RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Gennemførelsesbestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (2007-2013)

Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelserne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Den tager navnlig sigte på EU-landenes forpligtelser vedrørende informationsudbredelse og forvaltning af fondene.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelser til

  • Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden
  • forordning (EF) nr. 1080/2006 om EFRU.

For at sikre formidlingen af informationer om eksisterende finansieringsmuligheder til programmer under samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013 fastsætter denne forordning en række informations- og kommunikationsforanstaltninger til informering af alle berørte parter i EU og borgerne i almindelighed. Disse programmer tager sigte på at forbedre konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU.

Forordningen fastlægger bestemmelser om kommunikation og pr-aktiviteter i forbindelse med projekter finansieret af fondene. Den fastlægger endvidere bestemmelser, der skal sikre en god forvaltning af fondene, navnlig EU-landenes kontrolsystemer og procedurer i tilfælde af uregelmæssigheder.

Endelig fastlægger forordningen bestemmelser vedrørende særlige aspekter af fondene såsom finansieringstekniske instrumenter og støtteberettigede boligudgifter.

Information og pr-virksomhed: kommunikationsplan

Ifølge forordning nr. 1083/2006 skal EU-landene udarbejde operationelle programmer. De operationelle programmer fastlægger strategien for projektudvikling finansieret af Strukturfondene.

For at sikre gennemsigtighed skal der udarbejdes en kommunikationsplan for det operationelle program. Kommunikationsplanen udarbejdes af EU-landene eller af forvaltningsmyndigheden for det operationelle program, den er ansvarlig for. Kommunikationsplanen skal målrettes mod

  • støttemodtagere og mulige støttemodtagere med henblik på at sikre en bred formidling af information om støttemuligheder og de gældende procedurer
  • offentligheden med henblik på at øge kenskabet til Den Europæiske Unions (EU) medvirken til finansiering af programmer, der sigter mod at forbedre den økonomiske konkurrenceevne, jobskabelse og intern samhørighed.

Derudover skal kommunikationsplanerne beskrive

  • sigte og målgrupper
  • strategien for og indholdet af de informations- og pr-foranstaltninger, der iværksættes af EU-landene og forvaltningsmyndighederne
  • vejledende budget for planens gennemførelse
  • de forvaltningsgrene eller -organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af informations- og pr-foranstaltningerne
  • angivelse af, hvordan informations- og pr-foranstaltningerne skal evalueres.

Parallelt med formidlingen af informationer fastsætter forordningen de enkelte aktørers kompetence og rolle, herunder

  • regler for medlemsstaternes formidling af informationer til Kommissionen om anvendelsen af fondene og deres bidrag i hele et programs løbetid
  • regler for Kommissionens formidling af oplysninger til andre europæiske institutioner og til EU's borgere om anvendelsen af fondene
  • de forpligtelser, der påhviler forvaltningsmyndigheden under udvælgelsen og godkendelsen af de operationer, der skal finansieres
  • de forpligtelser, der påhviler kontrolmyndigheden under kontrollen af de udgifter, modtagerne angiver at have afholdt. Dette omfatter administrativ kontrol af anmodninger om godtgørelse og kontrol på stedet
  • bestemmelser om persondata og dataudveksling ad elektronisk vej.

For at sikre udvekslingen af god praksis og erfaringer kan der oprettes europæiske net bestående af kontaktpersoner med ansvar for information og pr-virksomhed, som er udpeget af de enkelte forvaltningsmyndigheder.

Forvaltnings- og kontrolsystemer

Det fastsættes i de almindelige bestemmelser om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, at medlemsstaterne forelægger Kommissionen en beskrivelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne og en rapport om resultaterne af en evaluering af etableringen af disse systemer.

Kommissionen anvender disse dokumenter som udgangspunkt for at sikre sig, at den pågældende finansielle støtte anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med de gældende regler, som er nødvendige for at beskytte EU’s finansielle interesser. Dette er grunden til, at denne forordning angiver, hvilke oplysninger dokumenterne skal indeholde.

Denne forordning fastsætter envidere specifikke bestemmelser om

  • forbindelsesorganer, forvaltnings- og kontrolmyndigheder
  • kontrol af foranstaltningerne
  • beskrivelse og evaluering af forvaltnings- og kontrolsystemerne
  • de betingelser, der skal overholdes i forbindelse med stikprøver under kontrol på stedet
  • de elementer, der skal indgå i regnskabsbilag og revisionsspor.

Uregelmæssigheder

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de tilfælde af uregelmæssigheder, der er konstateret administrativt eller retligt. De meddeler videre, hvilke procedurer der er indledt vedrørende alle de meddelte uregelmæssigheder, samt hvilke ændringer der er foretaget som følge af disse uregelmæssigheder.

Hver medlemsstat meddeler Kommissionen og de andre berørte medlemsstater de konstaterede eller formodede uregelmæssigheder, som kan frygtes hurtigt at få virkninger uden for medlemsstatens område, eller som tyder på, at der er opstået en ny type af uregelmæssigheder.

Finansiel korrektion

Hvis en medlemsstat ikke overholder det fastsatte målniveau for de offentlige strukturudgifter i en programmeringsperiode, foretages der ikke en finansiel korrektion, hvis forskellen mellem det aftalte målniveau og det faktisk nåede niveau ikke overstiger 3 % af det aftalte målniveau (ubetydelighedstærskel).

Finansieringstekniske instrumenter

Denne forordning fastsætter generelle bestemmelser og bestemmelser om alle de finansieringstekniske instrumenter. Der er tale om investeringer i virksomheder, der skal tilbagebetales, især små og mellemstore virksomheder (SMV), men også om partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder. Når strukturfondene finansierer operationer, som omfatter finansieringstekniske instrumenter, forelægger samfinansieringens partnere eller andelshaverne en handlingsplan.

Gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1080/2006

I denne forordning fastsættes specifikke bestemmelser om, hvorvidt boligudgifter og operationelle programmer under målet europæisk territorialt samarbejde er støtteberettigede.

Kontekst

EFRU og ESF ("Strukturfondene") samt Samhørighedsfonden medfinansierer projekter, der ivæksættes på regionalt eller lokalt plan. Strukturfondene har navnlig til formål at forbedre den økonomiske konkurrenceevne, skabe beskæftigelse og styrke den økonomiske og sociale samhørighed mellem regionerne i EU.

REFERENCER

Retsakt Ikrafttrædelsesdato Gennemførelsesdato i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1828/2006

7.3.2007

-

EUT L 45, 15.2.2007

Ændringsretsakt(er) Ikrafttrædelsesdato Frist for gennemførelse i medlemsstaterne Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 846/2009

13.10.2009

-

EUT L 250, 23.9.2009

Forordning (EF) nr. 832/2010

23.9.2010

-

EUT L 248, 22.9.2010

Seneste ajourføring: 08.06.2011

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger og information om EU's regionalpolitik findes på Inforegio
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top