RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Fællesskabsfonden for Tobak: informationsprogrammer

For at støtte bekæmpelsen af tobaksafhængighed finansierer Den Europæiske Union (EU) uddannelse af producenter og gennemførelse af omstillingsforanstaltninger.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 2182/2002 af 6. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 for så vidt angår Fællesskabsfonden for Tobak [Se ændringsretsakterne].

RESUMÉ

Fællesskabsfonden for Tobak blev oprettet i 1992 ved forordningen om den fælles markedsordning for råtobak. Fonden finansierer foranstaltninger, som tager sigte på at:

  • øge kendskabet til tobakkens sundhedsskadelige virkninger og til hensigtsmæssige forebyggende og helbredende foranstaltninger;
  • omstille fællesskabsproduktionen til andre afgrøder eller andre jobskabende erhvervsaktiviteter.

Informationsprogrammer

Fonden finansierer informationsprogrammer, som skal fremme borgernes kendskab til skadelige virkninger af tobaksforbrug. Programmerne består af projekter, som skal bidrage til at øge borgernes bevidsthed om de skadelige virkninger af tobaksafhængighed, forebygge og fjerne tobaksafhængighed samt formidle de opnåede resultater af disse tiltag. Enhver fysisk eller juridisk person, som indgiver forslag til et af disse projekter, accepterer betingelserne i denne forordning, herunder forpligtelsen til at bidrage til finansieringen af projektet med egne midler med mindst 25 % af det samlede beløb.

Forvaltningen af fonden varetages for informationsprogrammernes vedkommende af Kommissionen, som bistås af en videnskabelig og teknisk komité.

De uafhængige eksperter, som evaluerer de projekter, der modtages, kontrollerer, om projekterne opfylder en række betingelser. Projekterne skal bl.a. gennemføres i et samarbejde mellem fysiske eller juridiske personer, der er etableret i flere medlemsstater, og der skal der tages hensyn til de kulturelle og sproglige forhold.

For de projekter, der godkendes til finansiering, indgås der en kontrakt mellem Kommissionen og den person, som repræsenterer det udvalgte projekt. Denne forordning indeholder en detaljeret beskrivelse af de bestemmelser, som er fastsat i kontrakten.

Omstillingsforanstaltninger

Fonden har finansieret:

  • individuelle foranstaltninger, som tager sigte på at fremme diversificeringen af aktiviteterne på bedriften gennem uddannelse af producenterne og oprettelse af afsætningsstrukturer for andre kvalitetsprodukter end tobak;
  • foranstaltninger af almen interesse, som omfatter undersøgelser, der har til formål at udvikle mulighederne for tobaksproducenternes omstilling til andre afgrøder eller aktiviteter, vejledning og rådgivning til producenter, der beslutter at ophøre med tobaksproduktion, samt gennemførelse af nyskabende forsøg, der tjener demonstrationsformål.

De sidste omstillingsforanstaltninger, som fonden har finansieret, blev forelagt i 2006.

REFERENCER

RetsaktIkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 2182/2002

10.12.2002

-

EUT L 331 af 7.12.2002

Ændringsetsakt(er)IkrafttrædelsesdatoFrist for gennemførelse i medlemsstaterneDen Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 480/2004

19.3.2004

-

EUT L 78 af 16.3.2004

Forordning (EF) nr. 1881/2005

25.11.2005

-

EUT L 301 af 18.11.2005

Ændringer og rettelser til forordning (EF) nr. 2182/2002 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har kun dokumentationsværdi.

ANDRE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 18.7.2001].
Med henblik på at fastlægge et højt niveau for folkesundheden fastsættes der i dette direktiv bestemmelser vedrørende cigaretters tjæreindhold, tobak, der indtages oralt, og mærkning af tobaksvarer.

Kommissionens beslutning 2003/641/EF af 5. september 2003 om anvendelse af farvefotografier eller andre illustrationer som sundhedsadvarsler på tobakspakninger [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 226 af 10.9.2003].
Formålet med denne beslutning er at fastlægge bestemmelser for påsætning af farvefotografier eller andre illustrationer, der viser rygningens sundhedsmæssige konsekvenser, på tobakspakninger. Det er en opfølgning af direktiv 2001/37/EF om tobaksvarer, hvori det allerede kræves, at sundhedsadvarslerne på pakningerne skal gøres større. Brugen af chokbilleder ud over advarselsteksterne er imidlertid ikke obligatorisk.

 
Seneste ajourføring: 12.10.2007
Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top