RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Planlægning af beredskab og indsats over for pandemisk influenza og andre sundhedsrisici

Europa-Kommissionen har vedtaget to handlingsplaner med det overordnede mål at hjælpe EU og medlemsstaterne med at udarbejde planer i tilfælde af verdensomspændende alvorlige trusler mod sundheden og en eventuel influenzapandemi.

DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2005 om bedre koordinering af den almene planlægning af kriseberedskabet på folkesundhedsområdet på EU-plan [KOM(2005) 605 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2005 om planlægning af beredskab og indsats over for pandemisk influenza i Det Europæiske Fællesskab [KOM(2005) 607 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

PLANLÆGNING AF BEREDSKAB OG INDSATS OVER FOR TRUSLER MOD SUNDHEDEN PÅ EU-PLAN

Formål og anvendelsesområde

Kommissionens meddelelse vedrører koordineringen på EU-plan i tilfælde af trusler mod sundheden, og det overordnede mål er at hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde almene planer for alle typer folkesundhedskriser og indarbejde EU-dimensionen. Meddelelsen skal sammen med den tekniske vejledning danne grundstrukturen for udformningen af medlemsstaternes planer, og den beskriver centrale elementer, der skal tages i betragtning ved planlægningen af beredskab og indsats over for trusler mod sundheden.

Med henblik på udarbejdelsen af operationelle folkesundhedsberedskabsplaner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, der skal inkorporeres eller tages i betragtning i planerne, når det gælder følgende centrale elementer: Informationsstyring. kommunikation, videnskabelig rådgivning, kontakt-, ledelses- og kontrolstrukturer, beredskabet i sundhedssektoren og beredskabet i alle øvrige sektorer og på tværs af sektorerne.

Informationsstyring

Informationsstyring omfatter indsamling, håndtering, anvendelse og formidling af oplysninger om en krisesituation med henblik på at påvise og identificere farer og risici, overvåge krisens tilstand og udvikling, kortlægge de disponible midler og ressourcer.

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne organiserer en hensigtsmæssig sundheds- og/eller lægeovervågning før en hændelse. Standarder for overvågning på forskellige områder skal omfatte alt relevant og anvendes konsekvent. Endvidere er det nødvendigt med samarbejde med og mellem forskellige informationskilder (folkesundhedssektoren, men også eksterne kilder som f.eks. medier, dyrlæger og sikkerhedstjenester).

Kommunikation

Informationsstyring kan ikke lykkes, hvis der ikke gives nøjagtige oplysninger i rette tid. Kommunikationsinfrastrukturen bør derfor være så veletableret og robust som muligt, så kommunikationsvejene bevares selv i krisesituationer, når visse typer kan blive sat ud af funktion.

De offentlige myndigheder bør kommunikere effektivt med offentligheden og medierne. Dette forudsætter, at det er muligt at opdage mistænkelige eller usædvanlige situationer og hændelser på et tidligt tidspunkt, og at offentlige myndigheder slår fast, at de er den primære, hvis ikke den eneste, kilde til autoritative oplysninger hele tiden under hændelsen og dens følger.

Det er af meget stor betydning, at meddelelserne til offentligheden i EU er sammenhængende og præcise. Medlemsstaterne, Kommissionen og relevante EU-agenturer skal bestræbe sig på at koordinere deres krisekommunikation i videst muligt omfang.

Videnskabelig rådgivning

Den videnskabelige rådgivning, inkl. udarbejdelsen heraf, skal integreres i krisestyringen. Dette indebærer, at der:

  • på alle niveauer og områder etableres ekspertgrupper eller udvalg;
  • kan foretages hurtige høringer om risikovurdering og undersøgelser af det videnskabelige og tekniske grundlag for indsatsmuligheder

Der findes allerede mekanismer og strukturer for videnskabelig rådgivning på EU-plan inden for forskellige sektorer:

  • Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (EDCD);
  • Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA);
  • Det Fælles Forskningscenter (FFC) (EN);
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA);
  • Det Europæiske Miljøagentur (EMA);
  • Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA);
  • Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA).

Hvad angår overførbare sygdomme er man ved at etablere og finde midler til en koordineret EU-kapacitet til at foretage realtidsprognoser på basis af modeller som hjælp til at finde ud af, hvordan man bedst imødegår spredningen af sygdommene/agenserne, og som hjælp til, at myndighederne kan oplyse om folkesundhedspolitikken og planlægge for tiden fremover.

Kontakt-, ledelses- og kontrolstrukturer

Ledelse og kontrol berører alle funktioner og operationer vedrørende planlægning og indsats. Det er især op til ledelses- og kontrolniveauet at sørge for, at sygdommen eller forureningen ikke spredes blandt befolkningen eller i miljøet.

Kravene til god ledelse og kontrol omfatter bl.a. følgende:

  • Fokus på relevante forhold vedrørende ofre og ressourcer;
  • koordinering af indsats og kommunikation,
  • informationsanalyse og -styring.

Ledelse og kontrol udgør en hjælp for dem, der har ansvaret for at operere effektivt på trods af kompleksiteten (usikkerhed, modstridende eller ufuldstændige oplysninger, osv.). Stimulering kan anvendes som et nyttigt redskab til at rede trådene ud og opstille forskellige prognoser for det videre forløb.

Ledelses- og kontrolcentre i medlemsstaterne skal nødvendigvis have gode systemer for kontakter til andre medlemsstater, Kommissionen og EU-agenturerne samt internationale organisationer, især WHO. Fællesskabet råder over mange kontaktsystemer, hvoriblandt de fleste beskæftiger sig med behovet for tidlig varsling. Trusler mod sundheden, der indberettes via systemet for tidlig varsling og reaktion eller EU's system til hurtig varsling af biologiske og kemiske angreb og trusler i overensstemmelse med aftalte kriterier, kan føre til, at man formelt erkender, at der er tale om en folkesundhedskrise, og det aktiverer de relevante kontakt- og koordineringsstrukturer på EU-plan og hos Kommissionen. Kommissionen har endvidere oprettet ARGUS-systemet, der er bindeled for alle EU's systemer for hurtig varsling og et krisekoordineringscenter med relevante koordineringsstrukturer.

Beredskabet i sundhedssektoren

Planlægningen af beredskabet i sundhedssektoren omfatter flere aspekter:

  • Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om de nationale planlægningsprincipper (bl.a. oplysninger om aktivitets- og bistandsplaner);
  • udveksling af ressourcer vedrørende epidemi- og laboratorieundersøgelser;
  • udbygning af procedurerne for overførsel af patienter mellem medlemsstaterne;
  • fastlæggelse af isolationsprocedurer;
  • udvikling af nye lægemidler og nyt medicinsk udstyr. Inden for dette område bør der gøres en indsats i hele EU for at kortlægge og sikre rimelig adgang til og oplagring af vigtige lægemidler. Det er ligeledes påkrævet med en strategi for hele EU om udvikling og fremstilling af prioriterede lægemidler mod større trusler mod sundheden i samarbejde med lægemiddelindustrien. Kommissionen har allerede har taget en række initiativer, der tager sigte på, at der er antivirale lægemidler og vacciner til rådighed i tilfælde af en influenzapandemi.

Beredskabet i alle øvrige sektorer og på tværs af sektorerne

De procedurer, der er nødvendige for at imødegå folkesundhedskriser uden for sundhedssektoren, fungerer på to måder:

  • De har til formål at gøre andre sektorer klar til at bistå folkesundhedsmyndigheder ved den lægelige indsats;
  • de med til at indføre og gennemføre foranstaltninger, som det hovedsagelig er andre sektorer end sundhedssektoren, der tager sig af (f.eks. logistik, dekontaminering, transportforanstaltninger, telekommunikation, civilbeskyttelses- og civilforsvarsoperationer og opretholdelse af lov og orden).

Visse foranstaltninger kræver en indsats fra andre myndigheder end sundhedstjenesterne, og der er derfor behov for koordinering mellem de involverede tjenester og myndigheder.

Beredskab i andre lande er af afgørende betydning, hvis EU skal beskyttes mod sundhedsrisici, som kan sprede sig fra de pågældende lande til EU. Der skal arbejdes for en koordineret indsats i og uden for EU for at beskytte EU-borgernes sundhed mod kendte såvel som uforudsete trusler mod sundheden.

PLANLÆGNING AF BEREDSKAB OG INDSATS OVER FOR PANDEMISK INFLUENZA

I marts 2004 vedtog Kommissionen en første plan for beredskab og indsats over for pandemisk influenza. (KOM(2004) 201 endelig). I dette dokument beskrives i store træk Kommissionens og medlemsstaternes rolle i forbindelse med planlægningen af pandemiberedskabet, ligesom der defineres nøgleaktioner, som skal iværksættes i forbindelse med på forhånd fastsatte faser og niveauer inden for hovedområderne forvaltning og koordinering, overvågning, forebyggelse, begrænsning af virkningerne samt indsats, kommunikation, civilbeskyttelse og forskning. Beredskabsplanen er bl.a. udarbejdet på grundlag af de definitioner, der er fastlagt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Meddelelsen af 28. november 2005 om planlægning af beredskab og indsats over for pandemisk influenza har til formål at revidere denne beredskabsplan således, at den tilpasses den seneste udvikling inden for dette område dvs.:

  • offentliggørelse af WHO's anbefalinger og definitioner vedrørende influenzapandemi;
  • oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC).

De seks faser ved en influenzapandemi

I beredskabsplanen fremsættes EU's forslag til hver af de seks faser ved en influenzapandemi, som defineret af WHO.

  • Fase 1 - interpandemisk periode: I denne fase er der ikke fundet nye undertyper af influenzavirus hos mennesker.
  • Fase 2 - interpandemisk periode: Der er ikke fundet nye undertyper af influenzavirus hos mennesker, men blandt dyr er der en undertype af influenzavirus i omløb, som udgør en betydelig risiko for sygdom hos mennesker.
  • Fase 3 - den pandemiske varslingsperiode: Mennesker er inficeret med en ny influenza-undertype, men denne spredes ikke mellem mennesker.
  • Fase 4 - den pandemiske varslingsperiode: Udbrud i en eller flere mindre clusters med begrænset smitte mellem mennesker, idet spredningen dog er meget lokal, hvilket tyder på, at virusset ikke har tilpasset sig til mennesker.
  • Fase 5- den pandemiske varslingsperiode: Udbrud i en eller flere større clusters, idet smitten mellem mennesker dog stadig er meget lokal, hvilket tyder på, at virusset er begyndt at tilpasse sig til mennesker, men stadig ikke fuldt ud har udviklet evnen til spredning mellem mennesker (betydelig pandemisk risiko).
  • Fase 6- den pandemiske periode: Øget og fortsat spredning i befolkningen generelt. Adskillige udbrud i mindst ét land uden for EU og fortsat smitte mellem mennesker samt spredning til andre lande.

Ansvarsområder og indsats på EU-niveau og på nationalt niveau

For hver af pandemifaserne indeholder beredskabsplanen en detaljeret redegørelse for de opgaver, der påhviler medlemsstaterne, Kommissionen og EDCD. På operationelt niveau vil der blive truffet foranstaltninger inden for følgende områder:

  • Planlægning og koordinering
  • Overvågning og evaluering
  • Forebyggelse og inddæmning
  • Sundhedsberedskabet
  • Kommunikation mellem medlemsstaterne og EU samt briefing af offentligheden

BAGGRUND

Terrorangrebene i USA i september 2001 viste, at det var nødvendigt at udbygge politikker på sundhedsbeskyttelsesområdet, beredskabsplaner og ressourcer for at afværge og afbøde følgerne af angreb af denne art.

SARS-epidemien i 2003 føjede en ny dimension til folkesundhedsområdet og førte til, at man grundigt genovervejede folkesundhedsforsvaret mod overførbare sygdomme. SARS-epidemien understregede værdien af en koordinering via det EU-baserede system for tidlig varsling og reaktion. Dette system bidrog til medlemsstaternes viden om situationen og til, at de var parat til at dæmme op for en evt. spredning af sygdommen.

I det tyvende århundrede har man ligeledes haft tre influenzapandemier. På det seneste har det været nødvendigt at revurdere risikoen for en verdensomspændende influenzapandemi som følge af forekomsten af fugleinfluenza i Asien og spredningen heraf andre steder i verden. Det er umuligt at forudsige tidspunktet for den næste pandemi, men den vil få med katastrofale konsekvenser ikke blot når det gælder mobiliseringen af sundhedsvæsenet og de sociale tjenester, men også med hensyn til omfattende social og økonomisk uro. Ved at planlægge beredskabet og indsatsen omhyggeligt på EU-niveau og i medlemsstaterne kan man begrænse pandemiens omfang og virkninger.

Derfor har Kommissionen vedtaget to beredskabsplaner, som skal sætte EU og medlemsstaterne i stand til at imødegå trusler mod folkesundheden i Europa. Den ene plan har til formål at styrke koordineringen på EU-plan af den almene planlægning af kriseberedskabet på folkesundhedsområdet og omhandler på et alment plan forskellige typer af trusler mod sundheden, både ventede (f.eks. pandemisk influenza) og uventede (f.eks. en SARS-lignende epidemi). Den anden plan vedrører mere specifikt planlægning af beredskab og indsats over for pandemisk influenza.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner af 18. oktober 2005 om fugleinfluenza og pandemisk influenza [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme [Den Europæiske Unions Tidende L 142 af 30.04.2004].

Kommissionens arbejdsdokument af 26. marts 2004 om planlægning af Fællesskabets beredskab og indsats over for influenzapandemier [KOM(2004)201 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionens beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF med henblik på epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme [Den Europæiske Unions Tidende L 21 af 26. 01. 2000].

 
Seneste ajourføring: 10.03.2006

Se endvidere

  • Yderligere oplysninger findes på Kommissionens netsted Folkesundhed (EN)
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top