RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 15 sprog
Nye sprog:  CS - HU - PL - RO

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme

Med denne hvidbog skitserer Kommissionen en europæisk strategi til mindskelse af sundhedsproblemer, som skyldes usunde kostvaner. Denne strategi er centreret omkring effektive partnerskaber og skal fremme konkrete foranstaltninger, der kan gennemføres på fællesskabsniveau, således at usunde kostvaner og manglende fysisk aktivitet ikke mere udgør de primære årsager til sygdomme, der kan undgås, og til for tidlig død i Europa.

DOKUMENT

Hvidbog af 30. maj 2007 "En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme" [KOM(2007) 279 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Formålet med denne hvidbog er at fastlægge en integreret strategi, der kan mindske omfanget af sundhedsproblemer i forbindelse med usunde kostvaner, overvægt og fedme.

For at tackle dette folkesundhedsspørgsmål prioriterer Kommissionen integrerende tiltag på en række politikområder, såsom fødevarepolitik og forbrugerpolitik, men også idræt, uddannelse og transport. Endvidere er det vigtigt at tage hensyn til problemets socioøkonomiske aspekter, da det er de dårligst stillede grupper, som lider mest af fedme. Det er Kommissionens opfattelse, at EU's foranstaltninger til bekæmpelse af fedme skal bygge på fire søjler:

  • en væsentlig begrænsning af sundhedsrisici (dårlige kostvaner, manglende fysisk aktivitet)
  • tværgående tiltag, således at foranstaltningerne omfatter alle offentlige politikområder på alle niveauer, og anvendelse af en lang række effektive instrumenter, såsom lovgivning, offentlig- private partnerskaber og dialog med civilsamfundet
  • inddragelse af aktører fra den private sektor, såsom fødevareindustrien og civilsamfundet samt lokale aktører
  • systematisk evaluering og overvågning af disse foranstaltninger for at finde ud af, hvilke der fungerer.

En partnerskabsmodel

Kommissionen gennemfører initiativer såsom EU-platformen for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, som indledte sit virke i marts 2005. På hen ved to år har platformens medlemmer iværksat over 200 initiativer vedrørende kost og fysisk aktivitet i EU. Derudover er der gjort fremskridt med hensyn til planerne om oprettelse af et klart og pålideligt kontrolsystem for overholdelsen af indgåede forpligtelser og om en lokal forankring af tiltagene.

Inddragelsen af lokale aktører (foreninger, små og mellemstore virksomheder) udgør et afgørende element, for at strategien skal lykkes. Med henblik på skabelse af gruppedynamik er det afgørende, at der oprettes fora, som kan samle aktørerne på alle niveauer. Det er de nationale myndigheder, som skal have ansvaret for koordineringen for at sikre, at foranstaltningerne falder ind under folkesundhedsområdet. Endvidere er det medlemsstaternes opgave at opfordre medierne til at medvirke i udarbejdelsen af fælles budskaber og kampagner.

For at fremme udvekslingen af eksempler på god praksis og for at forbedre kontakten med regeringerne vil Kommissionen oprette en gruppe på højt plan, der skal beskæftige sig med sundhed, ernæring og fysisk aktivitet. Gruppen skal sørge for, at medlemsstaterne udveksler idéer og eksempler på god praksis i forbindelse med alle politikområder. EU-platformen vil fremme kommunikationen mellem de forskellige sektorer, og mandatet for EU-nettet for ernæring vil blive udvidet for at støtte gruppens arbejde.

Mere velinformerede forbrugere

Den enkeltes kostvaner eller livsstil præges ofte af det omgivende miljø. I lyset heraf ønsker Kommissionen at fremme tre aspekter:

  • bedre forbrugeroplysning, bl.a. med en næringsdeklaration, hvor Kommissionen i øjeblikket er ved at gennemgå lovgivningen med henblik på en revision heraf. Et andet aspekt vedrørende forbrugeroplysning vedrører reguleringen af producenternes anprisninger af deres produkter for at sikre, at producentens ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er baseret på pålidelige videnskabelige data
  • fremme af adfærdskodekser inden for reklamer og markedsføring, hvor budskabet påvirker kostvaner, navnlig blandt børn.
  • udarbejdelse i samarbejde med medlemsstaterne og involverede aktører af særlige oplysnings- og uddannelseskampagner (usunde kostvaner, overvægt), som er rettet mod sårbare grupper.

Bedre adgang til sund kost

Den fælles landbrugspolitik giver Kommissionen nogle redskaber til gennemførelse af målene inden for folkesundhed. Et af disse redskaber er reformen af den fælles landbrugsordning for frugt og grønsager: Kommissionen vil tilskynde til at overproduktion uddeles til uddannelsesinstitutioner og feriecentre for børn. Kommissionen råder også over andre kampagnemidler takket være reformen af den fælles landbrugsordning, såsom gennemførelse af kampagner rettet mod unge forbrugere eller udarbejdelse af et projekt med støtte til en skolefrugtordning, som medfinansieres af EU.

Fremme af fysisk aktivitet

Kommissionen definerer fysisk aktivitet som en række aktiviteter fra organiseret idræt til "aktiv transport" og ønsker, at medlemsstaterne samt EU tager proaktive skridt inden for dette område, herunder foranstaltninger vedrørende bæredygtig bytransport.

Prioriterede grupper og miljøer

Der er en kraftig vækst i forekomsten af fedme hos børn, og især hos børn i de dårligst stillede socioøkonomiske grupper. Ikke desto mindre har aktioner, der lokalt er målrettet mod ungdomsgrupper (0-12 år) inden for området undervisning i ernæring og fysiske aktiviteter, vist sig yderst effektive, og disse to områder er således prioriteret i det nye program for livslang læring (2007-2013).

Forskningens rolle

Forskningen spiller en afgørende rolle i kampen mod fedme, og Kommissionen ønsker derfor at uddybe den viden, man har om de determinanter, der bestemmer valget af fødevarer, bl.a. gennem afsnittet sundhed og ernæring i EU's syvende program for forskning.

Overvågningspolitikker

Kommissionen har besluttet at styrke overvågningen af dataene om fedme og overvægt på tre centrale planer:

  • på makroplan for at få sammenhængende og sammenlignelige data om de overordnede resultatindikatorer - inden for rammerne af EU's sundhedsindikatorer (ECHI) - med hensyn til kost og fysisk aktivitet
  • i medlemsstaterne for at evaluere de igangværende aktioner og deres virkninger
  • inden for de enkelte programmer.

Kommissionen ønsker dog at understrege, at alle foreslåede aktioner vil supplere og støtte eksisterende foranstaltninger i medlemsstaterne.

Inddragelse af private aktører

Aktørerne i den private sektor kan medvirke til at fremme sunde kostvaner hos forbrugerne, nemlig ved at:

  • fremme valg af sunde fødevarer ved at give bedre adgang hertil og ved at gøre disse overkommelige i pris; fødevareindustrien spiller desuden en rolle i ændringen af fødevarernes sammensætning (indholdet af salt, fedt og sukker)
  • informere forbrugerne, detailhandelen og virksomhederne og bidrage til eksisterende frivillige nationale initiativer
  • tilskynde til fysisk aktivitet, hvor idrætsorganisationer kunne samarbejde med repræsentanter for sundhedssektoren for at gennemføre reklame- og markedsføringskampagner, som fremmer fysisk aktivitet
  • fokusere på prioriterede grupper, hvor man kunne oprette et effektivt ikke-kommercielt partnerskab mellem skoler og private aktører. Endvidere vil det være godt, hvis virksomhederne kunne bidrage til fremme af sund livsstil blandt de ansatte på arbejdspladsen
  • tage udgangspunkt i eksempler på god praksis, bl.a. fra organisationer i civilsamfundet, der arbejder med sundhed, ungdom og idræt, og hvis metoder har vist sig effektive.

Internationalt samarbejde

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) (EN) (ES) (FR) og Kommissionen arbejder i øjeblikket på udvikling af et overvågningssystem for kost og fysisk aktivitet for EU-27 som opfølgning på det europæiske charter mod fedme, som blev vedtaget i Istanbul den 16. november 2006.

Seneste ajourføring: 30.06.2011

Se endvidere

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top