RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Reviderede retningslinjer for programmerne for perioden 2000-2006

Arkiv

1) MÅL

Midtvejs i den nuværende programmeringsperiode (2000-2006) at give medlemsstaterne mulighed for at ajourføre deres programmeringsdokumenter.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 25.8.2003, "Strukturfondene og deres samordning med Samhørighedsfonden - Reviderede retningslinjer" [KOM(2003) 499 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

I overensstemmelse med forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene vedtog Europa-Kommissionen i 1999 vejledende retningslinjer. Medlemsstaterne anvendte disse ved udarbejdelsen af deres programmeringsdokumenter for perioden 2000-2006.

I 2003 er tiden inde til at evaluere og revidere programmerne for den regionale og nationale udvikling midtvejs i gennemførelsen. Kommissionen har offentliggjort denne meddelelse som en hjælp til medlemsstaterne i dette arbejde. 1999-retningslinjerne forbliver gyldige, men med den nye meddelelse tilbydes medlemsstaterne en række supplerende retningslinjer, der tilgodeser flere faktorer, som har betydning for anvendelsen af strukturfondene. Disse faktorer er: forringelsen af de økonomiske konjunkturer, budgetsituationen i medlemsstaterne og udviklingen i EU-politikkerne med regionale virkninger. I forbindelse med udvidelsen er der desuden blevet fastlagt særlige retningslinjer for programmeringen i de fremtidige medlemsstater (castellanodeutschenglishfrançais) i perioden 2004-2006.

Kommissionen opstiller følgende udgangspunkter for midtvejsrevisionen af retningslinjerne:

  • politiske incitamenter fra Det Europæiske Råd
  • EU-politikker, for hvilke retsgrundlaget er blevet eller vil blive ændret
  • foranstaltninger, der skal gøre anvendelsen af strukturfondene mere effektiv.

Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen deres forslag til ændring af de regionale udviklingsprogrammer. Ændringerne skal også omfatte en ajourføring af planerne for overvågning af statsstøtteordningerne.

Kommissionens opfølgning af incitamenterne fra Det Europæiske Råd

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev der opstillet et nyt strategisk mål for EU frem til 2010: "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed".

Dette mål giver mulighed for at omprogrammere strukturfondene, så der lægges øget vægt på konkurrencefaktorer såsom: vidensamfundet, innovation, forskning, miljø, social integration, uddannelse og erhvervsuddannelse.

De EU-politikker, der kan blive påvirket af det mål, Det Europæiske Råd fastsatte i Lissabon, er:

  • beskæftigelse og menneskelige ressourcer
    Den nye europæiske beskæftigelsesstrategi ( (DE) (EN) (ES) (FR)) er et væsentligt middel til at understøtte Lissabon-strategien. Der er udstukket retningslinjer for denne strategi med følgende målsætninger: fuld beskæftigelse, forbedring af jobkvaliteten og -produktiviteten og fremme af samhørigheden og integrationen på arbejdsmarkedet. Det præciseres klart, at det regionale og lokale niveau er det mest relevante for gennemførelsen af aktionerne.
    Medlemsstaterne bør ved revisionen af deres programmer tilstræbe: aktivt at fremme beskæftigelsen (forbedring af den offentlige indsats for beskæftigelsen, personaliserede og tidlige tiltag), at effektivisere arbejdskraften og at fremme integrationen af de svageste grupper (kvinder, ældre, handicappede, indvandrere, minoriteter) samt at fremme livslang læring, aktiv aldring, iværksætterånd, faglig mobilitet og lige muligheder.
    Udligning af de regionale skævheder og jobskabelse inden for den sociale økonomi bør prioriteres.
  • bæredygtig udvikling og miljøet
    I juni 2001 supplerede Det Europæiske Råd i Göteborg Lissabon-strategien med en miljødel. Det fastlagde en strategi for bæredygtig udvikling i EU. Ifølge denne strategi skal den økonomiske vækst støtte den sociale udvikling og respektere miljøet.
    Foruden iværksættelsen af EU's miljøhandlingsprogram har Kommissionen indført et nyt konsekvensanalyseredskab for at sikre en bedre kvalitet og sammenhæng i udformningen af politikkerne. Denne nye metode, som gør det muligt at identificere de positive og negative virkninger af de foreslåede foranstaltninger, har været anvendt for alle større initiativer fra 2003 [KOM(2002)276 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
    Kommissionen har også iværksat en evaluering af strukturfondenes bidrag til en bæredygtig udvikling. Infrastrukturer, forurenende udledninger og turisme kan jo også have skadelige virkninger for miljøet.
    Ved revisionen af programmerne tilrådes det derfor at tage de nuværende procedurer for udarbejdelse og udvælgelse af projekter op til overvejelse i lyset af miljøvirkningerne. De reviderede strukturfondsinterventioner kan omfatte foranstaltninger til beskyttelse af Natura 2000-områder og integreret forvaltning af vandopløbslande.
    Naturkatastroferne i 2002 førte til oprettelse af EU's Solidaritetsfond. Denne fond har til formål at hjælpe regioner, der rammes af en katastrofe, med at udbedre skader på infrastrukturer og anlæg. Men regionaludviklingen kræver også forebyggelse af naturmæssige, teknologiske og miljømæssige risici. Inden iværksættelsen af en europæisk strategi på området tilskynder Kommissionen regionerne og medlemsstaterne til at fastsætte foranstaltninger til forebyggelse af naturmæssige risici ved midtvejsrevisionen af deres programmer. Sådanne aktioner kan omfatte gennemførelse af geologiske undersøgelser eller stabilitetsundersøgelser, foranstaltninger til forebyggelse af skovbrande og oversvømmelser i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne eller foranstaltninger til forbedring af overvågningen af skibstrafikken.
  • forskning og udvikling
    I marts 2002 opstillede Det Europæiske Råd i Barcelona det mål, at der i 2010 skal investeres 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i forskning. Det opfordrede den private sektor til at øge sin andel i disse investeringer. I 2003 blev der iværksat et handlingsprogram for innovation for at nå Lissabon-målene [KOM(2003) 226 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
    Midtvejsrevisionen af programmerne kan være en anledning til at udvide de nyskabende aktioner (castellanodeutschenglishfrançais) til også at omfatte de regioner, som hidtil ikke har haft adgang til dem. Der er muligheder for synergi mellem det sjette rammeprogram 2002-2006 for forskning og teknologisk udvikling og strukturfondene.
  • informationssamfundet
    I Sevilla vedtog Det Europæiske Råd en handlingsplan for "eEurope 2005", der skal sikre adgang til bredbåndsnettet og hermed forbundne internetbaserede ydelser i hele EU. Det er vigtigt at slå bro over den "digitale kløft" mellem de europæiske regioner. Strukturfondene kan yde finansiel hjælp hertil i de ugunstigt stillede regioner og støtte udviklingen af elektronisk kommunikation bl.a. inden for fast og trådløs infrastruktur.
    Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sørge for at få regionale indikatorer og evalueringssystemer for informations- og kommunikationsteknologi. Retningslinjerne vedrørende anvendelse af strukturfondene inden for elektronisk kommunikation omfatter sådanne indikatorer.
  • virksomhedspolitik
    Den manglende innovation og udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi er en hæmsko for konkurrenceevnen og iværksætterånden i Europa. I juni 2000 vedtog Det Europæiske Råd i Feira det europæiske charter for små virksomheder. De offentlige myndigheder opfordres i dette charter til at støtte og fremme små virksomheder på ti nøgleområder såsom: uddannelse, reformer af de retlige og administrative rammer og styrkelse af den teknologiske kapacitet.
    Ved revisionen af programmerne kan strukturfondene bidrage til forbedring af erhvervslivets og regionernes konkurrenceevne ved støtte til dannelse af "regionale eller lokale klynger" (clusters) og nyskabende produktionsnet, etablering af teknologiske platforme og styrkelse af serviceydelser til hjælp for virksomhederne.

EU-politikker, for hvilke retsgrundlaget er blevet ændret

De EU-politikker, for hvilke retsgrundlaget har ændret sig efter vedtagelsen af de vejledende retningslinjer i 1999, er:

  • den fælles landbrugspolitik
    Midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i juni 2003, styrker bl.a. landbrugets multifunktionelle rolle ved tildeling af supplerende bevillinger til udvikling af landdistrikterne. Den tilstræber en modernisering af landbruget ved opstilling af mål for miljø, produktkvalitet og fødevaresikkerhed, og den tilstræber også en diversificering af aktiviteterne i landdistrikterne.
    Ved midtvejsrevisionen af programmerne må medlemsstaterne overveje, om de nuværende foranstaltninger er forenelige med de nye retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. Det skal bemærkes, at der er en ændring på vej med hensyn til statsstøtte i landbrugssektoren.
  • fiskeri
    På mødet i København i december 2002 bekræftede Rådet reformen af den fælles fiskeripolitik. Tre nye forordninger trådte i kraft den 1. januar 2003. De vedrører bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, EU-nødforanstaltninger for ophugning af fiskerfartøjer (castellanodeutschenglishfrançais) og strukturforanstaltninger for fiskeriet.
    Revisionen af strukturfondsprogrammeringen vil medføre, at der bliver midler til at kompensere for strukturforanstaltningerne i fiskerisektoren. Det drejer sig om følgende foranstaltninger: nedsættelse af støtten til fornyelse af fiskerfartøjer, strenge sikkerheds- og kvalitetsbetingelser for modernisering af fartøjer, støtte til midlertidigt aktivitetsophør som følge af uforudsigelige begivenheder og til omskoling af fiskere og diversificering af deres aktiviteter.
    Kommissionen har også iværksat en EU-handlingsplan for at afhjælpe de regionale, økonomiske og sociale virkninger af omstruktureringen af fiskerisektoren [KOM(2002) 600 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
  • energi
    Strukturfondene kan bidrage til at øge den andel, de vedvarende energikilder (castellanodeutschenglishfrançais) tegner sig for i produktionen af elektricitet (mål: 22 % i 2010), forbedre bygningers energimæssige ydeevne (mål: formindskelse af energiforbruget med 20 % i 2010) og øge anvendelsen af biobrændstoffer (castellanodeutschenglishfrançais) i transportsektoren (mål: 5,75 % i 2010).
  • konkurrence
    Ved midtvejsrevisionen er der fem foranstaltninger, som fortjener at blive taget i betragtning: ændring af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte i regionerne i den yderste periferi, statsstøtte til miljøbeskyttelse, investeringskapital, store investeringsprojekter og beskæftigelse.
  • forskning og udvikling
    Regionerne omfattet af mål 1 kan få supplerende støtte fra strukturfondene under overholdelse af EU-bestemmelserne om statsstøtte. Der er også mulighed for synergi med det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling på områder som infrastrukturer, kooperativ og kollektiv forskning for SMV, regionalt fremsyn og forskermobilitet.

EU-politikker, for hvilke retsgrundlaget er ved at blive ændret

To EU-politikker er inde i en stærk udvikling, der vil få konsekvenser for strukturfondsprogrammeringen:

  • transeuropæiske energinet (TEN-E)
    Midtvejsrevisionen forudses i forbindelse med den gradvise åbning af gas- og elmarkederne at gøre det muligt i højere grad at omlægge strukturfondsstøtten til projekter, der er prioriterede inden for TEN-E.
    De ikke-private kunder har fra 2003 frit kunnet vælge elleverandør. Denne mulighed får de også i gassektoren fra 2004. Fra 2007 vil alle forbrugere uden undtagelse frit kunne vælge deres leverandører.
  • transport
    Hvidbogen om transport frem til 2010 udstikker følgende prioriteter: genskabe ligevægten mellem transportformer, fjerne flaskehalse og forbedre transportkvaliteten til fordel for brugerne.
    Forud for udvidelsen har Kommissionen foretaget en revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og dermed fastlagt nye prioriterede projekter [KOM(2003) 564 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
    Strukturfondene vil følge denne udvikling i prioriteterne og støtte de regionale nets tilslutning til de transeuropæiske net. Der lægges særlig vægt på følgende områder: samtlige brugeres adgang til transport, bytransportens sikkerhed og fremme af renere køretøjer.

Effektivisering af gennemførelsen af strukturfondsinterventionerne

Midtvejsrevisionen giver anledning til at forenkle gennemførelsen af regionalpolitikken på grundlag af resultaterne af midtvejsevalueringen. Europa-Kommissionen forudser følgende ændringer :

  • øget hensyntagen til "proportionalitetsprincippet" [K(2003) 1255 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]
  • formindskelse af programmeringsdokumenternes omfang for at undgå overlapning med det tilhørende programtillæg
  • fremme af offentlige/private partnerskaber inden for TEN-T på grundlag af erfaringerne fra det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) og Samhørighedsfonden
  • anvendelse af særlige regler vedrørende EU-finansieringen af offentlige infrastrukturprojekter, der modtager støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og ISPA.

Kommissionen ændrer kun programmeringsdokumenterne én gang, hvor der vil blive taget hensyn til både midtvejsrevisionen af programmerne og den i slutningen af 2003 forudsete fordeling af resultatreserven til de mest fortjenstfulde programmer. Uanset ændringernes art skal de offentlige finansielle forpligtelser på nationalt plan og EU-plan i alle tilfælde fastholdes.

4) GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

5) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Seneste ajourføring: 05.12.2005
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top