RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Sjette rammeprogram (2002-2006)

Arkiv

Det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som har været i kraft fra 2002-2006, er nu blevet afløst af 7. rammeprogram, som dækker perioden 2007-2013. Som det fremgår af navnet har det 6. rammeprogram været den generelle ramme om EU's aktiviteter inden for videnskab, forskning og innovation fra 2002-2006. Det vigtigste mål for det 6. rammeprogram var at bidrage til etableringen af et ægte europæisk forskningsrum ved at styrke integreringen og samordningen af forskning i Europa, som hidtil havde været opsplittet.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006).

RESUMÉ

Den videnskabelige og teknologiske udvikling er af afgørende betydning for, hvordan de industrialiserede lande, såsom EU-landene og kandidatlandene, fungerer. Denne udvikling bidrager bl.a. til vækst og beskæftigelse, forbruger- og miljøbeskyttelse, styrkelse af konkurrenceevnen samt løsning af store samfundsspørgsmål (befolkningens aldring, globalisering, klimaændringer osv.).

I øjeblikket er europæisk forskning og innovation alt for opsplittet til effektivt at imødegå de udfordringer, den står over for. I bevidstheden herom har Europa-Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, den videnskabelige verden og den industrielle verden aftalt at samarbejde om skabelsen af et "europæisk forskningsrum" med en stærkt international dimension.

Det 6. rammeprogram vil være EU's vigtigste juridiske og finansielle instrument til iværksættelse af det europæiske forskningsrum, foruden nationale bestræbelser og andre europæiske samarbejdsaktiviteter på det videnskabelige område.

Det 6. rammeprogram tager hovedsagelig sigte på at:

  • støtte samarbejdet om forskning
  • fremme mobilitet og samordning
  • sikre, at forskning og innovation er til gavn for EU's øvrige politikker.

INSTRUMENTER

Rammeprogrammet sigter mod iværksættelse af to nye instrumenter: ekspertisenet og integrerede projekter.

  • Formålet med ekspertisenettene er at opnå en gradvis integrering af de deltagende parters aktiviteter gennem oprettelse af et netsamarbejde, der skal danne virtuelle ekspertisecentre.
  • De integrerede projekter består i projekter af stort omfang, som går ud på at mobilisere en kritisk masse inden for forskningsaktiviteter, der er rettet mod klart definerede mål.

Samtidig forudses det at gøre brug af et instrument, der er fastsat i traktaten, men som indtil nu aldrig har været benyttet: EU's deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater.

STRUKTUR OG HOVEDLINJER FOR AKTIONERNE

Det 6. rammeprogram er bygget op omkring tre store særprogrammer:

  • integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum, herunder de udvalgte forskningstemaer
  • strukturering af det europæiske forskningsrum
  • styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum.

Det omfatter endvidere:

  • aktiviteter, der gennemføres af det fælles forskningscenter (FFC) (EN)
  • kerneenergi
  • aktiviteter, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter for Euratom.

Budgettet for det 6. rammeprogram beløber sig til 17,5 mia. EUR, heraf 16,270 mia. til EF og 1,23 mia. til Euratom. Rammeprogrammer løber over fire år fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006.

Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

Dette særprogram har et budget på 13,345 mia. EUR. Det er centreret om 7 prioriterede temaer:

Dette særprogram omfatter ligeledes flere specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt.

For så vidt angår "biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste" er målet at hjælpe Europa til at udnytte resultaterne af forskning med relation til levende organismers genomer, især når det kan være i folkesundhedens interesse, og at styrke den europæiske bioteknologis konkurrenceevne. Budgettet for dette udvalgte område er 2,255 mio. EUR.

For så vidt angår "informationssamfundets teknologier" er målet at tilskynde til udvikling af databehandlings- og softwareteknologi for at give borgerne mulighed for at tage del i udviklingen af vidensamfundet. Budgettet til dette udvalgte område er 3,625 mio. EUR.

For så vidt angår "nanoteknologi, intelligente materialer og nye produktionsprocesser" er målet et bidrage til, at der opnås kapacitet til at udvikle og udnytte forskningen inden for supramolekylære strukturer og makromolekyler samt til dens praktiske anvendelse inden for kemi, sundhedsvæsen osv. Budgettet til dette udvalgte område er 1,3 mia. EUR.

For så vidt angår "luftfart og rumfart" er målet at styrke den europæiske luftfarts- og rumfartsindustris videnskabelige og teknologiske grundlag med henblik på at opnå øget sikkerhed og miljøbeskyttelse. Budgettet til dette udvalgte område er 1,075 mia. EUR.

16.For så vidt angår "fødevaresikkerhed og sundhedsrisici" er målet at etablere et videnskabeligt og teknologisk grundlag, så de fødevarer, der produceres og sælges, er sikrere, sundere og mere varierede. Budgettet til dette udvalgte område er 685 mio. EUR.

For så vidt angår "bæredygtig udvikling, globale miljøændringer og økosystemer (herunder forskning inden for energi- og transportområdet)" er målet at iværksætte en bæredygtig udviklingsmodel i Europa, hvori der integreres miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige målsætninger, herunder vedvarende energikilder, transport og bæredygtig forvaltning af jordens og havets ressourcer.

For så vidt angår "borgere og styreformer i et videnbaseret samfund" er målet at mobilisere den europæiske forskningskapacitet, der findes inden for de samfundsvidenskabelige og humanistiske discipliner, og som der er behov for til at opbygge et vidensamfund. Budgettet til dette udvalgte område er 225 mio. EUR.

De specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt, er følgende:

  • støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov
  • horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder
  • særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde
  • Det Fælles Forskningscenters (FFC) ikke-nukleare aktiviteter.

Støtten til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov skal gøre det muligt at nå Fællesskabets grundlæggende mål ved at lette udformningen og gennemførelsen af fællesskabspolitikkerne, når visse behov ikke kan opfyldes inden for rammerne af de udvalgte forskningstemaer. Budgettet hertil er 555 mio. EUR.

De horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder tager sigte på at bistå europæiske små og mellemstore virksomheder med at styrke deres teknologiske kapacitet inden for traditionelle og nye områder, så de kan arbejde i europæisk og international skala. Budgettet hertil er 430 mio. EUR.

De særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde skal tilskynde til internationalt forskningssamarbejde med udviklingslandene, middelhavslandene, herunder de vestlige Balkan-lande, Rusland og de nye uafhængige stater (de såkaldte NIS-lande). Budgettet hertil er 315 mio. EUR.

Endelig skal Det Fælles Forskningscenters (FFC) ikke-nukleare aktiviteter levere uafhængig videnskabelig og teknisk støtte i samarbejde med forskersamfundet, nationale forskningsinstitutioner, universiteter og virksomheder i Europa. Budgettet hertil er 760 mio. EUR.

Strukturering af det europæiske forskningsrum.

Til dette særprogram er der afsat et budget på 2,605 mia. EUR. Det dækker fire aktivitetsområder:

  • forskning og innovation
  • menneskelige ressourcer og mobilitet
  • forskningsinfrastruktur
  • videnskab og samfund.

For så vidt angår forskning og innovation er målet at tilskynde til teknologisk innovation, udnyttelse af forskningsresultater, overførsel af viden og teknologi samt oprettelse af teknologibaserede virksomheder i hele Europa, og navnlig i de mindst udviklede regioner. Budgettet hertil er 290 mio. EUR.

For så vidt angår menneskelige ressourcer og mobilitet tager særprogrammet sigte på at tilskynde til uddannelse og overførsel af viden for at gøre Europa mere tiltrækkende for forskere fra tredjelande. Tolv foranstaltninger (Marie Curie-stipendier) udgør den vigtigste del heraf og har et budget på 1,58 mia. EUR).

For så vidt angår forskningsinfrastruktur ligger vægte på bedre adgang. Budgettet hertil er 655 mio. EUR.

Endelig vil der blive frigjort 80 mio. EUR for at tilskynde til skabelse af harmoniske forbindelser mellem videnskab og samfund, samt for at bidrage til en kritisk debat om etiske problemer, forsigtighedsprincippet, kvinder og videnskab osv.

Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum

Budgettet for dette særprogram er 320 mio. EUR. Med de aktioner, der iværksættes i henhold til denne hovedlinje, tilstræbes en bedre samordning og en mere sammenhængende udvikling, for så vidt angår forskningspolitikken og -aktiviteterne samt innovationen i Europa.

Gennemførelse af programmet

Alle retlige enheder, dvs. alle fysiske personer eller juridiske personer, der er etableret eller oprettet i overensstemmelse med national ret, international ret eller fællesskabsretten kan ansøge om deltagelse i programmet og modtage støtte. I praksis kan altså universiteter, internationale organisationer, forskningsinstitutioner, små og mellemstore virksomheder og store virksomheder ansøge om finansiel støtte. Kandidatlandene er ligestillet med medlemsstaterne, da det hidtil har været umuligt for et forskerhold fra et af disse lande at koordinere et projekt, med mindre det sker i partnerskab med forskere fra EU.

Projekterne indsendes efter en specifik forslagsindkaldelse. Forskerhold og -konsortier, der ønsker at indgive et forslag som svar på en indkaldelse, har normalt mindst tre måneder til at udarbejde og indgive deres projekt.

For at sikre, at alle ansøgere har lige adgang til informationskilder offentliggøres forslagsindkaldelserne i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens internetsider, der er særligt viet til dette formål. Parallelt hermed leverer CORDIS-serveren (ES) (DE) (EN) (FR) (IT) og magsinet "RDT info" (ES) (DE) (EN) (FR) også oplysninger. På nationalt plan er der oprettet et netværk af nationale kontaktpunkter, der kan give oplysninger om forskningsprogrammet. I den forbindelse yder de nationale myndigheder bistand til ansøgere, der er uden erfaring med at ansøge om tilskud. De nationale kontaktpunkter er uafhængige decentraliserede centre, som findes i medlemsstaterne, kandidatlandene og de andre partnerlande.

Projektudvælgelsen finder så vidt muligt sted i to etaper, således at deltagerne opfordres til at indsende et resumé af deres forslag, og hvis et forslag udvælges ved den første udvælgelse, opfordres de derefter til at indsende et detaljeret forslag.

For så vidt angår det internationale samarbejde kan forskningsaktiviteterne gennemføres i fællesskab inden for andre europæiske samarbejdsrammer, f.eks. COST (samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning af offentlig interesse, der finansieres ved hjælp af nationale bevillinger i Europa og samordnes med støtte fra EU) og EUREKA (EN)(et forsknings- og teknologiudviklingsprogram, der omfatter lande uden for Fællesskabet, og som er baseret på en blandet finansiering af aktionerne).

For så vidt angår finansieringen gælder følgende bistandsprincipper:

  • ekspertisenet
  • integrerede projekter
  • målrettede projekter med henblik på forskning og innovation
  • deltagelse i programmer, der gennemføres af flere medlemsstater i fællesskab
  • specifikke forskningsprojekter, der specielt inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV)
  • foranstaltninger til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet
  • samordningsaktioner
  • særlige støtteforanstaltninger
  • integrerede initiativer med relation til infrastruktur
  • direkte aktioner.

Kontekst

Siden 1984 har Den Europæiske Union (EU) ført en politik for forskning og teknologisk udvikling, der er baseret på flerårige rammeprogrammer. Nu er det 6. rammeprogram i kraft, og det er i lighed med de foregående programmer et hensigtsmæssigt virkemiddel med stor indvirkning på forskningsaktiviteterne i medlemsstaterne. For at dette potentiale kan udnyttes fuldt ud, er der behov for en bredere tilgang, som går ud på at skabe et ægte europæisk forskningsrum, hvis mål er at skabe et terræn, der er gunstigt for udviklingen af den kapacitet, der findes i Europa, så det kan blive et af verdens samlingspunkter for de drivende kræfter inden for forskningen. Det europæiske forskningsrum er hovedhjørnestenen i det 6. rammeprogram. Det begunstiger videnskabelig ekspertise, konkurrenceevne og innovation ved at fremme et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører på det økonomiske, sociale og videnskabelige område.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdato - UdløbsdatoGennemførelsesdato i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Afgørelse nr. 1513/2002/EFAnvendelsesdato: 01.01.2003
Udløbsdato: 31.12.2006
-EFT L 232 af 29.8.2002

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013). [Den Europæiske Unions Tidende L 421 af 30.12.2006].
Denne beslutning om det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (i23022) indgår i en helhed af nye foranstaltninger til fordel for vækst og beskæftigelse for den næste finansieringsplan for 2007-2013. Programmet har et budget på 50,521 mia. EUR og dækker fire hovedmål for europæisk forskningspolitik: samarbejde, ideer, mennesker og kapacitet.

Programmet "samarbejde" vil give mulighed for at støtte hele spektret af forskningsaktiviteter, der gennemføres i et tværnationalt samarbejde i form af samarbejdsprojekter, netværk eller samordning af forskningsprogrammer. Det internationale samarbejde mellem EU og tredjelande indgår som en integreret del i indsatsen.

Programmet "ideer" skal resultere i oprettelsen af et selvstændigt europæisk forskningsråd, som skal støtte forskerinitieret ("frontlinjeforskning"), der udføres af individuelle forskergrupper i konkurrence på europæisk plan inden for alle videnskabelige og tekniske felter, herunder teknisk videnskab, samfundsøkonomi og humaniora.

Programmet "mennesker" tager sigte på at styrke støtten til uddannelse og karriereudvikling af forskere, de såkaldte Marie Curie-aktiviteter.

Programmet "kapacitet" skal støtte centrale aspekter af den europæiske forsknings- og innovationskapacitet, nemlig forskningsinfrastruktur, forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder, frigørelse af forskningspersonalet i EU's "konvergensregioner", spørgsmål om "forholdet mellem videnskab og samfund" og "tværgående" internationalt samarbejde.

Meddelelse fra Kommissionen: "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" [KOM(2003) 226 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapport fra Kommissionen: "Den Europæiske Unions indsats inden for forskning og teknologisk udvikling - Årsrapport 2002" [KOM(2003) 124 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Innovationspolitikken - En opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien" [KOM(2003) 112 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) [KOM(2005) 119 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 18.09.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top