RSS
Alfabetisk indeks
Siden er tilgængelig på 11 sprog

We are migrating the content of this website during the first semester of 2014 into the new EUR-Lex web-portal. We apologise if some content is out of date before the migration. We will publish all updates and corrections in the new version of the portal.

Do you have any questions? Contact us.


Grønbog om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet

Arkiv

Med denne grønbog om fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet har Kommissionens til hensigt at fremme drøftelserne af initiativerne med henblik på forebyggelse af fedme. Målet er bl.a. at udbrede god praksis på europæisk plan.
Inden for EU lider næsten 27 % af mændene og 38 % af kvinderne, herunder mere end 3 millioner børn, på nuværende tidspunkt af fedme.

DOKUMENT

Grønbog af 8. december 2005, "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet - En europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kroniske sygdomme" [KOM(2005) 637 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Usunde kostvaner og manglende fysisk aktivitet er de primære årsager til sygdomme, der kan undgås, og til for tidlig død i Europa. Den mere og mere udbredte forekomst af fedme i hele Europa er foruroligende ud fra et folkesundhedssynspunkt.

I konklusionerne af 3. juni 2005 har Rådet opfordret medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme og gennemføre initiativer med henblik på at fremme sund kost og fysisk aktivitet.

Rådet har endvidere understreget de mange forskellige faktorer, der er årsag til fedmeepidemien. Rådet har derfor opfordret til, at de mange aktører udformer og gennemfører initiativer, og til en indsats på lokalt, regionalt og europæisk plan.

Formålet med grønbogen

I grønbogen opfordres alle interesserede parter til at indsende bidrag til en bred vifte af emner, der vedrører ernæring og fysisk aktivitet. Det er målet at indsamle oplysninger for at give indsatsen mod fedmeproblemet en europæisk dimension, der kan supplere, støtte og koordinere medlemsstaternes aktiviteter.

strukturer og redskaber på fællesskabsplan

På europæisk plan indgår en række instrumenter og strukturer i kampen mod fedme.

Den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed

Handlingsplatformen blev oprettet i marts 2005, og den har til formål at skabe en fælles handlingsramme for indsatsen mod fedmeproblemet. Platformen samler alle relevante aktører på europæisk plan, der er villige til at forpligte sig til at standse og vende tendensen til overvægt og fedme.

Det europæiske netværk vedrørende ernæring og fysisk aktivitet

Netværket blev oprettet i 2003 med det formål at rådgive Kommissionen om udviklingen af Fællesskabets aktiviteter for at forbedre ernæringen, reducere og forebygge kostrelaterede sygdomme, fremme fysisk aktivitet og bekæmpe overvægt og fedme.

Sundhed i de forskellige EU-politikker

Forebyggelse af overvægt og fedme forudsætter en integreret indsats for at skabe sundhed, som nødvendigvis må gennemføres på tværs af en række EU-politikker (forbruger-, social- og arbejdsmarkeds-, landbrugs-, miljø- og uddannelsespolitik) og aktivt fremmes af disse politikker.

Handlingsprogrammet for folkesundhed

Betydningen af ernæring og fedme fremgår også af flere punkter i handlingsprogrammet bl.a. af punktet vedrørende information på sundhedsområdet (indsamling af data om fedmeepidemiologi og adfærdsaspekter) og af punktet vedrørende sundhedsdeterminanter (støtte til projekter, der har til formål at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet).

I Kommissionens forslag til et nyt handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse lægges der ligeledes vægt på fremme og forebyggelse, når det gælder ernæring og fysisk aktivitet.

Spørgsmål

I grønbogen anmodes de berørte parter om at besvare en række spørgsmål vedrørende strukturer og redskaber på fællesskabsplan, og Kommissionen ønsker bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke konkrete tiltag kan EU-politikområder evt. bidrage med for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet?
  • Hvilke slags foranstaltninger på EU-plan eller på nationalt plan kan bidrage til at forbedre udbuddet af og adgangen til frugt og grøntsager og gøre dem billigere og mere attraktive?
  • Hvordan kan programmet bidrage til at give beslutningstagere, fagfolk i sundhedssektoren, medierne og den brede offentlighed øget kendskab til sunde kostvaners og fysisk aktivitets evne til at reducere risikoen for kroniske sygdomme?

indsatsområder

En bred vifte af faktorer kan spille en rolle, når det gælder om at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet og bekæmpe fedme. For hver af disse faktorer har Kommissionen stillet de berørte parter en række specifikke spørgsmål.

Forbrugeroplysning, reklamer og markedsføring

Forbrugerpolitikken har til formål at sætte befolkningen i stand til at træffe kvalificerede valg vedrørende kosten. Et vigtigt element i den forbindelse er oplysning om varernes næringsindhold.
Med det for øje har Kommissionen fremsat et forslag til en forordning om harmonisering af reglerne om sundhedsanprisninger. Kommissionen overvejer desuden ændringer af de eksisterende regler om næringsdeklaration.

Hvad angår reklame og markedsføring skal det sikres, at forbrugerne ikke vildledes, og især at sårbare forbrugeres, især børns, godtroenhed og begrænsede kendskab til medierne ikke misbruges

Selvregulering i erhvervslivet kunne være den foretrukne metode på dette område, da den set i forhold til lovgivning er forbundet med en række fordele med hensyn til hurtighed og fleksibilitet.

Spørgsmål. I grønbogen stilles bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvilke er de vigtigste næringsstoffer og varekategorier, der skal lægges vægt på i næringsoplysningerne til forbrugerne?
  • Er frivillige regelsæt (selvregulering) en passende metode til at begrænse reklamer for og markedsføring af fødevarer, hvis selvregulering ikke fungerer?
  • Hvilke foranstaltninger bør man træffe for at sikre, at sårbare forbrugeres godtroenhed og begrænsede kendskab til medierne ikke misbruges i forbindelse med reklamer, markedsføring og salgsfremstød?

Forbrugeruddannelse

Det er vigtigt, at befolkningen får en bedre viden om de faktorer, som ligger til grund for overvægt og især:

  • forholdet mellem ernæring og sundhed;
  • forholdet mellem energiindtag og energiforbrug;
  • kostvaner, der nedsætter risikoen for kroniske sygdomme;
  • valg af sunde fødevarer.

Der er behov for at udvikle konsekvente, sammenhængende, enkle og klare budskaber, der skal formidles via flere kanaler og i forskellig udformning, der er afstemt efter lokal kultur, alder og køn.

Spørgsmål. For at kortlægge bedste praksis ønskes der bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan man bedst sætte forbrugerne i stand til at foretage kvalificerede valg og handle effektivt?
  • Hvordan kan partnerskaber mellem offentlige og private bidrage til forbrugeruddannelse?
  • Hvilke centrale budskaber skal forbrugerne modtage vedrørende ernæring og fysisk aktivitet, og hvordan skal de formidles, og hvem skal gøre det?

Fokus på børn og unge

Allerede i barndommen og ungdommen træffer man vigtige livsstilsvalg, der har betydning for sundhedsrisikoen, når man er voksen.
Det er derfor af afgørende betydning, at børn får vejledning i sund adfærd. Skolen anses for at være et vigtigt miljø for sundhedsfremmende foranstaltninger, og den kan bidrage til at beskytte børns sundhed ved at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet.

De foranstaltninger, der træffes af skolerne, hører ind under medlemsstaternes kompetence. EU kan dog støtte sådanne aktiviteter og være med til at kortlægge og formidle god praksis.

Spørgsmål. Der stilles følgende spørgsmål:

  • Hvilke gode eksempler på forbedring af skolemadens næringsværdi findes der, og hvordan kan forældrene blive oplyst om, hvordan næringsværdien af måltiderne derhjemme forbedres?
  • Hvad er god praksis, når det drejer sig om regelmæssig fysisk aktivitet på skolerne?
  • Hvad er god praksis, når det drejer sig om at skabe sunde kostvalg på skolerne, navnlig vedrørende overdrevet indtag af energirige snacks og læskedrikke sødet med sukker?
  • Hvordan kan medierne, sundhedsvæsenet, civilsamfundet og de relevante erhvervsgrene understøtte skolernes indsats for sundhedsundervisning? Hvilken rolle kan partnerskaber mellem offentlige og private spille i den forbindelse?

Arbejdspladsen

Ud over skolen er arbejdspladsen ligeledes et miljø, hvor der er gode muligheder for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet (kantiner med et sundt udvalg, brusere og omklædningsrum til rådighed, som gør det lettere at være fysisk aktiv, osv.).

Spørgsmål. Der stilles følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan arbejdsgiverne skabe et sundt udvalg i kantinerne på arbejdspladserne og forbedre næringsværdien af kantinemaden?
  • Hvilke foranstaltninger kan tilskynde til og lette fysisk aktivitet i pauser og undervejs til og fra arbejde?

Sundhedsvæsenets rolle

Sundhedsvæsenet og fagfolk i sundhedssektoren har i høj grad mulighed for at forbedre patienternes kendskab til forholdet mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed og for at foranledige de fornødne ændringer i levevis.

Spørgsmål. Inden for dette område ønsker Kommissionen svar på spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at tiltag, der har til formål at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet, i højere grad bliver en integreret del af sundhedsvæsenet.

Foranstaltninger inden for andre relevante politikker

Transport- og byplanlægningspolitikken kan også bidrage til at fremme fysisk aktivitet. Disse politikker kan bidrage til, at fysisk aktivitet i højere grad indarbejdes i befolkningens daglige rutine ved at sikre, at man let og sikkert kan gå eller cykle, og ved at fremme transport, der foregår på andre måder end ved motorkøretøjer.

Spørgsmål. Der stilles følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan det offentliges indsats bidrage til at sikre, at fysisk aktivitet indarbejdes i den daglige rutine?
  • Hvilke foranstaltninger er nødvendige for udviklingen af miljøer, der fremmer fysisk aktivitet?

Socioøkonomiske uligheder

Social situation, indkomst og uddannelse er af betydning for kost og fysisk aktivitet.

Spørgsmål. Der stilles følgende spørgsmål:

  • Hvilke foranstaltninger, og på hvilket niveau, kunne fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet hos befolkningsgrupper og husholdninger i visse socialklasser og sætte sådanne grupper i stand til at gå over til en mere sund levevis?
  • Hvordan kan man gøre noget ved den "ophobning" af usunde vaner, der ofte er blevet påvist hos grupper i visse socialklasser?

En integreret og samlet indsats

En integreret og samlet indsats indebærer, at ernæring og fysisk aktivitet tages i betragtning i alle relevante politikker på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, idet man skal skabe de fornødne befordrende miljøer, og udvikle og anvende passende redskaber til at vurdere virkningen af andre politikker på ernæringsrelateret sundhed og fysisk aktivitet

Spørgsmål. Der stilles følgende spørgsmål:

  • Hvilke elementer er de vigtigste i en integreret og samlet indsats til fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet?
  • Hvordan skal rollerne fordeles på nationalt plan og på EU-plan?

DE NÆSTE SKRIDT

De berørte organisationer anmodes om at forelægge deres svar senest den 15.marts 2006. Kommissionens tjenestegrene vil dernæst analysere alle bidragene, som vil blive sammenfattet i en rapport, som forventes offentliggjort i juni 2006.

På grundlag af resultaterne af høringsprocessen vil Kommissionen overveje, hvilke foranstaltninger det måtte være nødvendigt at foreslå, og hvilke instrumenter der skal til for at gennemføre dem.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets konklusioner (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) af 3. juni 2005, "Fedme, ernæring og fysisk aktivitet" [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rådets resolution (castellanodeutschenglishfrançais) af 14. december 2000 om sundhed og ernæring [Den Europæiske Unions Tidende C 20 af 23.01.2001].

Seneste ajourføring: 17.02.2006

Se endvidere

Yderligere informationer på Europa-Kommissionens netsted "Public Health" (ES) (DE) (EN) (FR)

Juridisk meddelelse | Om dette websted | Søgning | Kontakt | Sidens top