. Mål: at forbedre forebyggelse og behandling og at samle forskningsmidlerne i bekæmpelsen af disse sygdomme;
  • bekæmpelse af resistens over for antibiotika og andre medikamenter. Mål: at angribe de smitstoffer, der er resistente mod medikamenterne;
  • hjerneforskning og bekæmpelse af sygdomme i nervesystemet. Mål: at anvende oplysningerne om genomet (en persons samlede arveanlæg) for bedre at kunne forstå hjernens funktion og funktionsforstyrrelser;
  • undersøgelser af den menneskelige udvikling og aldringsprocessen. Mål: at blive i stand til bedre at forstå den menneskelige udvikling, herunder aldringsprocessen.

B. Bekæmpelse af kræft

Et af de største indsatsområder for folkesundheden i EU er bekæmpelsen af kræft. Hvert år diagnosticeres der tæt ved 4 millioner nye tilfælde, hvilket dermed bliver dødsårsag nummer to i EU.

Rammeprogrammet sigter på at udforme bedre strategier for bedre behandling og tidligere diagnose med mindst mulige bivirkninger. Tilgangen er meget bred og går ud på at udvikle patientfokuserede strategier (konsekvenser af bestråling, hormonbehandling osv.) fra forebyggelse over diagnose til behandling. I den sammenhæng er der tre indbyrdes forbundne elementer:

  • udvikling af netværk og initiativer til koordinering af forskningsaktiviteter på nationalt plan og udnyttelse af resultaterne af kræftforskningen i EU;
  • støtte til klinisk forskning med henblik på at godkende nye og forbedrede behandlingsmetoder. Den kliniske fase, der går forud for og afslutter den endelige udformning af enhver behandling, spiller en meget vigtig nøglerolle for patientens livskvalitet;
  • støtte til "translationel" forskning til viderebefordring af grundlæggende viden.


C. Bekæmpelse af de vigtigste fattigdomsrelaterede smitsomme sygdomme

Målet er at tage kampen op mod den alvorlige situation i de fattigste udviklingslande forårsaget af de tre vigtigste smitsomme sygdomme, dvs. AIDS, malaria og tuberkulose. Idéen er at udforme effektive strategier for indgreb, både på internationalt og på EU-niveau.

I den sammenhæng tilbyder projektet EDCTP (European and Developing Countries Clinical Trials Programme on Poverty-related diseases) en sammenhængende løsning, der kombinerer indsatsen på EU-plan og på nationalt plan inden for kliniske forsøg, nye behandlingsformer og vacciner mod AIDS, tuberkulose og malaria i Afrika.

Den kliniske forskning udgør den tungeste investering i udviklingen af nye vacciner og behandlinger, som er tilpasset de socioøkonomiske forhold på den sydlige halvkugle. En effektiv koordination af den kliniske forskning er en absolut nødvendig betingelse for, at disse epidemier kan drives på tilbagetog.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Beslutning 2002/835/EF1.1.2003--EFT L 294 af 29.10.2002
Seneste ajourføring: 04.01.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top