RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Støtteberettigede udgifter i forbindelse med operationer medfinansieret af strukturfondene

Arkiv

Forordningen fastsætter på EU-niveau en række fælles regler for støtteberettigede udgifter for visse foranstaltninger, der medfinansieres af strukturfondene. Målet er at sikre ensartet og fair anvendelse af disse fonde i EU i perioden 2000-2006.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2000 af 28. juli 2000 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltninger medfinansieret af strukturfondene [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

For så vidt angår støtteberettigede udgifter fastsættes det i den generelle forordning om strukturfondene, at de relevante nationale regler finder anvendelse på de støtteberettigede udgifter, medmindre Kommissionen finder det nødvendigt at vedtage en række fælles regler.

I forordningerne om oprettelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Udviklings- og Garantifond (EUGFL), Den Europæiske Socialfond (ESF), det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) præciseres det, hvilke former for operationer de bidrager til at finansiere.

En udgift er støtteberettiget, når den afholdes mellem startdatoen for udgifternes støtteberettigelse (den dato, hvor Kommissionen modtager anmodningen om støtte) og slutdatoen for støtteberettigelse (den dato, der er fastsat i Kommissionens beslutning om fondenes finansielle deltagelse).

De nuværende fælles regler om støtteberettigede udgifter finder anvendelse i forbindelse med følgende foranstaltninger fra fondenes side: operationelle programmer (OP), enhedsprogrammeringsdokumenterne (EPD), EU-initiativprogrammer, støtte til teknisk bistand og nyskabende aktioner. De har ingen indflydelse på, hvilken fond der medfinansierer en sådan foranstaltning. Desuden kan medlemsstaterne altid vedtage strengere nationale bestemmelser.

REGLER OM STØTTEBERETTIGELSE

Regel nr. 1 - Faktisk betalte udgifter

Som generel regel er de endelige modtagere offentlige eller private organer eller virksomheder, der har anmodet om den specifikke foranstaltning. Når det drejer sig om statsstøtteordninger eller støtteordninger, der forvaltes af organer udpeget af staten, er de endelige modtagere de organer, der uddeler støtten til de individuelle modtagere.

De betalinger, der foretages af de endelige modtagere (acontobetalinger, foreløbige betalinger eller restbetalinger) er kontante udbetalinger, som ledsages af betalte fakturaer eller andre gyldige regnskabsbilag. Denne bestemmelse anvendes med forbehold af kontraktbestemmelser, der er undertegnet i forbindelse med offentlige aftaler. Den er i overensstemmelse med de særlige regler, der er gældende ved investering i skovbrugssektoren. I en række konkrete tilfælde kan der også indgå andre udgifter eller bidrag i de endelige modtageres udbetalinger:

  • Afskrivning:
    Afskrivningsomkostninger for fast ejendom eller udstyr er støtteberettigede udgifter under forudsætning af, at EU-midler eller nationale midler ikke er medgået til køb af den faste ejendom eller udstyret, at de er beregnet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler, og at de udelukkende vedrører den periode, hvor den pågældende foranstaltning medfinansieres.
  • Bidrag i naturalier:
    Bidrag i naturalier er støtteberettigede udgifter under forudsætning af, at de består i tilrådighedsstillelse af jord eller fast ejendom, udstyr eller materialer, forskning eller specialiserede arbejdsydelser eller ulønnet frivilligt arbejde.
    En uafhængig skønsmand eller et uafhængigt organ vurderer disse bidrag. For ulønnet arbejde skal værdien af arbejdet fastsættes med udgangspunkt i den tid, der er brugt, og den normale time- og dagløn for dette arbejde.
  • Indirekte omkostninger:
    Indirekte omkostninger er støtteberettigede udgifter, hvis de er baseret på faktiske omkostninger ved gennemførelsen af den foranstaltning, der medfinansieres af strukturfondene og fordeles pro rata på foranstaltningen eller fordeles efter en anden velbegrundet fair og rimelig metode.

Betalinger til venturekapitalfonde, lånefonde og garantifonde udgør faktisk afholdte udgifter.

Strukturfondenes medfinansiering kan ikke dække udgifter i forbindelse med underentrepriser, som øger projektomkostningerne uden at tilføre projektet en værdi, der står i forhold hertil, eller underentrepriser, der indgås med mellemled eller konsulenter, hvor betalingen defineres som en procentdel af projektets samlede omkostninger.

Regel nr. 2 - Regnskabsbehandling af indtægter

Indtægterne omfatter indtægter, som genereres ved salg, leje, tjenester eller indmeldelsesgebyrer, eller andre tilsvarende indtægter. Disse indtægter reducerer strukturfondenes medfinansieringsbeløb. Senest inden foranstaltningen er afsluttet, fradrages de helt eller pro rata foranstaltningens støtteberettigede udgifter afhængig af, om de blev genereret helt eller kun delvis af den medfinansierede foranstaltning.

Regel nr. 3 - Finansielle og andre omkostninger samt retlige omkostninger

Undtagen når det drejer sig om globale tilskud dækkes debetrenter (bortset fra rentesubsidier, der reducerer låneomkostningerne for virksomheder under en statsstøtteordning), omkostninger i forbindelse med finansielle transaktioner, valutaomvekslingsgebyrer og -tab samt andre rent finansielle udgifter ikke af medfinansiering fra strukturfondene. Bøder, finansielle sanktioner og udgifter til retssager er heller ikke støtteberettigede.

Til gengæld kan strukturfondene medfinansiere bankomkostningerne i forbindelse med åbning og administration af bankkonti samt omkostninger til juridisk rådgivning, notaromkostninger, omkostninger til teknisk eller finansiel ekspertbistand og regnskabs- eller revisionsomkostninger. Det samme gælder udgifter til tværnationale finansielle transaktioner, der er afholdt inden for rammerne af PEACE II og EF-initiativerne (INTERREG III, LEADER+, EQUAL og URBAN II) efter fradrag af renter, der er påløbet i forbindelse med betalingerne.

Regel nr. 4 - Køb af brugt udstyr

Køb af brugt udstyr kan komme i betragtning, hvis køberen afgiver en erklæring, der attesterer dets oprindelse, og som bekræfter, at det ikke er blevet købt i de foregående syv år ved hjælp af nationale tilskud eller EU-tilskud. Prisen på det brugte udstyr må ikke overstige dets markedsværdi og skal være lavere end prisen på tilsvarende nyt udstyr. Udstyret skal have de tekniske karakteristika, der kræves for foranstaltningen.

Regel nr. 5 - Køb af jord

Medfinansiering fra strukturfondene kan dække omkostninger til køb af jord, hvis foranstaltningens andel af de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 10 %. Der skal være en direkte forbindelse mellem jordkøbet og formålene med den medfinansierede foranstaltning. Der skal fremlægges en erklæring fra en uafhængig skønsmand eller et autoriseret officielt organ, der bekræfter, at jordprisen ikke overstiger markedsværdien.

For miljøbevarende foranstaltninger skal forvaltningsmyndigheden godkende jordkøbet og benyttelsen til det for foranstaltningen fastsatte formål i en nærmere bestemt periode. Jorden må under ingen omstændigheder bruges til landbrugsformål. Købet skal foretages af eller på vegne af en offentlig institution eller et offentligt organ.

Regel nr. 6 - Køb af fast ejendom

Fast ejendom er allerede opførte bygninger og bebygget jord. Omkostningerne ved køb af fast ejendom er støtteberettigede, hvis der er en direkte forbindelse mellem købet og den pågældende foranstaltnings formål. Der må i de foregående ti år ikke være tildelt et nationalt tilskud eller EU-tilskud til bygningen. Der skal fremlægges en erklæring fra en uafhængig skønsmand eller et autoriseret officielt organ, der fastslår, at prisen ikke overstiger markedsværdien.

Regel nr. 7 - Moms og andre skatter og afgifter

Moms er generelt ikke en støtteberettiget udgift, undtagen når den reelt og endeligt bæres af den endelige støttemodtager (eller af den individuelle modtager i forbindelse med statsstøtteordninger), og når bestemmelserne i direktiv 77/388/EØF om det ensartede momsberegningsgrundlag efterleves. Der tages ikke hensyn til den endelige støttemodtagers eller individuelle modtagers status (offentlig eller privat) ved vurdering af, om momsen er en støtteberettiget omkostning.

De øvrige skatter og afgifter (bl.a. direkte skatter og socialsikringsbidrag) i forbindelse med medfinansiering af strukturfondene er heller ikke støtteberettigede, medmindre de reelt og definitivt betales af den endelige modtager (eller den individuelle modtager i forbindelse med statsstøtteordninger).

Regel nr. 8 - Venturekapitalfonde og lånefonde

Venturekapital- og/eller lånefonde eller venturekapitalholdingfonde er investeringsselskaber, der specielt er oprettet for at tilvejebringe egenkapital eller andre former for risikovillig kapital, inkl. lån, til små og mellemstore virksomheder (SMV). Fondene skal oprettes som en uafhængig retlig enhed, der reguleres af aftaler mellem aktionærerne, eller som en separat økonomisk enhed inden for en eksisterende finansiel institution.

Strukturfondene kan foretage medfinansiering med disse fonde, og deres deltagelse i fondene kan ledsages af saminvesteringer eller garantier fra andre EU-finansieringsinstrumenter. Kommissionen kan under ingen omstændigheder blive partner eller aktionær.

Fondens medfinansieringspartnere eller sponsorer fremlægger en forsigtig forretningsplan, der bl.a. specificerer målmarkedet, kriterierne, finansieringsbetingelserne, fondens driftsbudget, medfinansieringspartnerne, fondens vedtægter, ledelsens uafhængighed, fondens likvidationsbestemmelser. Forvaltningsmyndigheden overvåger omhyggeligt denne forretningsplan.

Fondene må kun investere i små og mellemstore virksomheder i deres etablerings-, begyndelses- (inkl. startkapital) eller ekspansionsfase og kun i aktiviteter, som anses for at være potentielt økonomisk lønsomme. De må ikke investere i virksomheder i vanskeligheder. Desuden er fondenes deltagelse underlagt øvre grænser (lofter), som er defineret i grundforordningen om strukturfondene.

Når foranstaltningen afsluttes, skal fondens støtteberettigede udgifter (den endelige støttemodtager) svare til fondens kapital, der er investeret i eller lånt ud til små og mellemstore virksomheder, inkl. forvaltningsomkostningerne. Forvaltningsomkostningerne må ikke overstige 5 % af den indbetalte kapital i årsgennemsnit.

Kommissionen anbefaler følgende ikke-bindende normer for god praksis :

  • Det finansielle bidrag fra den private sektor bør være betydeligt og udgøre over 30 %.
  • Fondene bør normalt ikke erhverve majoritetsinteresser i en virksomhed.
  • Fondene bør være tilstrækkeligt store og dække en tilstrækkelig bred målpopulation for at sikre, at deres interventioner er potentielt økonomisk lønsomme.
  • Det skal sikres, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved ledelsens troværdighed og professionalisme.

Regel nr. 9 - Garantifonde

Garantifondene er finansieringsinstrumenter, der garanterer venturekapitalfonde og lånefonde og andre risikofinansieringsordninger mod tab som følge af deres investeringer i små og mellemstore virksomheder. Fondene kan være offentligt støttede gensidige fonde, der er tegnet af små og mellemstore virksomheder, kommercielt drevne fonde med partnere fra den private sektor eller fonde, der er fuldstændig offentligt finansieret. Strukturfondenes deltagelse i fondene kan ledsages af delvise garantier, der stilles af andre EU-finansieringsinstrumenter.

I lighed med venturekapitalfonde og lånefonde oprettes garantifondene som uafhængige retlige enheder, og Kommissionen kan ikke blive partner eller aktionær. Medfinansieringspartnerne eller sponsorerne skal fremlægge en forsigtig forretningsplan. Den del af strukturfondenes bidrag, der bliver tilbage, efter at garantierne er blevet indfriet, skal genanvendes til udviklingsaktiviteter for små og mellemstore virksomheder i det samme støtteberettigede område.

Når støtten afsluttes, er fondens (den endelige støttemodtager) støtteberettigede udgifter den del af den indbetalte kapital i fonden, der på grundlag af en uafhængig revision er nødvendig for at dække de stillede garantier, herunder påløbne forvaltningsomkostninger, som ikke må overstige 2 % af den indbetalte kapital i årsgennemsnit.

Regel nr. 10 - Leasing

Udgifter til leasing berettiger til medfinansiering fra strukturfondene på følgende betingelser:

  • Støtte via leasinggiver:
    Leasinggiveren er den direkte modtager af EU-medfinansieringsmidler, som benyttes til på ensartet måde og i hele leasingperioden at reducere leasingtagers leasingafgifter for de aktiver, der omfattes af leasingkontrakten.
    Leasinggivers køb af aktivet berettiger til medfinansiering. Beløbet må ikke overstige det leasede aktivs markedsværdi.
  • Støtte til leasingtager :
    Leasingtager er den direkte modtager af medfinansiering fra EU.De leasingafgifter, som leasingtager betaler til leasinggiver, er berettiget til medfinansiering fra medlemsstaterne. Andre omkostninger i forbindelse med leasingkontrakten (skatter, leasinggivers fortjeneste, rentefinansieringsomkostninger, indirekte omkostninger, forsikringsudgifter osv.) er til gengæld ikke støtteberettiget.
  • Sale and lease back:
    Leasingafgifter, som betales af leasingtager under en sale and lease back-ordning, kan betragtes som støtteberettigede udgifter.

Regel nr. 11 - Omkostninger i forbindelse med forvaltning og gennemførelse

Som udgangspunkt er omkostninger i forbindelse med forvaltning, implementering, overvågning og kontrol af strukturfondene ikke dækket af medfinansieringen. Under visse omstændigheder findes der dog ikke desto mindre undtagelser for udgifter:

  • udgifter til forberedelse, udvælgelse, vurdering, kontrol af støtten og foranstaltningerne undtagen udgifter til erhvervelse og installering af edb-systemer til forvaltning, overvågning og evaluering,
  • udgifter til overvågningsudvalgenes og underudvalgenes møder vedrørende støttens implementering, herunder omkostninger til eksperter og deltagere fra tredjelande i disse udvalg,
  • udgifter i forbindelse med revision og kontrol på stedet.

Lønudgifter, inkl. socialsikringsbidrag, kan kun medfinansieres, når offentligt ansatte eller andre ansatte er udlånt til at udføre de tidligere nævnte støtteberettigede opgaver.

Som led i strukturfondenes generelle interventioner (mål 1, mål 2, mål 3) er EU-medfinansieringen for disse udgifter til implementering, overvågning og kontrol afhængig af det samlede støttebeløb og underlagt følgende øvre grænser (lofter): a) 2,5 %, når det drejer sig om et bidrag på højst 100 mio. EUR, b) 2 %, når det drejer sig om et samlet bidrag på mellem 100 og 500 mio. EUR, c) 1 %, når det drejer sig om et samlet bidrag på mellem 500 mio. og 1 mia. EUR, d) 0,5 %, når det drejer sig om et samlet bidrag på over 1 mia. EUR. For EU-initiativer, nyskabende aktioner og særprogrammet PEACE II er grænsen 5 % af strukturfondenes samlede bidrag.

Foranstaltninger, der kan medfinansieres under teknisk bistand (såsom analyser, seminarer, informationskampagner, evaluering, erhvervelse og installering af edb-systemer til forvaltning/overvågning/evaluering) er ikke underlagt disse lofter.

Regel nr. 12 - Udgifter, der er støtteberettigede som følge af foranstaltningens lokalisering

Strukturfondene medfinansierer foranstaltninger, der normalt gennemføres i den støtteberettigede region. Der findes undtagelser, når der er tale om en region, der er berørt af foranstaltningen, og som helt eller delvis får fordel af en operation, der er lokaliseret uden for regionen. I sådanne tilfælde skal operationen finde sted i et NUTS III (castellanodeutschenglishfrançais)-område i den berørte medlemsstat, der grænser op til den støtteberettigede region. De maksimale støtteberettigede udgifter til operationen bestemmes pro rata i relation til den forventede nytte (mindst 50 %), og de må ikke overstige 10 % af de samlede udgifter ved foranstaltningen eller 5 % af de samlede støtteudgifter.

Når det drejer sig om operationer, der finansieres af FIUF, eller når det drejer om meget fjerntliggende regioner, skal Kommissionen godkende medfinansiering af operationen. Ved bedømmelsen skal Kommissionen specielt tage hensyn til operationens nærhed til regionen, den nytte for regionen, der kan forventes, og de støtteberettigede udgifters andel af de samlede forventede udgifter.

Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1685/2000 anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 5. august 2000.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1685/20005.8.2000-EFT L 193 af 29.7.2000

Ændringsretsakt(er)IkrafttrædelseGennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende
Forordning (EF) nr. 1145/20035.7.2003-EUT L 160 af 28.6.2003
Forordning (EF) nr. 448/200411.3.2004-EUT L 72 af 11.3.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 1681/94 af 11. juli 1994 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område [De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 178 af 12.7.1994].

Forordningen er blevet ændret ved forordning (EF) nr. 2035/2005 [Den Europæiske Unions Tidende L 328 af 15.12.2005. Denne forordnings bestemmelser træder i kraft 1. januar 2006.

Seneste ajourføring: 02.01.2006
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top