RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon (marts 2000): Mod et innovations- og vidensbaseret Europa

Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev afholdt som følge af et ønske om at sætte fornyet skub i Fællesskabets politikker på et tidspunkt, hvor de økonomiske konjunkturer for Den Europæiske Unions medlemsstater er de mest lovende i en hel generation. Det var derfor på sin plads at indføre langsigtede foranstaltninger i lyset af disse udsigter.

To udviklingstendenser har for nylig bidraget til en radikal ændring af den moderne økonomi og det moderne samfund. Globaliseringen af økonomien kræver, at Europa ligger i spidsen for alle de sektorer, hvor konkurrencen konstant intensiveres. Informations- og kommunikationsteknologiernes (IKT) hurtige ankomst og kraftige vækst inden for erhvervslivet og hos private har en dobbelt konsekvens: Der er skabt behov for en fuldstændig revision af det europæiske uddannelsessystem, og for garanti for adgang til uddannelse hele livet igennem.

Det Europæiske Råd i Lissabon har derfor forsøgt at fastlægge retningslinjer, der giver mulighed for at udnytte mulighederne ved den nye økonomi til blandt andet at udrydde den svøbe, som arbejdsløsheden udgør for samfundet. I Lissabon vurderede man, at det ikke er nødvendigt at lancere en ny proces, da Cardiff - , Köln - og Luxembourg-processerne tilsammen stiller en række velegnede værktøjer til rådighed. Det er derimod ved at tilpasse og styrke de eksisterende processer, at den potentielle økonomiske vækst, jobskabelse og den sociale samhørighed bedst kan udvikle sig - f.eks. ved at give EU adgang til pålidelige og sammenlignelige data mellem medlemsstaterne, så hensigtsmæssige tiltag kan blive indført.

Takket være gunstige økonomiske udsigter forekom fuld beskæftigelse at være inden for rækkevidde i 2000. Imidlertid har den økonomiske afmatning og de strukturelle problemer i medlemsstaterne medført, at EU sakker bagud i forhold til dette mål. Svaghederne på det europæiske arbejdsmarked giver stadig anledning til problemer:

  • den utilstrækkelig jobskabelse inden for servicesektoren, som er langt den største målt i antal arbejdspladser
  • store regionale skævheder, især efter udvidelsen i 2004
  • en stor langtidsarbejdsløshed
  • et misforhold mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, hvilket er hyppigt forekommende i en økonomisk opsvingsperiode
  • en utilstrækkelig andel af kvindelige beskæftigede på arbejdsmarkedet
  • den demografiske udvikling i Europa, navnlig befolkningens aldring.

Alle disse svagheder vil kunne fjernes, når blot midlerne stilles til rådighed. Da landenes manøvremargen bliver større takket være det økonomiske opsving, bør man foregribe de kommende teknologiske og sociale udfordringer. Disse skal ikke blot tages op, men bør ligeledes anvendes som springbræt til opnåelse af målet om fuld beskæftigelse.

Den teknologiske udfordring

Informations- og kommunikationsteknologierne (IKT) er både en stor udfordring og rummer samtidig et stort potentiale i beskæftigelsesøjemed. Det er Kommissionens hensigt at jobbene i EU skal forbedres kvalitativt og kvantitativt på kort og mellemlang sigt under indvirkning af IKT. I meddelelsen fra juni 2005 med titlen " i2010 - Et europæisk informationssamfund som motor for vækst og beskæftigelse " fastlægges de overordnede politiske retningslinjer. Overordnet set bør man sørge for, at informationssamfundet gøres tilgængeligt for alle uden forskel mellem social stand, race, religion eller køn. Denne digitale økonomi, der rummer mulighed for at forbedre livskvaliteten, er en faktor, der kan bidrage til øget konkurrenceevne og jobskabelse.

Ikke desto mindre må man sikre, at denne økonomiske og sociale overgang - uanset hvor hurtigt, den sker - ikke betyder, at nogle borgere efterlades i vejkanten, og at resultaterne af den vækst, udviklingen bringer med sig, fordeles ligeligt. Dette er netop målet med initiativer som Kommissionens " eEurope - Et informationssamfund for alle ". Dette initiativ lægger vægt på en øget økonomisk produktivitet. Desuden lægges der vægt på en lettere adgang til og en forbedring af tjenester, til fordel for alle EU-borgere, baseret på en hurtig infrastruktur (bredbånd) og sikker adgang til Internettet, som skal være tilgængeligt for flest muligt.

Et vidensbaseret samfund

For at give de mennesker, der kommer ud på arbejdsmarkedet, mulighed for at blive aktører i vidensøkonomien er det nødvendigt, at de har et tilstrækkeligt højt uddannelsesniveau. Der er tendens til, at det omvendt proportionale forhold mellem uddannelsesniveau/arbejdsløshed bliver mere udpræget, og derfor må Europa højne uddannelsesniveauet for de studerende, der afslutter deres uddannelse.

Uddannelse og forskning skal koordineres bedre på europæisk plan. Dette kan ske ved at samle nationale og europæiske forskningsprogrammer i netværk.

Ved at give sig selv disse midler kan Europa udnytte det jobskabelsespotentiale, der ligger i IKT. Det skønnes således, at mellem 2000-2010 vil halvdelen af de arbejdspladser, der skabes i Europa, stamme mere eller mindre direkte fra informationsteknologierne i lighed med de arbejdspladser, der er blevet skabt som følge af EU's relative fordel inden for mobiltelefoni.

Styrkelse af Europas konkurrenceevne

For at blive den mest konkurrencedygtige økonomiske zone i verden er det ud over at forbedre forskningens vilkår nødvendigt at indføre et gunstigt iværksætterklima, og dette skal navnlig ske gennem en nedsættelse af udgifterne i forbindelse med bureaukrati.

Ud over denne nødvendige administrative forenkling har Kommissionen vurderet, at der må udvikles en egentlig kultur for iværksætterdynamik i Europa.

Færdiggørelsen af det indre marked er ligeledes en af de prioriteringer, der blev fremhævet på topmødet i Lissabon i 2000, og er i 2005 stadig en prioritet. I sine konklusioner beder Det Europæiske Råd således blandt andet medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen gøre alt for at sikre en liberalisering af helt specifikke sektorer (gas, elektricitet, postvæsen, transport mv.). Kommissionen har i øvrigt udarbejdet en strategi for det indre marked (2003-2006) rettet mod helt specifikke mål. Dette er en del af de integrerede retningslinjer for 2005-2008.

Integration af finansmarkederne og koordinering af makroøkonomiske politikker

Euroens potentiale bør give mulighed for at integrere de europæiske finansmarkeder. Som det understreges i Kommissionens meddelelse " risikovillig kapital - en nøgle til jobskabelse i Den Europæiske Union " udgør markederne for risikovillig kapital en helt central faktor for SMV'ers udvikling. I Det Europæiske Råds konklusioner fremhæves nødvendigheden af at fastlægge en nøjagtig tidsplan med henblik på at gennemføre en handlingsplan for finansmarkederne inden 2005.

Med hensyn til den økonomiske politik prioriterer man stadig makroøkonomisk stabilitet, således som dette defineres i stabilitets- og vækstpagten, men samtidig ønsker man at tage hensyn til målene for vækst og beskæftigelse. Overgangen til en vidensøkonomi indebærer, at strukturpolitikkerne skal spille en større rolle end tidligere.

Modernisering og styrkelse af den europæiske samfundsmodel

I sit bidrag til forberedelserne til Det Europæiske Råd i Lissabon understregede Kommissionen, at den europæiske samfundsmodel rummer ressourcerne til at lette overgangen til videnssamfundet. Ved at styrke samarbejdet og ved at garantere holdbarheden af pensionsordningerne - på et tidspunkt, hvor den europæiske befolkning beskrives som "aldrende" - samt ved at garantere social stabilitet kan den sociale integration fremmes.

I sine bestræbelser på at fremme bekæmpelsen af social udstødelse har Kommissionen sat nogle pejlemærker som sine væsentligste målsætninger i lighed med sidstnævnte punkt, hvor den har være yderst aktiv. Det gælder både kampen mod fremmedhad og racisme, kampen for at fremme lige muligheder for kvinder og mænd og foranstaltninger til fordel for handicappede.

Fem år efter at Lissabon strategien blev lanceret, redegør Kommissionen for det fremskridt, der er sket inden for rammerne af Lissabon-strategien. Meddelelsen med titlen " Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien" foreslår især enklere koordineringsmetoder og at indsatsen omkring de nationale handlingsplaner skærpes.

 
Seneste ajourføring: 13.12.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top